Resident Evil-anmeldelse – Endnu en banger fra Cregger som leverer den bedste Resident Evil film til dato

Resident Evil behøver snart ikke nogen introduktion, men for at gøre en lang historie kort, så skal vi tilbage til 1996. På den gode gamle PlayStation 1 udkom der et gyserspil, som var med til at skabe og forandre gyserspil til, hvordan de bliver lavet i dag. Spillet hed selvfølgelig Resident Evil og var udviklet af Capcom, som i dag stadig laver nye spil i serien samt en masse andre spil. 

I dag ser det originale spil primitivt ud, og det samme gør GameCube-remaket, men uanset hvilket af de to spil man spiller, så holder atmosfæren, puzzles og den rene uhygge stadig i dag. At gå rundt i et kæmpe forladt hus, hvor man samler ressourcer i form af våben, ammunition, planter (liv) og meget andet for at overleve, var et kerneelement i det første spil, og det er det stadig i det seneste Resident Evil: Requiem. 

Kigger vi på de Resident Evil-film, som er kommet gennem årene, så har det ikke set godt ud. Vi har fået mange, og hvis man spørger mig, så er der ikke nogen af dem, som er decideret gode. Nogle er “okay”, men det er så det. Derfor var jeg allerede fra starten skeptisk omkring, at vi skulle have endnu en film, især fordi den seneste film, Resident Evil: Welcome to Raccoon City, er noget af det værste, jeg længe har set. 

MEN, den skepsis forsvandt faktisk med det samme, da det blev offentliggjort, at ingen ringere end Zack Cregger skulle skrive og instruere filmen. Manden, der lavede Barbarian i 2022 og en af sidste års bedste film, Weapons. Og hvis man ser Weapons, så vil der faktisk være ligheder mellem den og Resident Evil, og det føltes derfor som en naturlig overgang. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Kirkens Korshær

Ligesom med nærmest alt populærkultur i dag, så skal det saves ned, før nogen overhovedet har haft en chance for at se eller spille det, og det samme har været tilfældet her. Flere har brokket sig over manglen på “spillene” i filmen. Resident Evil-filmen er nemlig en helt original historie, sat i en alternativ version af den Raccoon City, vi kender fra spillene. Nogle vil gerne have en genfortælling af Resident Evil 2 med Leon og Claire, men hvor er jeg glad for, at Zack Cregger var klog nok til ikke at hoppe med på den vogn.

En film som starter i første gear og bliver i første gear gennem alle 90 minutter 

Resident Evil-filmen er alt det, jeg havde håbet, den ville være. En film på 90 minutter, som kender sin besøgstid, og som ikke holder nogen i hånden og skruer ned for tempoet. Den er energisk, usandsynligt sjov og har veludeksekverede actionsekvenser. Zack Cregger forstår, hvad Resident Evil er. Det er uhyggeligt, det er absurd, det er brutalt, og det er sjovt. Jeg blev overrasket over, hvor meget komik der var til stede. Ikke fordi Cregger normalt ikke boltrer sig i det, for det gør han, men i et nyligt interview sagde han, at de havde skåret meget af komikken væk, fordi testpublikummet syntes, den var “for sjov”. Og hvis det er sandt, så er jeg glad for det, fordi det endelige cut er virkelig sjovt, men det bliver aldrig for meget eller mærkeligt.

Vores hovedkarakter Bryan, spillet af Austin Abrams, opfører sig fuldstændig, ligesom alle andre normale mennesker i hans situation også ville gøre. Han er bange, forvirret og en total amatør til at bruge våben. Det er nemlig meningen, at man som seer skal sætte sig i hans sko, og man ser også tit tingene fra hans POV. Filmen respekterer derfor (selvfølgelig) spillene i, at den viser de forskellige perspektiver, som man typisk spiller spillene i. Som man også ser i trailerne, så skal Bryan fragte en vigtig genstand fra et hospital hen til Raccoon City Hospital, og vi har derfor et klart og konkret mål, som skal udføres, hvilket er med til at give en naturlig fremgang, som giver mening, og derfor giver det ekstra meget til filmen, når han oplever de crazy ting, som han gør. Hvis det havde været mig, så ville hele rejsen til Raccoon City nok også have set sådan ud (havde sikkert været død, inden jeg nåede derhen).

Lyddesignet i filmen er også superskarpt og har bombastiske toner, men også myrekrybende toner. Det samme gælder musikken, som også er mixet til at passe naturligt ind i filmen, uden at man nødvendigvis sidder og tænker på musikken.

Filmen er dog ikke helt perfekt. Den ender desværre med at falde lidt i samme fælde som næsten alle Resident Evil-spil, hvor det bliver meget kaotisk og (skørt) hen mod slutningen. Men på den anden side var det ikke underligt, hvis man kender spillene, men jeg har aldrig personligt været fan af de fleste slutninger til spillene netop grundet det. Især Resident Evil 8, der bliver det decideret dumt, hvis man spørger mig. Men som jeg skrev tidligere, så har Zack Cregger styr på sit shit, og det har de vokale sure fans ikke.

Om det er Zack Creggers bedste film er jeg ikke sikker på jeg syntes. Weapons fra sidste år er nok stadig min personlige favorit. Men der er ingen tvivl om, at han han bare har leveret banger efter banger siden 2022 og jeg håber det fortsætter ud i fremtiden.

Konklusion

Zack Cregger leverer sin tredje banger i streg, og denne gang er det med den bedste Resident Evil-film til dato og uden tvivl en af de bedste filmatiseringer af et computerspil. Den er fyldt med action, gys og samtidig usandsynligt sjov på præcis den rigtige Resident Evil-måde. Filmen er godt skruet sammen, og pulsen kører højt gennem alle 90 minutter, og derfor flyver tiden også afsted. Jeg var chokeret, da filmen sluttede, fordi det netop gik så hurtigt, og jeg var fuldt investeret gennem hele filmen.

Ligesom med nærmest alle spil i serien kammer det lidt over til sidst og bliver “for meget”, men det er sådan, Resident Evil er, så Zack Cregger har ikke gjort noget forkert. Han har været tro mod kilden, så det er mere en personlig ting. Filmen er fyldt med små visuelle referencer til universet, som man ikke behøver at kende til, hvis man aldrig har spillet spillene.

Alle fans af Resident Evil, som kan respektere, at filmen ikke tager udgangspunkt i spillene, men er sin egen historie, kommer (forhåbentlig) til at have en fest. For det havde jeg.

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Skribent & Anmelder

---

Lasse lever og ånder film, spil og tv-serier og elsker at formidle det. Siden han startede en PlayStation 2 op og så den originale Star Wars-trilogi, har han været fascineret af begge verdener lige siden. Han har taget sine første store skridt ind i formidlingens verden og har fået nok blod på tanden til at blive ved med at formidle om de største og fedeste ting i film- og spilverdenen.