Nosferatu 4K-anmeldelse – En udsøgt nydelse af begærlig død

Bram Stokers originale roman står stadig som et gotisk mesterværk, der har inspireret utallige filmversioner gennem tiden. Men hvor mange af disse film lever egentlig op til forlægget? Efter min mening er der kun få, der fortjener at blive nævnt. Tod Brownings ikoniske version fra 1931 med Bela Lugosi, den spanske version fra samme år instrueret af George Melford, Hammers udgave fra 1958 med Christopher Lee og John Badhams “Saturday Night Fever”-version fra 1979 er blandt de få, der virkelig er værd at bruge tid på. Og ja, Francis Ford Coppolas version fra 1992 er med fuldt overlæg udeladt fra denne liste.

Ironisk nok er nogle af de mest vellykkede versioner af Stokers roman de tyske “kopi-produkter” under navnet Nosferatu. Murnaus originale stumfilm fra 1922 er en sand klassiker, hvor vampyren blev portrætteret med kridhvid hud, flagermuseører og sylespidse hugtænder.

Robert Eggers’ Nyfortolkning

Robert Eggers har med sin nye version af Nosferatu skabt en fascinerende genfortolkning af vampyrmyten. I denne udgave vender grev Orlok tilbage med sit buskede overskæg, traditionelle klæder og pelshat, hvilket understreger hans alder og oprindelse. Eggers har valgt at navngive sin vampyr Count Orlok, som i Murnaus version, men her stopper sammenligningerne.

Eggers’ Orlok er et omvandrende lig i stadig forrådnelse, en skabning trukket direkte fra transsylvanske folkesagn. Hans karakter er inspireret af Solomonari – mørke troldmænd fra rumænsk folklore, der siges at have studeret sort magi og søgt udødelighed. Denne baggrund giver Orlok en unik styrke og gør ham langt mere magtfuld end den gennemsnitlige vampyr.

En Dybere Forbindelse til Folklore

Eggers har dykket dybt ned i østeuropæisk folklore for at skabe sin version af Orlok. Han trækker på elementer fra både strigoi og moroi, to typer vampyrer fra rumænsk mytologi, samt zburător, et spøgelseslignende væsen, der angriber unge kvinder. Disse mytologiske træk giver Orlok en mørk magnetisme, der gør ham både skræmmende og dragende.

En af de mest bemærkelsesværdige ændringer i Eggers’ version er udvidelsen af Ellen Hutters karakter. I tidligere versioner har hun ofte været reduceret til en passiv figur, men her får hun en langt mere kompleks historie. Ellen, spillet af Lily-Rose Depp, kæmper mod Orloks manipulation og finder styrke i sin egen handlekraft. Hendes kamp mod vampyren bliver en metafor for overlevelse og modstand mod undertrykkelse.

En Visuel og Auditiv Oplevelse

Eggers’ Nosferatu er en visuel og auditiv triumf. Scenografien bringer 1838’s Tyskland til live med imponerende detaljer, fra de vilde landskaber til Orloks uhyggelige slot og den pesthærgede by Wisborg. Musikken, komponeret af Robin Carolan, forstærker filmens gotiske atmosfære og skaber en dybt foruroligende stemning.

Bill Skarsgård leverer en uforglemmelig præstation som grev Orlok. Hans mørke karisma og dybe, operatrænede stemme gør karakteren både skræmmende og fascinerende. Lily-Rose Depp imponerer som Ellen, og Willem Dafoe tilføjer dybde til sin rolle som Albin Eberhart Von Franz, en karakter inspireret af både folklore og historiske figurer.

Små Svagheder, Store Styrker

Selvom filmen har enkelte svagheder – som Nicholas Hoults lidt flade præstation som Thomas Hutter – er helhedsindtrykket overvældende positivt. Eggers formår at balancere respekt for originalmaterialet med sin egen unikke vision, hvilket gør Nosferatu til en værdig tilføjelse til vampyrgenren.

Robert Eggers’ Nosferatu er ikke en typisk vampyrfilm. Her er ingen overdrevne kampscener eller Hollywood-glamour. I stedet får vi en dybt tekstureret og gotisk fortælling, der føles som en kærlighedserklæring til 1920’ernes filmkunst. Eggers skaber en atmosfære af psykologisk rædsel, hvor hver scene er fyldt med visuel og følelsesmæssig dybde.

Selvom filmens midterakt kan føles lidt langsom og velkendt, opvejes det af en stærk og skræmmende afslutning, der bringer rædslen tilbage til gysergenren. Skuespillerne – herunder Lily-Rose Depp og Willem Dafoe – leverer overbevisende præstationer, mens Bill Skarsgårds portræt af Nosferatu er både uhyggeligt og mindeværdigt.

Den ultimative 4K-oplevelse

Robert Eggers’ Nosferatu er en hyldest til den gotiske gysertradition og en dybt fascinerende genfortolkning af vampyrmyten. Med sin visuelle skønhed, stærke skuespilpræstationer og dybe forbindelse til folklore er filmen et mesterværk, der vil blive husket som en af de store klassikere inden for genren. Jeg kan kun anbefale den til alle, der elsker gotisk horror og filmkunst på højeste niveau.

Nosferatu er nu tilbage – og denne gang i imponerende 4K! Filmen, skabt af den talentfulde filmfotograf Jarin Blaschke (kendt fra The Witch), er en visuel nydelse, der bringer den gotiske gyser til live på en måde, der føles både moderne og tro mod dens rødder. Med sin fjerde samarbejdspartner, instruktør Robert Eggers, har Blaschke skabt en film, der emmer af detaljer og atmosfære. Optaget med ARRICAM ST-kameraer og en blanding af vintage og moderne linser, er Nosferatu en hyldest til stumfilmens æstetik, men med en moderne kant.

Blaschkes valg om at bruge det samme filmmateriale gennem hele produktionen, uanset lysforhold eller tidspunkt på dagen, sikrer en ensartet visuel identitet. Resultatet er en film, der føles som en mørk, hypnotisk drøm, hvor skyggerne spiller en central rolle. Skyggerne skjuler ofte kritiske detaljer, hvilket skaber en konstant følelse af ubehag og mystik. Selvom filmen er optaget i farver, er farvepaletten bevidst mættet med kolde blå toner, der understreger Nosferatus anæmiske og uhyggelige natur. Denne stilistiske beslutning forbinder filmen med den originale stumfilm og dens tonede udtryk.

En fryd for øjet og øret

De visuelle detaljer er slående. Ansigter, kulisser og kostumer fremstår med en imponerende klarhed, når lyset tillader det. Fra grevens dystre karpaterslot til de klaustrofobiske rum ombord på skibet Empusa, er hver scene fyldt med tekstur og dybde. Kostumerne – fra Orloks antikke klæder til Emmas elegante kjoler – føles autentiske og taktile, hvilket forstærker filmens gotiske atmosfære.

Sort er dyb og blækagtig, og brugen af sparsom belysning er nøje gennemtænkt. Selv i de mørkeste scener forbliver detaljerne tydelige, og skyggerne bruges effektivt til at skabe spænding. De få varme og farverige øjeblikke, ofte centreret omkring fakler eller ildsteder, står i skarp kontrast til filmens ellers kolde og dystre udtryk.

Lydsiden er lige så imponerende som billedsiden. Dolby Atmos-sporet er en sand fornøjelse, der fra første scene sætter tonen for en intens og medrivende oplevelse. Baslydene er dybe og truende, hvilket skaber en konstant følelse af fare. Lydene ombord på Empusa – fra bølgernes brusen til skibets knirkende planker – er så realistiske, at man næsten føler, man er der selv. Rotternes skævlende fødder, der bevæger sig gennem Wisbergs brostensbelagte gader, er et højdepunkt i lydoplevelsen. Dialogen er klar, og musikken flyder ubesværet gennem lydscenen, hvilket skaber en fuldkommen opslugende oplevelse.

Der er to versioner af filmen, Theatrical og Extended. Sidstnævnte version er omkring 4 minutter længere, hovedsageligt til to eksisterende scener, der gør lidt eller ingen forskel for fortællingen.

Ekstramateriale for filmelskere

Nosferatu 4K kommer med et væld af spændende ekstramateriale, der giver et unikt indblik i filmens tilblivelse:

• Slettede scener: Heriblandt Ellen ved vinduet og Hardings sengekammer.
• Dokumentarer: Fra Breathing Life Into a Dream, der viser skuespillernes arbejde med Eggers’ vision, til At blive grev Orlok, der dykker ned i skabelsen af filmens ikoniske skurk.
• Segmenter som Fang stemningen og Genskabelse af 1838 giver et fascinerende kig på brugen af lys, skygger og kulisser.
• Feature Commentary: Robert Eggers deler sine tanker og anekdoter om alt fra scenografi til casting.

Konklusion

Nosferatu 4K er en sand fornøjelse for både øjne og ører. Det er en film, der hylder sin gotiske arv, samtidig med at den føles frisk og moderne. For gyserelskere og filmfans er dette en oplevelse, der ikke må gå ubemærket hen. Med sin fantastiske billed- og lydkvalitet samt et væld af ekstramateriale, får Nosferatu 4K min varmeste anbefaling.

Skulle der “bitches”, ville jeg selvfølgelig gerne have inkluderet både 1922- og 1979-versionerne som årets 4K-boks, men…

Så tænd stearinlysene, træk gardinerne for, og forbered dig på en uforglemmelig aften i selskab med en af gysergenrens mest ikoniske figurer.