Puyo Puyo Tetris 2S-anmeldelse – Hvorfor?

Jeg har spillet ret meget Tetris. Jeg har aldrig spillet Puyo Puyo. Og så skulle man måske tro, at jeg var den ideelle spiller til Puyo Puyo Tetris 2S, hvor de to puzzle-klassikere støder sammen. Men det er jeg ikke. For resultatet af dette giganternes møde er en uhellig blanding, der forudsætter at man er en haj til begge genrer.

Alle kender Tetris. Tetriminoer falder ned fra himlen, man flytter, vender og drejer dem inden de rammer bunden, og når man har samlet en komplet vandret linje forsvinder den, og pointene triller ind.

Puyo Puyo er nok en ukendt størrelse for de fleste, men ved første øjekast ligner det Tetris. Små puyoer falder ned fra himlen i par, der har forskellige kombinationer af farver. Når fire puyoer i samme farve rører hinanden forsvinder de, og pointene ruller ind.

Det lyder simpelt, men er det ikke. For at score de store point, skal man sætte kædereaktioner op – den ene gruppe puyoers forsvinden får en anden gruppe til at falde i hak, så disse også sprænger, og får en ny gruppe til at falde i hak. Og så videre og så videre, gerne en fem-syv gange, hvis man er rigtig dygtig.

Men det er jeg ikke. Jeg er komplet nybegynder i Puyo Puyo. Det er Puyo Puyo Tetris 2S bare pisseligeglad med.

”Kawaiiiiiii” *SMÆK*

Sværhedsgraden i Puyo Puyo Tetris 2S accelererer lynhurtigt fra ”jeg ved ikke hvad jeg laver” til ”du skal være ninja.” Alle baner i spillets adventure mode består af en duel mellem forskellige kombinationer af Puyo Puyo og Tetris, så der er altid pres på. Ingen tid til at tænke eller prøve at få sig et overblik over ens stak og kommende puyoer og brikker. Jeg lammetæsker spillet i Tetris-segmenterne, men jeg får ikke et ben til jorden, når der skal spilles Puyo. Og det skal der ofte, for Tetris-delen virker mest som en gæstestjerne, der kun kigger ind fra tid til anden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Arkaden+

Spillet fortæller mig, at jeg er 54,2% igennem historien, men de sidste par timer er jeg kun kommet videre, fordi spillet til sidst har forbarmet sig oven på alle mine nederlag og sænket sværhedsgraden på den enkelte kamp. Og den process har så gentaget sig for hver ny bane, indtil jeg lagde controlleren fra mig i afmagt.

Puyo Puyo Tetris 2S er ikke det mindste interesseret i at lære dig at spille Puyo Puyo. Der er ganske vist nogle tutorial-videoer, men der er ingen interaktion, og der er ingen træningsmode hvor du kan øve dig i fred. Det er ubrugeligt. Nye elementer bliver introduceret uden forklaring, som en game mode hvor man pludselig har hitpoints og kan dø, selvom ens spilplade ikke topper ud.

Det hele er pakket ind i en overgearet og overnuttet præsentation, med skingre animé-stemmer der råber af dig, hver gang modstanderen laver et træk, og rablende dialoger mellem banerne, som prøver at fortælle en historie om hvorfor Puyo Puyo og Tetris pludselig mødes. Det var sjovt de første to gange, men bliver hurtigt ulideligt.

Her dufter lidt af grådighed

Den skarpe læser har måske bemærket spillets lidt pudsige titel, 2S. Hvorfor hedder det ”S”? Fordi Puyo Puyo Tetris 2S blot er det oprindelige Puyo Puyo Tetris 2 fra 2020, der er blevet ompakket og lanceret på Nintendo Switch 2. Den eneste nyhed er en enkel game mode og muligheden for at styre med Switch 2’erens nye musefunktion. Det fungerer dårligt og er nøjagtigt lige så påklistret som det lyder. Spillet styres langt bedre med almindelige controllere.

Hvis du sidder med en ny og funklende Nintendo Switch 2, og savner noget andet at spille end Mario Kart World, så er det ikke her, du skal kigge hen. Puyo Puyo Tetris 2S er kun for dem, der i forvejen er knivskarpe til Puyo Puyo. For selvom spillets præsentation måske virker imødekommende, hyggelig og farverig, så er gameplayet det diametralt modsatte. Fordi spillet er et crossover med Tetris, vil det naturligvis trække helt grønne spillere til, og at det ikke gør mere for at hjælpe dem ombord, er fuldstændig forrykt.

Jeg har ikke spillet Puyo Puyo før Puyo Puyo Tetris 2S, og jeg tror aldrig jeg kommer til at røre det igen efter denne oplevelse.

Rasmus Lund-Hansen

Medredaktør

---

Rasmus’ største frygt er at blive en sur, gammel mand. Derfor lever han på en streng diæt af Nintendo og små indiespil, obskur hip-hop og elektronisk musik ingen har hørt om.