Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Anmeldelse

Road House-anmeldelse – Tæskelækker remake

Road House-anmeldelse – Tæskelækker remake
Foto: Amazon / Prime Studios
Jesper Poulsen

Jesper Poulsen

Estimeret læsetid: 3 minutter.

March 27, 2024

Hvis du er til brækkede lemmer og et skævt smil, så er den friske version af Road House lige noget for dig.

36 år efter at Road House med Patrick Swayze gik sin sejrsgang, så bestilte Amazon en genindspilning til deres Prime Video-tjeneste. Ansvaret blev sat i hænderne på Doug Liman, som er velbevandret ud i kunsten at instruere action-film. Du kender garanteret The Bourne Identity, Jumper, Mr. and Mrs. Smith og The Wall, Edge of Tomorrow for bare lige at nævne en håndfuld.

Nu er det så Jake Gyllenhaal (Brokeback Mountain), der har fået til opgave at overtage Swayzes næver som udsmideren Dalton, der får til opgave at beskytte et værtshus kaldet Road House, og man kan spørge sig selv, om Road House vitterligt var det oplagte valg til at blive sminket op endnu engang. Skulle du få lyst til at lave en sammenligning de to film imellem, så er muligheden tilstede på selvsamme Prime. 1989-versionen er nemlig at finde på samme tjeneste.

Foto: Amazon / Prime Studios

Interessekonflikt og masser af øretæver

Værtshuset bliver centrum for ballade og lovløshed, da en rigmandssøns bande hærger og terroriserer stedet og stedets gæster. Derfor falder Daltons pengekamp med de bare næver i god jord hos Frankie (Jessica Williams), som er ejeren af Road House i provinsen Glass Key. Dalton hyres, og han går straks til opgaven med stor succes. Bøller og fordrukne udskud får en omgang håndmadder, hvis ikke ordets magt er rigeligt. Samtidig begynder Dalton at træne et par øvrige ansatte ud i kunsten at “udsmide”. Dalton bliver hurtigt et populært ansigt i lokalsamfundet som værtshusets vogter, men han har også en fortid som cagefighter og har evner inden for flere kampteknikker. Daltons fortid, desangående får vi i små brudstykker undervejs. Særligt i form af mareridtsdrømme, som koster på Daltons søvnkonto. 

Du har sikkert gættet, at det passer den føromtalte rigmandssøn ved navn Ben (Billy Magnussen – 007: No Time To Die) rigtig dårligt, at Dalton er ankommet og truer Bens dominans. Han sender en gruppe slagsbrødre i retning af Dalton, men resultatet får blot Bens raseri til at stige yderligere. Daltons drøm om fred og ro og et stabilt job med sikker indkomst ligger ikke ligefor med Bens kamp for at bevare den kriminelle magt i Glass Key. Samtidig har Dalton et godt øje til sheriffens datter, sygeplejersken Ellie (Daniela Melchior). Der er ingen vej tilbage. Dalton må fjernes og Bens far har den helt rette mand til jobbet i tankerne.

Foto: Amazon / Prime Studios

Solide præstationer

Jake Gyllenhaal er nærmest et fund i rollen som den cool og ganske afbalancerede pædagogiske udsmider, som om natten er et uroligt og martret væsen. Han kan sine moves og hvis man ikke vidste bedre, så ville man tro, at der blev delt ægte flade ud. De sekundære roller er mindst lige så geniale og det gælder over hele linjen. Conor McGregor (irsk MMA-stjerne) er bøffen Knox, der bliver sendt i halen på Dalton. Det er lige før, at hans ego er for stort, men det gør han blot endnu mere usympatisk og dermed en karakterskurk ud over det sædvanlige. Sjovt er det også at se sangeren Post Malone i en lille cameo i filmens start i en scene, der understreger Daltons renommé. 

Helt igennem retfærdiggjort version

Er Road House så anstrengelserne værd? JA må det endegyldige svar være. Man får minder, om dengang RoboCop blev genindspillet i 2014. Et nyt frisk take på en klassiker, som var helt sin egen, og som var genkendelig uden at lægge sig klos op ad forgængeren. På samme måde er det med filmen her. Ikke en åbenlys reference og så alligevel. Det store spørgsmål må besvares med, at denne omgang Road House er mere end bestået og isoleret set indeholder alt, hvad man kan ønske sig af en nutidig actionfilm. Her er masser af slagsmål på både landjord, på fire hjul og om bord på en båd. Ja, og så er der også menneskelig buffet til glæde for en krokodille.

 

Medie: Streaming (Prime Video)

Instruktør: Doug Liman

Skuespillere: Jake Gyllenhaal, Daniela Melchior, Joaquim De Almeida, Conor McGregor, Billy Magnussen, Jessica Williams, B. K. Cannon, Lukas Gage, Dominique Columbus, Arturo Castro, Beau Knapp, Hannah Lanier, Austin Post Malone

Genre: Action, thriller

Premieredato: 21/3 2024

Spilletid: 123 minutter

Selskab: Amazon, Metro Goldwyn Mayer, Silver Pictures, 2024

5 / 6
Jesper Poulsen

Jesper Poulsen

Skribent & Anmelder


Filmanmelder siden 2003. Først på OnFilm, siden CinemaOnline. Pressekortindehaver siden 2004. Jesper har skrevet over 1000 filmanmeldelser og har desuden beskæftiget sig med artikler fra diverse filmsets og -produktioner samt adskillige års dækning af filmpriser som The Oscars, Robert-Prisen og Isbjørnen. Desuden har Jesper skrevet filmbranchens væsentligste nekrologer, dækket pressemøder og lavet skuespillerinterviews med navne som Mads Mikkelsen og Ulrich Thomsen.

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Anmeldelse

May 9, 2025

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk