Overwatch 2: Call Of The Hunt-anmeldelse – fint gameplay overskygget af ubalance

Overwatch 2 havde en skuffende start med ufærdige baner, manglende spiltyper og ubalanceret gameplay. Men her 15 måneder senere er der blevet taget hul på sæson 8, og hvordan står spillet til nu?

En lille disclaimer til at starte med: Jeg har ingen erfaring med Overwatch, men jeg har spillet Paladins, der er et spil med klare ligheder. Overwatch blev dog udgivet først, så man kunne fristes til at sige, at det er Paladins, der efterligner Overwatch, snarere end omvendt.

Min første udfordring var at spille fem kampe for at låse op for en ny spiltype. Men tælleren blev nulstillet, og mønstret gentog sig. Kravet om 50 kampe for at få adgang til competitive mode virkede overdrevet. Med min baggrund i konkurrence i spil som FIFA, Rocket League og Call of Duty mener jeg, at konkurrenceaspektet bør være tilgængeligt fra starten eller tidligt i spillet.

Karaktervalg og typer

Ved indtræden i Overwatch-universet er det essentielt at finde den spillestil og karakter, der matcher ens præferencer. På trods af meta-helte er det spillerens evner og præferencer, der er afgørende, ikke karakteren i sig selv. Heltene opdeles i tre hovedtyper:

Tank: Har rollen med at absorbere skade og bryde befæstede positioner for at lede angrebet i tætpakkede konfrontationer og snævre områder.

Skade (Damage): Disse helte søger, konfronterer og eliminerer fjender med forskellige værktøjer og evner. De er frygtindgydende men kræver støtte, da de er skrøbelige.

Support: Styrker allierede ved at hele, skærme, forstærke skade og lamme fjender. Support udgør rygraden i holdets overlevelse.

Under min udforskning af Overwatch foretrak jeg skadetypen, især med Pharah og hendes kraftige rocketlauncher. Jeg eksperimenterede også med Widowmaker, der skifter fra automatisk riffel til en kraftig sniper, når man sigter.

Variation af spiltyper

Når spiltyperne låses op, åbner der sig en betydelig variation. I Quickplay er Control den dominerende, hvor to hold kæmper om at erobre og opretholde kontrol over et enkelt område.

Escort indebærer, at angrebsholdet eskorterer en last, mens forsvarsholdet forsøger at stoppe dem; vinderen er det hold, der leverer eller eskorterer lasten længst. En ny tilføjelse, Rush, indebærer to hold, der konkurrerer om at skubbe en robot til et leveringspunkt inden for 10 minutter.

Udover Quickplay præsenterer spillet alternative tilstande, såsom Mystery Heroes, hvor fem mod fem spillere skifter til tilfældige helte ved respawn. Selvom ideen lyder sjov, fandt jeg det en smule uoverskueligt at håndtere det store antal helte, og jeg vendte hurtigt tilbage til almindelig Quickplay.

Det er dog irriterende at skulle vente fire til seks minutter på en kamp, på trods af over en million aktive spillere. Jeg havde også crossplay aktiveret på min PC.

Det kaotiske gameplay

Overwatchs hurtige og kaotiske gameplay er tilfredsstillende, men det har alligevel en ubalance i styrken af visse helte, som skaber nogle udfordringer. Nogle hold virker næsten udødelige på grund af specifikke heltes evner. Trods dette tilføjer brugen af færdigheder og ultimative evner en positiv dynamik.

Det er muligt at jeg stødte ind i nogle inkarneret spillere, og jeg simpelthen ikke fik mestret diverse helte på den tid, jeg spillede Overwatch 2. Men det var stadig frustrerende, at der var sådan en forskel i visse skillniveauer.

Konklusion

Min Overwatch-oplevelse præges af frustrationer og udfordringer. På trods af tidligere erfaring med Paladins stødte jeg på irritation ved kravet om at spille 50 kampe for at få adgang til competitive spiltyper. Jeg foretrak skadetypen, især med Pharah og Widowmaker, der gav en mere balanceret oplevelse.

Spiltyperne var varierede, men Control og Escort dominerede i Quickplay. Den nye Rush-tilstand var interessant, men skuffende krævede missions et køb.

Tilfredsstillende gameplay blev overskygget af ubalancer, hvor visse heroes fremstod som overlegne, negativt påvirkende spiloplevelsen. Samlet set var min Overwatch-oplevelse præget af frustrationer og udfordringer, selvom spillet har positive aspekter. Jeg vil dog ikke være afvisende for at genspille det igen til næste sæson.