Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Anmeldelse

PowerA Advantage Wired Controller-anmeldelse – Budgetvenlig med både bonusser og benspænd

PowerA Advantage Wired Controller-anmeldelse – Budgetvenlig med både bonusser og benspænd
PowerA
Kasper Hansen

Kasper Hansen

Estimeret læsetid: 3 minutter.

May 3, 2025

PowerA har efterhånden cementeret sig som et populært alternativ til de dyrere first-party controllere fra Xbox og PlayStation. Mærket har gjort sig bemærket ved at levere prisvenlige enheder, der ofte byder på funktioner som programmerbare knapper og triggerjustering – noget man normalt kun ser i dyrere modeller. Men den lave pris betyder også, at der nogle gange bliver skåret hjørner på materialer og komponenter.

Med PowerA Advantage Wired Controller står vi endnu en gang med en controller, der forsøger at balancere funktionalitet med lav pris. Den model, jeg har fået til test, er Midas Edition – inspireret af den ikoniske karakter fra Fortnite – men hvordan klarer den sig egentlig i praksis?

Foto: PowerA

 Design og komfort

Det første, der sprang mig i øjnene, var det visuelle udtryk. Fortnite-temaet er holdt i mat sort med guldfinish og detaljer, der refererer direkte til karakteren Midas. Der er sikkert mange Fortnite-fans, som vil foretrække det design, og når man har controlleren i hånden, ser den faktisk også ret fed ud. Hvis man derimod ikke er til Fortnite-designs, fås controllerne også i andre varianter, så man kan helt sikkert finde en, der passer til ens smag.

Controlleren har nogenlunde samme pasform som en almindelig Xbox Series-controller. Den er let, men føles ikke helt så solid i kvaliteten, hvilket også afspejler prisen på cirka 300 kroner. Den knirker lidt, og man kan godt mærke den lavere pris i hånden, hvis det giver mening.

Ydelse og funktionalitet

Controlleren fungerer rigtig fint, men lyden af hvert tryk er overraskende høj og kan blive en smule irriterende i længden. Ofte har man enten headset på eller god lyd fra sit tv, og man vænner sig til lydene – men jeg blev alligevel overrasket over, hvor meget knapperne larmede.

PowerA’s app til PC fungerede desværre ikke, hvilket gjorde mig lidt nervøs, da jeg skulle remappe de to backpaddles. Heldigvis var det nemt: Man holder en bestemt knap inde og trykker derefter på de knapper, der skal remappes.

De to triggers kan justeres med et enkelt klik, så de enten skal trykkes helt ned, halvvejs, eller reagerer ved det, der svarer til et museklik. Det var virkelig rart, især når jeg spillede Call of Duty.

Det lyder måske som om, controlleren kan en hel del – og det kan den også på knapfronten – men de analoge sticks skuffer lidt. Den har nemlig ikke Hall effect-sensorer, som efterhånden er noget, mange kigger efter, og som føles som et must i dag.

Controllerens analoge sticks bruger klassiske potentiometre, som med tiden kan slide op og give “stick drift”. Hall effect-sensorer, der registrerer bevægelse via magnetisme uden fysisk kontakt, er både mere præcise og holdbare. Derfor er det ærgerligt, at de mangler her – især når flere konkurrenter i samme prisklasse tilbyder det som standard.

Controlleren er bundet til et kabel, da den ikke understøtter trådløst tilslutning hverken til PC eller Xbox. De kompenserer heldigvis med et 3 meter langt kabel. Alligevel er det en smule ærgerligt den ikke har den trådløse mulighed også.

Foto: PowerA

Konklusion

PowerA Advantage Wired Controller – Midas Fortnite Edition rammer et sted midt imellem form og funktion. Designet vil tiltale fans af Fortnite, og det justerbare trigger-system samt muligheden for at remappe bagknapper er klart et plus. Men det er også tydeligt, at den lave pris afspejler sig i byggekvaliteten.

Den føles en smule skrøbelig, og de analoge sticks – som mangler Hall effect-sensorer – trækker ned, især hvis man forventer langtidsholdbarhed. Den manglende trådløse funktion er også en begrænsning, man hurtigt mærker i praksis. Som en ekstra controller til casual gaming fungerer den fint – men der er kompromiser, man bør være bevidst om.

Produkt: PowerA Advantage Wired Controller – Fortnite Midas edition

Produkttype: Kablet Controller til Xbox og PC

Kompatibel med: Xbox og PC

Unikke features: Et unikt design på faceplate, remapable knapper

3 / 6
Kasper Hansen

Kasper Hansen

Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Anmeldelse

May 9, 2025

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk