Produkt: Razer Kraken Kitty V2 BT
Produkttype: Trådløst gaming headset
Kompatibel med: Nintendo Switch, PC’er med bluetooth og telefoner
Unikke features: Katteøre med RGB, vejer kun 325 gram og gaming mode
Morten Vilstrup Pedersen
Estimeret læsetid: 3 minutter.
April 1, 2025
Nogle vil helt sikkert mene at dette headset er meowtastisk, men det har sine begrænsninger
Denne artikel indeholder affiliate-links. Hvad det betyder, kan du læse mere om her.
Det første der springer en i øjnene er de store katteøre. Det har tidligere kun været tilgængeligt i pink, men kommer nu også i sort og hvid. Hvem ville dog gå rundt med dette headset ude i den virkelige verden? Nok ikke særlig mange, men dem der ville helt sikkert elske dette headset. Personligt kunne det da være meget underholdende at se hvor mange mærkelige blikke man ville få en mørk aften på motorvejen, når man overhaler med grønne lysende katteøre og din yndlingsmusik blæsende i øregangene. Måske ikke helt så godt for trafiksikkerheden, men stadig en sjov tanke.
Kraken Kitty V2 BT bevarer Razers ikoniske cirkulære ørekopper fra Kraken-serien, komplet med RGB-oplyste Razer-logoer på siderne. De karakteristiske katteører er fastmonterede, men naturligvis også udstyret med RGB-belysning ligesom resten af headsettet. Belysningen og lydindstillingerne kan justeres via Razer Audio-app’en på mobilen eller Razers dedikerede software til PC.
Ørepuderne er fremstillet af memory foam, tykke og beklædt med kunstlæder, hvilket sikrer en behagelig og stabil pasform. Hovedbøjlen har også en blød polstring på undersiden, og med en vægt på kun 326 gram føles headsettet let og komfortabelt at have på.
På siden af headsettet findes et diskret mikrofon-gitter i stedet for en dedikeret mikrofonarm. Derudover har det et volumehjul samt en multifunktionsknap, der bruges til strøm og Bluetooth. Denne knap giver mulighed for at styre afspilningen – såsom pause eller skift til næste sang – ved hjælp af forskellige trykkombinationer.
Kraken Kitty V2 BT benytter Bluetooth 5.2 og har en batterilevetid på op til 40 timer pr. opladning, men understøtter ikke kablet forbindelse.
Det er ørerne og lyset, der gør dette headset unikt og ikke så meget andet. Det giver god mulighed for sjove cosplays eller en gimmick til sin live stream. Gennem appen/Synapse på PC kan du indstille alle mulige forskellige farver, hvor de både kan pulsere, skifte farve eller reagere på lyd.
Når det kommer til lyden, tilbyder appen flere EQ-effekter, herunder en 10-bånds equalizer. Der er dog kun én plads til din egen EQ-kurve. App’en giver dig også mulighed for at aktivere en lav-latens gaming-tilstand. Der er masser af indstillinger at pille i og overall giver det en fin lydoplevelse, men ikke noget udover det.
Designet er det store hook for dette headset. De søde katteøre og lyset er et must for enhver katteentusiast. Desværre er der store mangler som gør at dette headset ikke er optimalt til gaming. Det befinder sig et sted imellem et gaming headset og et musik headset. Det er de færreste der har bluetooth i deres stationære PC, og det er derfor kun muligt at bruge til ens telefon, bærbar eller Nintendo Switch. Bevares, det er et fint udvalg, men man havde håbet på mere.
Lyden er fin og pasformen er perfekt for et over-ear headset, man får ikke ondt af at havde det på i flere timer og det er derfor rigtig godt at have med på farten. Især når nu det mest er optimeret til mobil gaming. Jeg savner dog en dedikeret knap til at styre musik, så jeg ikke skal huske diverse forskellige knapkombinationer. Alt i alt en sød og nuttet hybrid som ikke helt når i mål med at være det ene eller det andet.
Produkt: Razer Kraken Kitty V2 BT
Produkttype: Trådløst gaming headset
Kompatibel med: Nintendo Switch, PC’er med bluetooth og telefoner
Unikke features: Katteøre med RGB, vejer kun 325 gram og gaming mode
Skribent & Anmelder
Morten har en bachelor i Engelsk, og arbejder til daglig med Salg og Service i det mørke Jylland. Hans allerførste rigtige spiloplevelse var Pokemon Blå på tysk i de glade GameBoy dage. Det rangerer også ret højt på listen over yndlingsspil, men nr. 1 må absolut være Neverwinter Nights. Alt, der kan games på skal der games på, og han ejer derfor både PC, Xbox, PlayStation og Switch.
Nyhed
May 8, 2025
Nyhed
May 8, 2025
Anmeldelse
May 9, 2025
Anmeldelse
May 9, 2025
© Copyright - arkaden.dk