One Life-anmeldelse – En vigtig og tankevækkende historie 

One Life er på mange måder en lige så vigtig historie, dengang som nu

One Life fortæller den sande historie om Sir Nicholas Winton, en ung børsmægler fra London (Johnny Flynn), der sammen med Trevor Chadwock (Alex Sharp) og Doreen Warriner (Romola Garai), fra den britiske komite for tjekkoslovakiske flygtninge, reddede 669 børn fra nazisterne i månederne op til 2. verdenskrig. Winton tog i december 1938 til Prag og så med sine egne øjne de mange familier, der var flygtet fra nazisternes magtovertagelse i Tyskland og Østrig, som nu levede under desperate forhold, med en konstant frygt for en nazistisk invasion. 

Der er blevet lavet mange dramafilm, som foregår under 2. verdenskrig, men er One Life en, der skiller sig ud? 

En emotionel og vigtig fortælling, som bliver holdt tilbage af for mange Kliché fyldte momenter 

Hvis man tager de historiske briller på, så er der ingen tvivl om, at det på mange måder er en vigtig historie, der bliver fortalt. Det var også en historie som Nicholas Winton havde holdt for sig selv i næsten 50 år. For mig er det en historie som er meget relevant i dag, særligt med de ting der stadig foregår ude i verden.  

Hvis vi så tager de filmiske briller på, og kigger lidt mere på det som en film, så er den også rigtig god, men bliver holdt tilbage af forskellige ting. Det stærkeste led ved filmen er uden tvivl Antony Hopkins, som stadig spiller helt eminent. Han spiller den ældre udgave af Nicholas Winton, når filmen ikke foregår i 1938. Den unge Winton, som er spillet af Johnny Flynn, gør ikke et lige så stærkt indtryk, men han er langt fra det svageste led.  

Der hvor filmen, for mit vedkommende, begyndte at dykke lidt, var især i den første halvdel. Der var alt for mange klichéfyldte momenter, hvor karakterer reagerer enten ret overdrevet på forskellige begivenheder, eller vi ser billeder af de forhold som de civile lever under, og så bruger den nogle ret billige tricks for, at vi skal føle for dem. Det lyder måske som om, at jeg ikke har medlidenhed med flygtninge, men det har jeg! Men det er mere måden det er stillet op på i filmen, som ikke ramte lige så stærkt, som det kunne have gjort.  

Meget af det jeg følte var klichéfyldt, også ting som vi har set 100 gange før i andre film sat i denne periode. Generelt er One Life ikke nogen skelsættende dramafilm, da tematikken og dilemmaerne er blevet gjort før og i mange andre tilfælde, gjort en smule bedre. Men som sagt, så vil jeg ikke kritisere den ægte historie, da den er dybt rørende og det dykker den også meget mere ned i, når vi kommer til den sidste halvdel af filmen. 

Konklusion 

One Life er en emotionel og meget vigtig fortælling, som jeg er glad for, kommer ud til masserne. Den er på alle måder lige så vigtig i dag, som den var dengang. Men de lidt for mange klichéfyldte øjeblikke hæmmede desværre en ellers vigtig og rørende fortælling. Det betyder dog ikke, at det er en dårlig film, tværtimod. Til de historieinteresserede, så er det klart en film, man skal se, men hvis man har set mere end 10 film sat i den periode, så ved jeg ikke, hvor meget nyt der er at komme efter i One Life. Men ikke desto mindre en vigtig fortælling, som vi skal huske. 

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Skribent & Anmelder

---

Lasse lever og ånder film, spil og tv-serier og elsker at formidle det. Siden han startede en PlayStation 2 op og så den originale Star Wars-trilogi, har han været fascineret af begge verdener lige siden. Han har taget sine første store skridt ind i formidlingens verden og har fået nok blod på tanden til at blive ved med at formidle om de største og fedeste ting i film- og spilverdenen.