Medie: Disney+, Nateonal Geographic, Hulu
Skaber: Toby Knowlan, Keith Scholey, Colin Butfield
Fortæller: David Attenborough
Genre: Dokumentar, natur
Premieredato: 08.05.2025
Episoder: 1
Selskab: Silverback Films, Open Planet Studios
Rolf Mellemgaard Eskildsen
Estimeret læsetid: 4 minutter.
May 3, 2025
Vandets betydning; livet oprindelse og bevarelse – datid, nutid og fremtid
Dokumentaren åbner med den beroligende, rolige og karakteristiske stemme fra David Attenborough: “Alt liv begyndte i det dybblå hav.” “Dets strøm og kraft har formet vores verden, som vi kender den. Æret og frygtet – siden mennesket første gang satte fod på jorden. Et enormt, skjult rige, kun synligt i vores fantasi i hundredtusind år.”
Først nu er vi ved at opdage, hvad vores oceaner betyder for fremtiden for vores verden – og det, vi har fundet, kan ændre alt.
I OCEAN tager David Attenborough os med på en dybdegående rejse gennem verdens have, hvor han deler sine tanker om havets betydning og de truende udfordringer, det står overfor. Dokumentaren åbner med den ikoniske fortællerstemme og en påmindelse om, at alt liv begyndte i havet. Attenborough udforsker både de fantastiske skaberværker i havet, som tangskove og koralrev, og de ødelæggelser, vi som mennesker påfører oceanerne – fra overfiskeri til ødelæggelse af havbundene og koralrev.
I OCEAN fremhæver David Attenborough, hvordan ny teknologi afslører de skjulte vidundere i havet, såsom tangskove, der spiller en vital rolle i bekæmpelsen af klimaforandringer. Koraller, som mange fejlagtigt tror er planter, viser sig at være levende dyr, der danner imponerende kalkstrukturer i symbiose med alger. Hvert år opdages omkring 2.000 nye marine arter, og alle organismer i havet er tæt forbundne – et delikat netværk, der nu er truet af menneskelig aktivitet. Dokumentaren understreger, at koralrev og mange havområder er i stor fare, og at vi har et ansvar for at beskytte disse vitale økosystemer.
I dokumentaren får vi et fascinerende indblik i havets betydning for vores planet, især hvordan havets liv – og i særdeleshed plankton – spiller en uundværlig rolle i både klimaet og økosystemet. Lavvandede have påvirker os alle – alle 8 milliarder mennesker. Fytoplankton, også kendt som havets plankton, absorberer en tredjedel af al CO₂-udledning. Dyreplankton producerer mere ilt end alle jordens træer tilsammen – svarende til omkring halvdelen af den luft, vi indånder. Samtidig er de også en af de vigtigste fødekilder i havets økosystem.
Dyreplankton er den mest udbredte fødekilde under havets overflade, og havplankton er samtidig det mest udbredte dyr på jorden – brændstof for fiskene og hele fødekæden i havet – og især disse, er i fare på både den ene og anden måde.
Et centralt budskab i dokumentaren er behovet for No Take Zones – beskyttede havområder, hvor menneskelig udnyttelse af havet er forbudt. Disse områder har vist sig at være en effektiv måde at genoprette biodiversitet og fiskebestande på, som det ses i eksempler fra både Middelhavet og Hawaii, hvor livet i havet har vendt tilbage efter beskyttelse.
Attenborough understreger, at havet er mere sårbart end nogensinde før, og at vi har et ansvar for at beskytte det, før det er for sent. OCEAN giver både et skræmmende billede af havets nuværende tilstand, men også håb for fremtiden – hvis vi da altså handler, og handler nu! Filmen er en stærk påmindelse om, at vi alle er afhængige af havets sundhed – for uden det ville vi ikke eksistere.
Mindre end 3 % af verdenshavene er i dag beskyttede områder. Resten udnyttes hensynsløst og overfiskes i alarmerende grad. Det er en chokerende realitet, som burde få alarmklokkerne til at ringe hos både politikere, erhvervsliv og os som forbrugere. Vores havmiljø står over for en stille og umådelig farlig katastrofe, og det haster med handling.
Som David Attenborough så rigtig og sandfærdigt siger undervejs:
“Restoring the Ocean is for everyone on Earth”, it is a “Moment of Change” to “Fully Protect the Ocean. Endvidere, fortæller David Attenborough, som altid med det korrekte temperament og de rigtige ord, “If we just let nature take its´s course, the sea will save itself”Uden havet ville vi simpelthen ikke eksistere.
Med medieopmærksomhed, politisk støtte, love og politikere, der bakker op om det, er dette mere end muligt. Et eksempel er blåhvalen, hvor vi ser en stigning i bestanden, fordi den ikke er blevet jagtet i et årti. Som David Attenborough så sandt beretter: “At skabe et nyt forhold til disse blide skabninger”, og vi vil være vidner til en bemærkelsesværdig forbedring, fremskridt og udvikling i havene.
“We save our World” – David Attenborough fra OCEAN.
Jeg giver denne fantastiske dokumentar 5 ud af 6 stjerner. Jeg synes først og fremmest, at den er enormt tidsrelevant og noget, vi alle burde reflektere meget mere over: Hvad vi gør for vores natur, og hvordan vi behandler den. Samtidig er den visuelt imponerende, og der er gjort et flot stykke arbejde med kameraføringen under vandet. Alt i alt en virkelig god og relevant dokumentar med fortælleren/narratoren David Attenborough, der snart fylder 99 år. Imponerende!
Medie: Disney+, Nateonal Geographic, Hulu
Skaber: Toby Knowlan, Keith Scholey, Colin Butfield
Fortæller: David Attenborough
Genre: Dokumentar, natur
Premieredato: 08.05.2025
Episoder: 1
Selskab: Silverback Films, Open Planet Studios
Skribent & Anmelder
Nyhed
May 8, 2025
Nyhed
May 8, 2025
Anmeldelse
May 9, 2025
Anmeldelse
May 9, 2025
© Copyright - arkaden.dk