Pretty Lethal-anmeldelse – Bundelendige blodige ballerinaer

Vold og ballet. Våben og ballerinaer. Det er ikke noget, man ser hver dag, men vi har set det før. Tankerne flyver hurtigt hen til Ballerina, spin-offet fra John Wick-universet.

Og forbindelsen stopper faktisk ikke her. Pretty Lethal er produceret af 87North, som også står bag flere nyere actionfilm i samme stil som John Wick. Herunder blandt andet den første John Wick, Nobody, Nobody 2, Deadpool 2 og Atomic Blonde.

Filmen er instrueret af Vicky Jewson og skrevet af Kate Freund. I nogle af de bærende roller finder vi blandt andre Uma Thurman, Millicent Simmonds, Iris Apatow, Lana Condor, Maddie Ziegler og Lydia Leonard. Kate Freund optræder også selv i en mindre rolle i filmen.

Blodig ballet

Pretty Lethal følger en gruppe unge ballerinaer – Princess, Chloe, Zoe, Bones og Grace – som alle er på vej til en vigtig dansekonkurrence i Budapest. Det er en flok ambitiøse unge kvinder, der rivaliserer med hinanden og bestemt ikke altid kommer lige godt ud af det med hinanden.

Men på vej gennem Ungarn bryder deres bus sammen midt ude i et øde område. Gruppen søger derfor ly et afsides sted, der bliver drevet af den tidligere balletdanser Devorah Casimir, der bliver spillet af Uma Thurman.

Og det er her at historien for alvor begynder.

Ballerinaerne fornemmer hurtigt, at noget ikke er, som det burde være – og da deres danselærer får skudt hovedet i smadder, udvikler situationen sig til et direkte spørgsmål om overlevelse. De unge kvinder bliver mål for en gruppe bevæbnede mænd, og i stedet for at kunne fortsætte mod deres dansekonkurrence må de pludselig kæmpe for livet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Arkaden+

Rivaliseringen mellem dem bliver derfor hurtigt mindre vigtig. Nu handler det om at arbejde sammen.

Filmen forsøger at kombinere det elegante med det brutale. Hele præmissen bygger på kontrasten mellem ballet og vold. Den klassiske forestilling om ballerinaer – elegance, ynde og disciplin – bliver vendt på hovedet og placeret i et ret blodigt action-setup.

Problemet er bare, at idéen fungerer bedre på papiret end på skærmen.

Action, vold og en del overspil

Pretty Lethal forsøger at være både actionfilm og komedie. Det er tydeligt, at filmen spiller på det absurde i, at en gruppe unge ballerinaer pludselig skal kæmpe for livet mod en flok bevæbnede mænd.

Men det bliver også hurtigt meget klichéfyldt.

Stort set alle skuespillerne overspiller deres roller. Det virker næsten som en bevidst stil, men resultatet bliver, at meget af filmen føles som en parodi på sig selv. Ballerinaerne får nogle gevaldige tæsk undervejs, men de deler bestemt også ud af dem.

Problemet er bare, at det hele bliver meget utroværdigt.

Der er masser af vold, men den føles ofte tilfældig. I John Wick-filmene bliver volden næsten koreograferet som en form for kunst. Her havde man ellers en oplagt mulighed for at bruge ballerinaernes yndefulde bevægelser til noget lignende. Men det sker aldrig rigtigt.

I stedet bliver det hele lidt klodset og til tider næsten plat. Som om filmen gerne vil være stiliseret, men aldrig helt finder ud af hvordan.

Et lukket univers uden meget variation

Det meste af filmen foregår i og omkring det samme hus, hvor ballerinaerne bliver jagtet. Det giver filmen en lidt klaustrofobisk ramme, men det betyder også, at den visuelle variation bliver begrænset.

Filmen har en tydelig europæisk tone og et visuelt udtryk, der forsøger at være lidt råt. Men der er ikke meget her, der for alvor skiller sig ud.

Historien bevæger sig hurtigt over i den samme rytme igen og igen. Ballerinaerne forsøger at slippe væk, de bliver angrebet, de kæmper tilbage, og så gentager det hele sig.

Samtidig bliver der flere gange lagt vægt på, at de nu må stå sammen som et hold. Det står bare i ret stor kontrast til den rivalisering, filmen tidligere har brugt tid på at etablere mellem dem.

Når idéen næsten virker

Der er dog enkelte øjeblikke, hvor filmen faktisk rammer noget, der fungerer.

Nogle af kampsekvenserne leger med ballerinaernes bevægelser og teknik, og der er øjeblikke, hvor man godt kan trække lidt på smilebåndet. Der er også noget underholdende i at se de unge dansere gå amok på en flok hårde østeuropæiske mænd. Men det bliver bare aldrig meget mere end enkelte øjeblikke.

Der er ikke meget substans i fortællingen, og filmen virker generelt mere interesseret i at skrue op for volden end i at bygge en historie eller et univers, man kan tro på.

Konklusion

Pretty Lethal er en film med en idé, der lyder sjovere, end den reelt er.

Kontrasten mellem ballet og brutal action kunne have været spændende. Man kunne forestille sig en stiliseret actionfilm, hvor bevægelse, rytme og kamp smelter sammen til noget særligt.

Men sådan bliver det ikke.

I stedet får man en film, der overspiller sin egen præmis, læner sig tungt op ad klichéer og ofte føles mere plat end underholdende. Der er enkelte øjeblikke, hvor man kan smile lidt af absurditeten, men det er bare ikke nok.

Til sidst sidder man mest tilbage med følelsen af, at det hele bliver lidt for dumt.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør

---

Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer