Past Lives-anmeldelse – Genredefinerende kærlighedshistorie

Kan en uskyldog og naiv barndomsforelskelse overkomme tid, sprog, kultur og virkeligheden?

”Hvad tror du deres situation er?” – er spørgsmålslegen vi formentligt alle har kastet os ud i på et tidspunkt. Vi observerer en mærkværdig social situation i offentligheden, og begynder at gætte på fremmede menneskers intime relationer, for egen kortvarige underholdning. Vi har dog nærmest aldrig tanken selv, at vores egne forhold uundgåeligt har været offeret i løbet af vores liv. Eller forrige liv. I en vaskeægte genistreg af debutinstruktør og manuskriptforfatter Celine Song – åbner hun sin sjælfulde og hjerteskærende kærlighedsfilm med den leg. To koreanere og en amerikaner går ind på en bar… og så starter stamkundernes spekulationer omkring deres relation til hinanden. Vi bliver nærmest tvunget til at gætte med. Intet bud vil dog kunne være kvalificeret nok til at indramme alle de usagte ord og uendelige følelser, der er i deres situation.

Historien om Nora og Hae Sung er skiftevis håbefuld og tragisk – håbefuld og tragisk. Skæbnesvangert ender de, trods alverdens forhindringer, altid i hinandens kredsløb igen. Det er ikke blot en fortælling om to individer, der forsøger at tilknytte sig. For Nora er det en fortælling om at være to personer på samme tid. Hendes navn som barn var Sueng Ah Moon, men hun valgte det internationale navn Nora, da hendes familie flyttede fra Sydkorea til Canada. Siden da er hendes hjerte i konstant indre konflikt om hvem hun er. Hjemsøgt af følelsen at ingen forstår hendes ophav – og en ambivalent fortrydelse af alt det hun forlod. En af dem hun forlod, var sin barndomskæreste Hae Sung.

Aldrig har så lidt, påvirket mig så meget.

Past Lives’ højdepunkter gør den sammenligning med vor tids bedste filmfortællinger om kærlighed. Den fanger glimt af magien fra Richard Linklaters Before-trilogien. Den taler på vegne af de moderne generationer på niveau med Normal People. Håbløsheden i at være emotionelt forbundet med en på den anden side af jorden, er kun set værre i den undervurderede Like Crazy. Det imponerende ved Past Lives, er at den gør alt det her, ved nærmest ikke at gøre noget. De simple filmiske virkemidler virker eksploderende for følelsesregistret. Pauserne og den dødbringende akavet stilhed er overdøvende larmende. Paradoksalt virker selv karakterarbejdet overraskende overfladisk. Selvom filmen kun fokuserer på tre karakterer – ridser vi oftest kun i toppen af isbjerget. Undervejs i filmen fangede jeg mig selv i at ønske, at jeg blot var en smule mere investeret i båndet, som det handler om. Men Past Lives slipper af sted med det. Det er ikke en historie om detaljerige og uforglemmelige mennesker der er større end livet. Det er en historie om hvordan vi forelsker os i idéen af hinanden – og hvor langt vi vil gå for at holde fast i det.

Du drømmer på et sprog – jeg ikke kan forstå.

Past Lives udvikler sig også til det mest forfriskende trekantsdrama. Det formår både at være torturerende og hjertevarmende – uden at være forceret for dramaets skyld. Ingen påtager sig rollen som hovedmodstander i Noras færd for at blive elsket for begge de personer hun er. Spørgsmålet er, om hun overhovedet kan forenes i sit eget sind. Tematikken bunder i det koreanske udtryk In-Yun, som beskriver hvordan alle ens forhold, er forbundet til forhold, man har haft i sine tidligere liv. Det er muligvis det eneste, der kan forklare følelsen af at være tilknyttet til en anden gennem skæbnen. Som forklarer hvordan en anden person kan føles som at vende hjem til et trygt hjem. At uanset hvem man bliver og hvor man bliver det, så kan et venskab fra syvende klasse være det mest betydningsfulde man kan opleve. Past Lives er på samme måde en In-Yun-film. Det er en film man føler, at man har set før utallige gange i et tidligere liv, men aldrig så sårbart og forløsende.   

Kim Hjælm

Videoredaktør

---

Kim er uddannet visuel storyteller fra VIA Film & Transmedia. Han har arbejdet i filmbranchen som manuskriptforfatter, reklamefilminstruktør og klipper. Han har først og fremmest identificeret sig selv som film buff – lige siden han brugte alle sine konfirmationspenge på en Blu-ray-samling af IMDB top 250 film. Det havde han nok ikke gjort, hvis han vidste, at streamingtjenesterne var lige på trapperne. Det var dumt.