Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Anmeldelse

Razer Blade 16-anmeldelse – Gamerens svar på en sænket Subaru

Razer Blade 16-anmeldelse – Gamerens svar på en sænket Subaru
Foto: Razer
Daniel Møgelhøj

Daniel Møgelhøj

Estimeret læsetid: 7 minutter.

May 7, 2025

Jeg er ret så sikker på, at hvis en Transformer en dag skulle vælge at lave sig selv om til noget andet end en sej lastbil eller firhjulstrækker, så ville den lave sig om til en Razer Blade 16

For der er absolut ingen tvivl om at Razer, endnu engang, formår at rodfæste sig som en de ledende innovatører indenfor fysisk design, intuitiv software og ren og skær blæsekraft.

Den her bærbar kommer selvfølgelig i mange forskellige udgaver, alt afhængigt af hvad dine krav til maskinen skulle være. Vi har i den her omgang taget et kig på Blade 16 med følgende specs:

For os dødelige mennesker, ser alle de her tal jo enormt imponerende ud på papiret. En fuldstændig vanvittig CPU, et grafikkort fra nyeste generation, en skærm der kunne trække Ikaros væk fra solen – Alt tyder på at den her bærbar, absolut er et produkt af fremtidens ambitioner for form og funktion.

Langt hen af vejen vil jeg da også sige at det er sådan, det føles at have sådan en bærbar stående foran sig – med et par enkelte, ikke så overraskende hængepartier.

Foto: Razer

Hængepartierne

Og de hængepartier synes jeg faktisk bare vi lige skal have af vejen, så vi kan komme til at det gode jeg har at sige om den her bærbar.

For det første, køber du dig ind til et “look” og en “status” af at være fan af et modulært setup med masser af brainpower, som kan tages med på farten uden de store begrænsninger.

Men ligesom med en flot rød sportsvogn, så kan jeg ikke lade være med at føle mig som lidt af en røv når jeg ruller op og åbner for Elden Ring i stillezonen, hvor blæserne går igang med at varme fødderne på alle passagerne i stillekupéen.

Blæseren skal selvfølgelig fjerne en masse varme fra de stærke chipset der befinder sig i maskinen. Men selv på relativt lav belastning kører propellen på livet løs, og det skaber en masse larm i rummet omkring dig.

For ikke nok med at du har taget en overkill battlestation med i toget, så har du også taget en lydmaskine med som skaber mere hvid støj end en PlayStation 4 der prøver at spille Cyberpunk 2077.

Men mit største problem med Blade 16 er noget som jeg tror rigtig mange andre også snubler over, når det kommer til et produkt af den her kaliber – nemlig prisen.

Jeg kan leve med larm, blæs og chancen for at stå ud med en lidt mere farverig bærbar, men når prisen ryger over 25.000 – så sniger vi os op i en udgiftstype som få gamere reelt kan forsvare, medmindre de ikke kan leve uden topklasse gaming on the go.

Som det står lige nu, vil prisen på Blade 16 ligge et sted mellem 26.000 og helt op til 42.000 kroner. For mig føles det sammenligneligt med at have et par Armani jakker liggende på mit skrivebord, og så cool bliver jeg simpelthen aldrig.

Jeg forstår godt at specs som de der sidder i den her maskine, slet og ret ikke kan produceres billigere. Men det er netop derfor at et produkt som Blade 16 for altid vil være fanget i “Sportsvogn” kategorien, når det kommer til hvordan vi anser alt andet gaming tech i dag.

Foto: Razer

Men det betyder intet

Når alt kommer til alt, så er Blade 16 alt hvad en rendyrket tech-nørd har brug for i sit arsenal når det kommer til ren og skær gaming kampkraft.

Den her laptop har et RTX 5090 klemt ind mellem køleelementerne – altså det tungeste grafikkort, man kan mase ned i en 16” bærbar uden at sprænge kabinettet. Det betyder absurd meget kraft til både spil og kreative opgaver som videoredigering og 3D-modellering. Det betyder at den samlede mængde af “graphics power” for kortet går helt op til 160W, så du får seriøs ydeevne, selv i en slank formfaktor.

Fordelen? Du kan redigere 4K-video, spille AAA-titler med ray tracing og stadig have strøm til Discord i baggrunden.

Ulempen? Det sluger strøm som ind i helved, hvilket får det ellers massive 90 WHR batteri til at føles som en pauseknap mellem stikkontakter.

Men hvis du spørger mig, så begår du en fejl, hvis du sammenligner en Blade 16 med andre bærbare på den måde. Det er som at sammenligne en scooter med en Tesla – ja, det er rigtigt at begge må køre på vejen, men den ene er fleksibel og kan køre mellem bilerne i motorvejskøen, og den anden er væsentligt dyrer og har et sublimt klimaanlæg – ligesom Blade 16 når jeg tænder for Elden Ring.

Blade 16 er ikke udelukkende designet som en underholdningsmaskine, men nærmere et stykke specialiseret tech der kan temmelig meget, specifikt målrettet en klasse af nørder med lidt mere end en tå i vandet. Det her er en bærbar for dem, som ikke kan leve uden high end ydeevne, uanset hvor de befinder sig.

Og selvom jeg brugte begrebet “sportsvogn” før, så er vi tættere på en sænket Subaru end en åben Mazda. Blade 16 er for entusiasterne, der kreerer, designer, opfinder eller generelt bare har en omskiftelig arbejdsplads, der stadig kræver en hvis mængde power – her tænker jeg specielt på ingeniører, forskere eller udviklere.

Og så selvfølgelig den mest hardcore gamer-type på blokken, med 30.000 kr. der ligger og brænder i lommen.

Foto: Razer

Design, Design og til sidst Design

Kvaliteten af Razers “Build Quality” har igennem årene været et meget omdiskuteret emne. Og et af de spørgsmål som jeg tit synes bliver debatteret, er om Razer rent faktisk kan tillade sig at kræve den pris som de gør for produkter som Blade 16.

Og til det kan jeg kun sige at det i hvert fald ikke er byggekvaliteten som Razer dumper på. Blade 16 har sit ikoniske kabinet i anodiseret metal, hvilket både føles luksuriøst og robust på samme tid. Maskinen vejer lige omkring 2 kg og har en samlet “krops”-tykkelse på omkring 1.5 cm (2.5 cm hvis man tæller benene med).

Den helt igennem fantastiske OLED skærm er også et vindende aspekt i den samlede gaming oplevelse på maskinen. Farver der popper, refresh rate på 240 Hz og en opløsning på 2560 x 1600 pixels i QHD+ gør, at selv de mindste detaljer står knivskarpt.

Specielt i spil som Cyberpunk 2077 og Elden Ring oplevede jeg en dybde og klarhed i billedet, der næsten føltes cinematisk. Lyseffekter, mørke skygger og farver generelt, bliver gengivet med en præcision, som virkelig får de visuelle detaljer til at skinne igennem. Det er ikke bare en skærm, du kigger på – det er en skærm, der giver plads til ekstraordinære oplevelser.

Og sidst men ikke mindst, så vil jeg også lige understrege hvor åbenlyst godt hardware og software taler sammen i den her maskine. Samlet set testede jeg 3 nyere spil på højeste grafik. (Cyberpunk 2077, Elden Ring og Runescape Dragonwilds) Og alle spil så en generelt stabil FPS i omegnen 80 til 120 FPS.

Det skyldes i høj grad en veloptimeret sammensmeltning af RTX 5090-GPU’ens rå kraft og den nyeste DLSS 4-teknologi fra NVIDIA. DLSS 4 bruger AI til at skabe flere og bedre billeder, hvilket giver dig højere billedhastighed uden at gå på kompromis med skarpheden. Det mærkes især i tunge titler som Cyberpunk, hvor DLSS 4 sørger for, at du får højere FPS og bedre visuel kvalitet – samtidig. Det føles nærmest som snyd, men det er bare sindssygt godt design.

Foto: Razer

Konklusion

Razer Blade 16 er en vanvittigt kraftfuld maskine, som gør alt, hvad der står i dens magt for at leve op til sit astronomisk høje prismærke. Og langt hen af vejen når Razer faktisk også i mål med den opgave. Med en topmoderne RTX 5090-GPU, en ny Ryzen AI 9-processor og en fremragende 240Hz OLED-skærm er der ingen tvivl om, at maskinen er målrettet brugere med særlige krav til både ydeevne og skærmkvalitet. Byggekvaliteten er solid, designet gennemtænkt, og hardwaren spiller problemfrit sammen med softwaren. DLSS 4 løfter ydeevnen markant uden at gå på kompromis med billedkvaliteten.

Ingeniørerne hos Razer har uden tvivl haft en fest med at klemme alt det her hardware ned i så lille en maskine, men der er desværre også et par få, men ærgerlige hængepartier, som holder maskinen tilbage – såsom prisen og det høje støjniveau ved belastning. Derudover er batterilevetiden også begrænset ved større workloads, hvilket gør strømstik næsten uundgåeligt under længere sessioner.

Derfor er min endelige konklusion, at Razer Blade 16 bedst er egnet til professionelle brugere og entusiaster, der har brug for en kraftfuld, mobil workstation, og som er villige til at betale for kompromisløs ydeevne i en bærbar formfaktor.

Produkt: Razer Blade 16

Produkttype: Gaming bærbar

CPU: AMD Ryzen AI 9 HX 370 (12 kerner/24 tråde)
GPU: NVIDIA GeForce RTX 5090 (Laptop GPU)
Ram: 24GB GDDR7 VRAM
Lager: 2TB
Skærm: 16” (2560×1600) 240 Hz OLED skærm
OS: Windows 11

5 / 6
Daniel Møgelhøj

Daniel Møgelhøj

Skribent & Content Creator


Daniel Møgelhøj er en passioneret spiljournalist hos Arkaden, der nægter at bifalde middelmådige spil. Blandt favoritgenrerne er MMORPG, historie-drevne spil og indie-titler.

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Anmeldelse

May 9, 2025

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk