Pentiment-anmeldelse – Et Bayeux-tapet i bevægelse

Historiedramaet Pentiment, som er udviklet af det Xbox ejede studie Obsidian Entertainment, er landet på PlayStation 4, PlayStation 5 og Nintendo Switch.

Pentiment blev udgivet tilbage i november 2022, og blev modtaget rigtig godt. Nu er det så udkommet til PlayStation og Switch- platformen for første gang, som en del af en ny strategi for Xbox. Grounded, Hi-Fi Rush og Sea of Thieves er de andre på listen af nytilkomne titler, der bliver søsat på de to platforme. Jeg har nu spillet Pentiment for første gang på PlayStation 5.  

Nu er det så blevet tid til at se, om det var det værd, at udgive på PlayStation samt Switch, og om den ros spillet har fået, er berettiget. 

Et illumineret manuskript i bevægelse 

Den unge illuminator, Andreas Maler, ankommer til den fiktive tyske by Tassing i året 1518. Andreas begiver sig rundt i byen, men også oppe hos kirken. Kirken er speciel, da Andreas er i gang med at tegne/male sit “masterpiece”, så han kan blive en mester. Men noget tid efter sin ankomst, sker der et mord, som bliver hele omdrejningspunktet for fortællingen i dette spil.

Jeg vil ikke gå mere ind i historien, da man får den absolut bedste oplevelse, hvis man går ind i spillet, så blind som muligt. I rollen som Andreas går man rundt i en helt igennem fantastisk illustreret smuk verden, som minder mig ufatteligt meget om Bayeux-tapetet, eller de gamle middelalder Illuminerede manuskripter. Når man kigger på billeder af spillet, kan jeg godt forstå mange bliver “skræmt væk”, da det ikke er noget man normalt ser. Men tvivl ej. Dette spil er i den reneste form et sandt mesterværk, og jeg har aldrig haft en spiloplevelse som denne. 

Er der brug for gameplay? 

Den måde spillet foregår på, er igennem samtaler med indbyggerne i byen Tassing, med de kirkelige, nonner, og munkene. Dynamikken mellem alle karaktererne fungerer gnidningsfrit, og man føler, at alle har deres helt egen unikke baggrund og stemme. Det ser man især på den tekst, der er på skærmen, når folk snakker. Skrifttypen er anderledes fra person til person og der bliver endda, i real tid, ændret i den tekst der bliver skrevet, hvis personen siger en stavefejl.

Fx: Hvis man snakker til en af bønderne i byen, vil deres skrift ikke være så pæn, men mere sjusket. Men hvis man går op i kirken, og snakker med en nonne eller en munk, vil deres skrift være meget elegant og smuk. Det eneste man kan kalde “gameplay” i dette spil, er, at man selv styrer Andreas, når man begiver sig rundt i byen. Hele spillet er i 2D, som et slags point- and click-adventure, selvom det ikke helt er det.  

Passion frem for penge 

Det er meget svært, ikke at tænke på at det her føles som et kæmpe passionsprojekt, og ikke en kilde til rigdom og berømmelse, som man siger. Josh Sawyer, som er spillets instruktør, har selv været ude at sige, at dette spil ikke kunne lade sig gøre, uden noget som Xbox Game Pass. Det har været en passion for ham, at få skabt den her fortælling, og det kunne blive til en realitet under Xbox, da de købte Obsidian studiet tilbage i 2018.

Jeg er på samme tid ked af, at der er rigtig mange der aldrig kommer til at give det en chance, netop på grund af den grafiske stil og fordi det er et læsetungt spil. Men du får aldrig noget ligesom dette, og du kan kun få den her historie fortalt i det her medie. Ja der er film og bøger som The Name of the Rose, men det vil aldrig give den samme følelse som SELV, at være der. 

Konklusion 

Pentiment er intet mindre end et mesterværk. Et Bayeux-tapet i bevægelse, som jeg kalder det. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så klistret til skærmen, og ikke mindst læst så meget på så kort tid, som jeg har med dette spil. Jeg er så glad for, at jeg gav spillet en chance, og syntes ALLE mennesker skal, selvom det slet ikke vil være noget for alle. Jeg opfordrer alle som er interesseret i historie, dybe og meningsfyldte karakterer, udviklinger og især til dem, der er interesseret i den konflikt der var mellem kirken, bønderne og den kommende protestantisme fra Martin Luther.  

Jeg havde ikke regnet med, at spillet vil sætte sig i mig, som det har gjort og hvis spillet havde haft en udgivelse i 2024, havde det været årets spil. Jeg under dette spil og skaberne alt den ros de fik, og håber at udgivelsen nu på PlayStation og Switch, kommer til at skabe et nyt publikum, der vil huske og hylde dette mesterværk, som var det det helligste.