Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Anmeldelse

Razer Cobra og Gigantus V2 – Minecraft Edition-anmeldelse – Fremragende letvægtsmus kombineret med en lækker musemåtte

Razer Cobra og Gigantus V2 – Minecraft Edition-anmeldelse – Fremragende letvægtsmus kombineret med en lækker musemåtte
Razer
Lasse Bjørnsten Rasmussen

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Estimeret læsetid: 4 minutter.

May 5, 2025

Når man spiller intensivt, skal ens mus helst ikke svigte én under en kamp – og det gør Razer Cobra bestemt heller ikke

Hvis man spiller mange konkurrencedygtige spil, er musen nærmest altafgørende for ens præstation. Hvis ens taster er slidte eller dårligt byggede, kan dobbeltklik opstå uden, at man selv trykker to gange – og hvis forbindelsen til det trådløse er ustabil, kan man lige så godt give op.

Razer Cobra er ikke en elitær mus, men en på papiret ret simpel letvægtsmus, som kun vejer 58 gram. Musen er ikke trådløs, hvilket for mig personligt altid er et plus. Selvom jeg har anmeldt gode trådløse mus før, vil min foretrukne mus altid være med ledning, da jeg er hundrede procent sikker på, at jeg får en stabil oplevelse. Musen har ingen makroer eller andre fancy knapper, men har de klassiske to knapper på venstre side samt en knap ved siden af scroll-hjulet, som kan justere hastigheden på musens cursor.

Denne udgave af Cobraen har også fået et Minecraft-design, som jeg rigtig godt kan lide. Den er designet ud fra græsblokken, som også er ikonet for spillet, hvis man har det installeret på sin PC (måske den mest ikoniske Minecraft-blok?). Men sammen med en mus skal man selvfølgelig have en lækker musemåtte, og her har Razer også gjort det godt ved at lave en Minecraft Edition af deres Gigantus V2-musemåtte – med et Creeper-ansigt på.

Så er spørgsmålet bare: Er det en god combo?

Foto af: Razer

Til prisen er det svært ikke at anbefale Razer Cobra

Det, man skal forstå med en mus som Razer Cobra, er, at det ikke er en mus for folk, der spiller på eliteniveau eller går meget op i at optimere deres spil på et ekstremt niveau. Men hvis du primært er en FPS-person eller én, der mest spiller skydespil, så har man normalt ikke brug for en masse ekstra funktioner på musen – og netop det har Cobraen ikke: alt muligt ekstra.

Kvaliteten af musen overraskede mig positivt, da mange letvægtsmus nemt kan føles billige eller plastikagtige. Men selvom det er en meget let mus, føles den ret premium. Jeg oplevede ingen problemer med dobbeltklik, og knapperne på siden af musen føltes heller ikke som en eftertanke – heller ikke kvalitetsmæssigt.

Musen er hundrede procent egnet til “nede på jorden”-gaming, forstået på den måde, at den ikke er ideel til spil som World of Warcraft, Diablo eller andre store MMO-spil, hvor den mest optimale måde at spille på ofte indebærer mange knapper og makroer, man selv kan tilpasse. Som nævnt tidligere virker den mere egnet til skydespil, netop på grund af dens simple form og minimalistiske tilgang – og her er den fremragende.

Foto af: Razer

Nu nævnte jeg formen, og jeg har normalt haft det svært med små mus, da jeg langt bedre kan lide en mus, der har en hældning i sit design – hvor venstre side er lidt højere end højre side. Men ligesom så meget andet ved musen, kan jeg med positivitet i mine ord sige, at Razer Cobra er en rigtig behagelig mus at bruge over længere tid. Dog vil det mere flade design stadig aldrig helt være mig, men det var ikke ødelæggende – hvilket er et kæmpe plus i min bog.

Gigantus V2 – Minecraft Edition

Foto af: Razer

Jeg vil lige kort nævne musemåtten også. Netop fordi det er en ret standard musemåtte uden unikke egenskaber, vil jeg holde det meget kort: Sammen med musen er det en perfekt combo. Det er ikke fordi, der nødvendigvis er så meget at sige om selve måtten – netop fordi… det bare er en ret standard måtte – men stoffet er utroligt behageligt, og der var ingen problemer med brugen af musen.

Hvis du vil have det ultimative Minecraft-setup, så er det et must-have – og sammen med BlackWidow-tastaturet, som jeg også har anmeldt, er det en utrolig fed kollektion.

Konklusion

Razer Cobra sammen med Gigantus V2 er en fremragende combo til prisen.
Det er en af de bedste og mest ligetil letvægtsmus, man kan skaffe – og til prisen er der næsten ingen argumenter imod at vælge dem. Dog skal du være opmærksom på, at hvis du primært spiller store MMO-spil som eksempelvis World of Warcraft, så er det her ikke musen for dig. Men hvis du spiller skydespil og ikke har brug for en masse knapper på musen, og samtidig er på udkig efter noget nyt, så vil jeg med glæde anbefale Cobra-modellen.

Med Minecraft-designet på begge produkter er det den perfekte combo til enhver Minecraft-fan. Og samtidig med det fede design får du også nogle rigtig solide produkter, som jeg i hvert fald nød utroligt meget at bruge.

Produkt: Razer Cobra og Gigantus V2 – Minecraft Edition

Produkttype: Kablet gaming-mus og musemåtte

Unikke features: 8500 DPI Optical Sensor, IPS 300, Programmerbare knapper: 6

5 / 6
Lasse Bjørnsten Rasmussen

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder film, spil og tv-serier og elsker at formidle det. Siden han startede en PlayStation 2 op og så den originale Star Wars-trilogi, har han været fascineret af begge verdener lige siden. Han har taget sine første store skridt ind i formidlingens verden og har fået nok blod på tanden til at blive ved med at formidle om de største og fedeste ting i film- og spilverdenen.

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Nyhed

May 9, 2025

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk