Portal: Revolution-anmeldelse – et opmuntrende gensyn med Aperture

Et kig ind i Apertures forfald

Portal: Revolution er en modificering af Valves hit fra 2011 – Portal 2 – et førstepersons puzzle spil som finder sted i den samme verden som Half-Life serien. Mod’en er udviklet af Stefan Heinz og hans gruppe af frivillige, uden yderligere association til Valve. Mod´en består af 40 levels, og byder på omtrent 7 timers gameplay. 

Fortællingen tager udgangspunkt i tiden mellem Portal og Portal 2. GLaDOS er destrueret, Aperture faciliteterne er i denne periode ødelagt, og ligger i ruiner. Vores opgave i denne mod er som udgangspunkt simpel; du er en testperson som har ligget i dvale i 36 år, men nu ønsker Stirling – en Personality Sphere – en testperson, som skal hjælpe med at bringe Aperture tilbage til tidligere tiders storhed.

Stilen tager afsæt i Portal-spillene. Der er en form for fjollet galgenhumor, manifesteret i Stirling, en AI med skjulte planer for testpersonen. Dette spiller godt ind i den dystopiske tilværelse man befinder sig i. Fra begyndelsen lægger man mærke til, hvordan faciliteterne er brune af rust og væggene nedslidte, på vej mod den opsætning man kender fra Portal 2, hvor alt er ødelagt.

Ånden føres videre…

… og det er godt! Spillets mechanics tager udgangspunkt i det samme som Portal 2. Spilleren anvender “The Aperture Science Handheld Portal Device” til at lave portaler i vægge, gulve, stolper, osv. Derudover er der blokke, og lasere som anvendes til at åbne døren til næste level. Spilleren kan også gøre brug af de forskellige typer af gel, som gør omgivelserne enten glatte eller fjedrende.

Alle mechanics bliver brugt på fornuftig vis med en kort intro til den enkelte mechanic. Her bør det dog nævnes, at spillets sværhedsgrad starter hvor Portal 2 stopper. Så hvis man ikke i forvejen har spillet et Portal spil, kan det være svært at komme i gang. 

Udvikleren udtaler, at man ikke skal bekymre sig over sværhedsgraden, da spillet er blevet gennemtestet ad flere omgange og de forskellige mechanics bliver introduceret løbende. Som en der ikke har spillet Portal i flere år, og som generelt ikke spiller mange puzzle spil, må jeg dog påpege at jeg flere gange gik i stå i løbet af mit spilforløb, da jeg simpelthen ikke havde tænkt over hvordan en bestemt mechanic også kunne bruges. Om det skyldes skribentens manglende evner, eller en problematisk læringsproces (måske en blanding), skal jeg lade være usagt.

To kapitler er jeg dog ikke den eneste, som har oplevet problematikker ved. Kapitel 4 har et level hvori en bold skal hoppe fra et punkt til et andet. Problemet er blot, at det virker helt tilfældigt om bolden hopper langt nok. Personligt sad jeg “kun” fast i omkring 20 minutter, inden bolden ramte korrekt. Efter en gennemsøgning på nettet kan jeg dog se, at andre har siddet fast i over en time. 

Når det er sagt, så gør spillet noget utrolig godt i dets enkelthed. Der er ikke for mange sektioner, hvor man skal hoppe og skyde, samtidig med at man svæver desorienteret rundt i luften. Level designet er bygget op omkring at man kan kigge sig omkring, tage sin tid, og på den måde regne ud hvordan man skal komme i mål. Dette er klart det stærkeste element i spillet.

Nedenfor ses et eksempel på et level, hvor man har et overblik over den opgave man er blevet stillet over for, og herfra kan man begynde at tænke sig til hvordan banen bedst muligt kan gennemføres. Generelt var det i disse tidspunkter spillet kunne nydes til fulde, og det bragte minderne tilbage til de originale titler.

Lever spillet op til dets forgængere?

Et punkt hvor Portal: Revolution adskiller sig fra andre mods er ved stemmeskuespillet. Alle 40 levels har indtalt tekster, hvilket i den grad vækker minder tilbage til Portal 1 og 2. Niveauet af skuespillet lader en smule tilbage at ønske, men overordnet set skinner det humoristiske aspekt godt igennem i Stirlings stemme, hvorimod der tydeligvis har været problemer med lydkvaliteten ved indspilning af den ene af de kvindelige stemmeskuespillere.

Humoren fra tidligere spil sidder oftest i skabet. Der var flere gange, hvor jeg grinte højt for mig selv under min gennemspilning. Heinz og company har formået at fange stilen fra tidligere spil, hvor de forskellige jokes i høj grad spiller ind i, at det er en AI som forsøger at være menneskelig. Jeg må dog indrømme, at jeg til tider ønskede mig tilbage til tiden med GLaDOS som ens tro følgesvend gennem de hjernevridende levels. 

Historien forsøger at tage nogle uventede drejninger, som man også kender det fra de originale titler. Du når at betvivle dine handlinger flere gange i løbet af spillet. Ultimativt gør slutningen dog, at handlingen personligt føles lidt meningsløs i det store billede. Måske kommer der en udvidelse, eller et “Portal: Revolution 2”, som giver fortællingen den sidste dybde, man føler den kunne bruge.

Konklusion

Er man fan af puzzle spil, eller de tidligere instanser i Portal serien, så bør man helt sikkert give Portal: Revolution et skud. Man får omtrent fem til otte timers underholdning – endda helt gratis – så længe man ejer Portal 2 i forvejen. Stemmeskuespillet fungerer oftest godt, men når ikke de samme højder som originalerne.

Enkelte steder er der plads til finpudsning i level design, specielt kapitel 4. Overordnet set har Heinz dog gjort et godt stykke arbejde med overskuelige og velkonstruerede levels. Historiens afslutning efterlader spilleren med en lidt flad fornemmelse, men humoren i spillet er intakt. Det skal dog ikke tage noget fra nogle underholdende timer, som for en fan af serien sandsynligvis vil føles endnu bedre end det gjorde for mig.