Nintendo Switch 2-anmeldelse – Samme opskrift, langt bedre resultat

Denne artikel indeholder affiliate-links. Hvad det betyder, kan du læse mere om her.

Da jeg sad med min egen nye Switch 2 i hånden for første gang, var der et ordsprog eller et citat, der blev ved med at poppe op – og som blev hængende gennem hele anmeldelsesperioden:

– Det var den film, vi ville have lavet dengang, hvis vi havde haft teknologien.

Jeg ved ikke, om det ordret er blevet sagt således af nogen, men flere filminstruktører har udtrykt noget lignende – blandt andet George Lucas, når han har talt om de teknologiske begrænsninger, han oplevede, da han lavede sine tidlige film.

Og jeg kunne ikke slippe tanken, for jeg tror lidt, at Nintendo har det på samme måde med deres nyeste konsol. Det er den konsol, de gerne ville have lavet for otte år siden – men teknologien var der bare ikke dengang. Og derfor får vi den nu.

Switch 2 har fået sit navn, fordi den i sin kerne er det samme produkt, som vi fik for nu 8 år siden med den første Switch – bare med bedre alt.

Der er ikke lavet fundamentalt om på noget. Man har blot forstærket de elementer, der gjorde Nintendo Switch til en af de største konsolsucceser nogensinde. For nogle vil det være præcis det, man havde håbet på – andre havde måske ønsket sig mere eller noget helt andet – men det ændrer ikke ved, at Switch 2 gennemgående fremstår som et kvalitetsprodukt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for SF Studios

Nintendo Switch 2-konsol

Tyvstart og tårnhøje forventninger

Forventningerne og forhåbningerne til Switch 2 har da også været høje og mange – og det har været tydeligt, at folk verden over har glædet sig vanvittigt meget til at få konsollen i hænderne.
Det blev især klart for mig, da jeg deltog i Proshops midnatslancering i Aarhus, hvor hundredvis af forventningsfulde gamere stod i kø for at få udleveret deres nye konsol. Stemningen var høj, men også præget af spænding og lidt nervøsitet – hvilket den gode Felix Sánches fra Nintendo Life på sin egen måde blev et billede på.

Og undskyld, Felix, at jeg lige smider dig under bussen her – men manden kunne i minutterne op til midnat nærmest ikke føre en almindelig samtale for bare spænding. Og jeg har samtidig sjældent set nogen så glad, som da han endelig kunne pakke sin Switch 2 ud.

Men hvad med dig selv, Lau? Havde du ikke glædet dig?

Jo, selvfølgelig havde jeg det – men samtidig vidste jeg også lidt på forhånd, hvad det var, jeg gik ind til.

I april måned havde jeg nemlig haft fire timer hands-on med konsollen til et event i London, hvor jeg testede de nye funktioner og mange af de spil, der følger med. Så jeg havde allerede dannet mig et billede – stadig med forventningens glæde, men også med nogle forbehold. For dengang syntes jeg, at Switch 2 på visse punkter viste nogle begrænsninger.

Nu er det så blevet tid til at dykke hovedkulds ned i konsollen og finde ud af, om den kan overbevise mig om sine kvaliter – eller om jeg med rette har haft lidt nervøse anelser.

Er du en Nintendo-mand?

Hvad er så mit eget forhold til Nintendo og deres konsoller? Godt spørgsmål – og tak fordi du stiller det.

Jeg er måske ikke den mest højlydte Nintendo-fanatiker, og det kommer måske som en overraskelse for nogen, at jeg i realiteten har oparbejdet et decideret afhængighedsforhold til min Nintendo Switch. Jeg bruger den hver dag. Næsten uden undtagelse. Ikke nødvendigvis i flere timer ad gangen – bare et lille fix.

Hvor nogle mennesker ynder at læse en bog før sengetid, er min Switch blevet min godnatlæsning. Lige 10–20 minutter, inden jeg lægger mig til at sove. Jeg er kommet igennem utallige visual novels på den måde – men har selvfølgelig også spillet de store titler, konsollen har kunnet byde på. Det har været en konsol, der har sneget sig ind som en fast del af mit liv.

Derfor var jeg sådan set også vældigt godt tilfreds med det, Nintendo havde ambitioner om med Switch 2. Det passede perfekt til de behov, jeg har. Jeg får i bund og grund det samme – bare bedre, flottere, med flere hestekræfter og et langt mere lækkert design.

Hvad gemmer der sig under motorhjelmen?

Switch 2 minder måske ved første øjekast meget sin forgænger – og det er den jo sådan set også, bare i en opgraderet udgave – men indeni er det altså en helt anden historie.

Den nye konsol føles nemlig som en maskine, der endelig kan følge med de idéer, Nintendo har haft i årevis, men som den gamle hardware ikke helt kunne levere på. Skærmen er vokset til 7,9 tommer og leverer nu fuld HD med HDR10 og en opdateringshastighed på op til 120 Hz, hvilket betyder, at alt føles langt mere responsivt og flydende.

Og selvom det “kun” er en LCD-skærm og ikke OLED som på den seneste model af den originale Switch, så er farverne overraskende levende og klarere end før. I mit preview af konsollen brugte jeg flittigt ordet lækker til at beskrive skærmen – og det står jeg stadig ved, her efter utallige timer foran skærmen.

Indmaden består af en ny specialdesignet chip fra NVIDIA, og det mærker man med det samme – både i opløsning, indlæsningstider og overordnet performance. 256 GB lagerplads giver endelig lidt luft i systemet, og via microSD Express kan du tilføje op til 2 TB ekstra, hvis du – ligesom mig – har lidt svært ved at vælge, hvad du vil slette.

Lydmæssigt har Nintendo også givet os en opgradering med stereohøjttalere og en ny struktur i selve enheden, som giver en mere naturlig og klar lyd – og så er der indbygget mikrofon med støjreduktion og ekkofjernelse.

I docked mode er der nu understøttelse af 4K med op til 60 fps, og kører man en opløsning på 1920×1080/2560×1440, kan man komme op på 120 fps – og det kan mærkes. Ikke nødvendigvis på grafikken i Nintendos egne titler, der stadig har deres helt særlige visuelle stil, men i skarpheden, detaljegraden og hvordan billedet står på en større skærm.

Switch 2 kører på Wi-Fi 6 og understøtter både Bluetooth og kabelforbindelse, og med USB-C-porte i både top og bund er det blevet nemmere at tilslutte tilbehør og oplade hurtigt. Til gengæld er batterilevetiden ikke noget at råbe hurra for – faktisk klarer den oprindelige Switch sig bedre på det punkt. Det var sådan set forventeligt set i lyset af den bedre ydeevne, Switch 2 har – men jeg synes nu alligevel, at det er lidt overraskende, hvor hurtigt det går. Nintendo har selv meldt ud, at man kan forvente mellem 2 til 6,5 timers batteritid alt efter, hvad man bruger konsollen til.

Nu med mus!

Som noget helt nyt giver Switch 2 dig også mulighed for at bruge Joy-Cons som en mus. Joy-Con 2 har nemlig fået indbygget sensor, som gør det muligt at styre en cursor ved at lægge controlleren fladt på en overflade og bruge den som en mus.

Jeg har prøvet funktionen i Nintendo Switch 2 Welcome Tour og Bravely Default: Flying Fairy HD Remaster, og selvom det kræver lidt tilvænning i starten, fungerer teknologien helt uden problemer. Sensoren arbejder sammen med gyroskopet og slår selv musefunktionen til – uden at man behøver rode med indstillingerne.

Ved lanceringen er det dog stadig begrænset, hvor meget funktionen reelt kan bruges til. Udover de nævnte titler understøtter også Deltarune og Cyberpunk 2077 musekontrol, men det er først med kommende spil som Metroid Prime 4: Beyond og Super Mario Party Jamboree, at funktionen for alvor begynder at give mening – uden at det kommer til at virke påklistret.

Som jeg også nævnte i mit preview for et par måneder siden, kommer det dog til at kræve lidt tilvænning at bruge musebevægelsen samtidig med knapperne. Det er i teorien en god idé, men i praksis ikke helt realiseret endnu – først og fremmest fordi der stadig mangler spil, hvor det føles som en naturlig del af oplevelsen.

Gennemført lækkert design

Allerede da jeg prøvede konsollen første gang i London, lagde jeg mærke til, hvor stor forskel der er i byggekvalitet og fornemmelse sammenlignet med den oprindelige Switch – og det indtryk er kun blevet styrket i den tid, jeg nu har haft min egen.

Det er stadig den samme formfaktor og den samme idé, men alt føles mere helstøbt. Joy-Consene klikker på med den karakteristiske lyd, og hvor jeg tidligere kunne mærke en lille smule slør i sammenføjningen, sidder de nu så tæt og solidt, at man ikke tænker over det. Den nye konsol føles som ét stykke hardware – ikke en samling af dele.

Selve konsollen er en smule større, men den ligger langt bedre i hånden – særligt på grund af de afrundede kanter og en mere balanceret vægtfordeling. Jeg har spillet håndholdt både i sengen, i sofaen og på farten, og det er tydeligt, at Nintendo har tænkt over detaljerne. Den udtrækkelige holder bagpå er for eksempel ikke bare en billig plastflap længere – den er bredere, mere stabil og udstyret med små gummifelter, så den ikke skrider, hvis du stiller den på et bord.

Den lille låge til de fysiske spil føles også mere robust, og i det hele taget er det, som om hver eneste del af Switch 2 udstråler en højere grad af omhu og holdbarhed. Det gælder også for skærmen, som virkelig gør indtryk med sin størrelse og klarhed. Den er skarp og lysstærk og selvom det ikke er OLED, har jeg ikke på noget tidspunkt savnet det – men jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at vi i løbet af de næste par år får præsenteret en Switch 2 med OLED-skærm, så man bliver fristet til at opgradere. Smart, Nintendo.

Docken fungerer præcis, som den skal, og er tydeligvis udstyret med lidt ekstra power og blæsere, der hjælper med at få det maksimale ud af konsollens ydeevne, når den er docket og spillet vises på en større skærm. Men hvor det ved den første Switch føltes helt naturligt at sætte konsollen i docken uden at tænke over det, så er det desværre ikke tilfældet her. Med Switch 2 skal man være langt mere præcis for at ramme rigtigt, og det føles ærligt talt lidt janky. Det glider ikke ind med samme lethed, og det gør hele overgangen fra håndholdt til tv en anelse mere besværlig, end den burde være.

Jeg er heller ikke imponeret over bagpladen, som virker unødvendig, panglet og besværlig at håndtere – og hvor resten af Switch 2 fremstår gennemtænkt og solidt designet, stikker den her lille del desværre ud.

Kan du lide accessories?

Til Nintendo Switch 2 følger der en hel del tilbehør med – altså, hvis man vælger at investere i det. Det er nu muligt at købe et dedikeret kamera til din Switch 2, som i bund og grund blot er et simpelt USB-C-kamera, du kan bruge i den nye Game Chat-funktion, hvor du kan tale med dine venner, mens I for eksempel spiller Mario Kart World online sammen. Kameraet kan også bruges med din PC, og det fungerer fornuftigt til det formål – men det er især idéen om at gøre spil til en mere social begivenhed, jeg godt kan lide. Det er i og for sig simpelt, men det giver mening.

Til gengæld bryder jeg mig ikke om, at kameraet skal forbindes via USB-indgangen i toppen af konsollen, når den står i docken. Det ser ikke lækkert ud – snarere som en lidt kluntet løsning, der bryder det ellers strømlinede udtryk.

Den nye Pro Controller har til gengæld decideret wow-faktor. Den er virkelig lækker – og det er på trods af, at designet stort set er det samme som forgængeren. Der er nu kommet backbuttons, som giver lidt mere fleksibilitet i spil, men det er i kvaliteten af materialer og den måde, den ligger i hænderne, at den virkelig skiller sig ud. Det er kvalitetsvarer hele vejen igennem.

Jeg har i anmeldelsesperioden også testet de nye rat til Joy-Con 2, og igen her er der tale om en opgradering i forhold til de rat, der var tilgængelige til den første Switch. Materialerne føles mere solide, og designet er tydeligvis mere gennemtænkt – og mine børn synes, de er fede.

Softwaren og brugerfladen

Softwaren og brugerfladen har også fået en opgradering og kører nu hurtigere og langt mere flydende end tidligere. Det mærkes både i menuerne, når du skifter mellem spil, og når du bevæger dig rundt i eShop. Men samtidig kan man også argumentere for, at der ikke er sket ret meget nyt – og det er der i og for sig heller ikke. Det er stadig samme opsætning og samme struktur med de samme muligheder og mangler som på forgængeren.

Man kunne godt have forventet lidt mere innovation – ud over muligheden for Game Chat og den nye måde at tilgå sine spil på. Det er fint, at musefunktionen kan bruges til at navigere i shoppen og i systemmenuerne, og det fungerer faktisk overraskende godt. Men rigtigt revolutionerende bliver det aldrig, og man sidder lidt med fornemmelsen af, at Nintendo her har valgt det sikre – måske for at sikre kontinuitet, men også på bekostning af nytænkning.

Et lidt tyndt launch-lineup

Et område, hvor man godt kan kritisere Nintendo for ikke helt at være med på beatet, er i udbuddet af nye spil til Switch 2. Det er som sådan ikke en kritik af selve konsollen, men mere en kritik af lanceringen. Du har selvfølgelig hele dit spilbibliotek fra den første Switch til rådighed, samt Nintendos egen store launch-titel Mario Kart World, som er et fornøjeligt spil – men derudover begynder udvalget at blive lidt tyndt.

Du kan opgradere Breath of the Wild og Tears of the Kingdom til Switch 2-udgaverne for 75 kroner pr. spil, og Tears of the Kingdom har da heller aldrig set flottere ud – men det er jo stadig ikke et nyt spil. Det er fedt, at man kan spille Cyberpunk 2077, Hogwarts Legacy, Sonic X Generations og Split Fiction, hvis man aldrig har spillet dem før, men ingen af de nævnte titler er deciderede nyudgivelser.

Jeg har udover mine mange timer med Mario Kart World kastet mig over Bravely Default: Flying Fairy HD Remaster, som blot er en HD-udgave af et ældre spil, Yakuza 0, som jeg allerede har spillet to gange tidligere, men som fungerer super fint på Switch 2 – og så har jeg brugt nogle timer i Nintendo Switch 2 Welcome Tour, som i realiteten blot er en tech-demo, som Nintendo mener, det er i orden at tage 75 kroner for. Herudover begynder udvalget som sagt at blive lidt tyndt – men der er selvfølgelig flere titler på vej, selvom launch-lineuppet hvad angår helt nye spil er relativt sparsomt.

De spil, jeg har prøvet, kører dog ret fornuftigt på Switch 2, og man mærker tydeligt, at alt er hurtigere, spillene afvikles mere flydende, og det hele ser flottere ud i den højere opløsning.

Prisen er også steget i forhold til den første Switch, og med en pris på 4199 kroner kan man stille sig selv det spørgsmål – hvem er egentlig målgruppen til Switch 2? Det er stadig den mest familievenlige konsol på markedet, men samtidig vil Nintendo også gerne appellere til en større og mere erfaren målgruppe, hvilket man tydeligt ser i de spil, der kommer eksklusivt til konsollen i fremtiden. Her tænker jeg blandt andet på Hades 2 og The Duskbloods, som klart henvender sig til de mere hardcore gamere.

Samtidig har du stadig kombinationen af håndholdt gaming og en mere traditionel konsoloplevelse, når man bruger docken – og derfor er det svært at finde en konsol, der giver flere muligheder end Switch 2 på nuværende tidspunkt. Nintendo appellerer bredt, og det er en fornuftig strategi, også selvom man bevæger sig ind på et marked, der lige nu er domineret af Xbox og især PlayStation. Jeg synes, at Switch 2 giver dig meget konsol for pengene – også selvom det i princippet bare er den samme konsol som den første Switch i en optimeret udgave.

Konklusion

Switch 2 er i mange henseender den konsol, Nintendo gerne ville have lanceret for otte år siden – men først nu har hardwaren kunnet følge med idéerne. Det er en gennemført opgradering med lækkert design, solid byggekvalitet, en imponerende skærm og en performance, der endelig matcher de idéer, Nintendo har haft i årevis. Joy-Con 2 sidder bedre fast, Pro Controlleren er super lækker, og kombinationen af håndholdt og stationær gaming fungerer stadig upåklageligt.

Men selvom hardwaren er blevet opgraderet, halter softwaren og især spiludvalget ved lanceringen lidt efter. Brugerfladen er stort set identisk med forgængerens, og der mangler nye, eksklusive titler, der for alvor sparker lanceringen i gang. Musefunktion, Game Chat og tilbehør som kameraet er fine tilføjelser, men føles ikke helt som de store spring fremad, man kunne have håbet på.

Alt i alt er Switch 2 stadig en rigtig stærk konsol og en naturlig videreudvikling af den originale Switch. Den er ikke revolutionerende – men det, den gør, gør den bedre.