RoboCop: Rogue City-anmeldelse – Et Rustent Gensyn

Udvikleren Teyon, som står bag de middelmådige spil Rambo: The Video Game og Terminator: Resistance, har endnu engang fået en kendt IP i hus. Men er RoboCop firmaets frelse, eller har vi at gøre med endnu en stinker?

Nostalgisk Opvågning i Detroit

“RoboCop: Rogue City” genopliver det dystopiske Detroit fra filmens klassiske univers. Spillet tager fat, hvor “RoboCop 2” slap, og sender spillerne ind i en by omspændt af en ny kriminalitetsbølge. RoboCop står over for en kamp på flere fronter – ikke kun mod den stigende kriminalitet anført af den gådefulde “New Guy”, men også imod sine egne indre dæmoner. Hallucinationer fra et tidligere liv truer med at underminere hans mission om at bringe retfærdighed til gaderne.

Mere End Bare Skyderier

Jeg forventede en adrenalin-pumpende actionfest, men “Rogue City” byder på meget andet end bare skyderier. Spillet tager hurtigt en detektivdrejning, hvor opklaring af sager og interaktion med byens indbyggere vejer lige så tungt som de intense møder med byens bander. Denne blanding af politiarbejde og dybdegående dialoger, giver spillet en uventet dybde, som jeg ikke havde forventet i et spil der er bygget over et så simpelt kildemateriale.

Frihed og Udforskning

Spillet er bygget op omkring en række åbne områder, der giver en følelse af frihed og immersion, som er sjælden i lineære spil. Du bestemmer, hvor dybt du vil dykke ned i hvert område, inden du fortsætter med hovedmissionen. Dette giver et lag af personligt ejerskab over din tilgang til spillet, og alle sidemissionerne er helt valgfrie.

Da spillet er bygget op omkring åbne områder, i stedet for en fuldstændig åben verden, betyder det desværre også, at hvis du springer en sidemission over, vil du ikke kunne vende tilbage senere.

Mens dette fastlåste system understøtter en strømlinet narrativ struktur, kan det også føles som en misset mulighed for spilleren, der ønsker mere frihed til at patruljere Detroit på egne præmisser.

Grafikken: En Kærlighedserklæring med Fejl

Det er umuligt ikke at bemærke spillets visuelle side, der både formår at imponere og skuffe. Detroit fremstår til tider åndeløst smuk, med spejlinger i vandpytter og en tæt, tung atmosfære. Men dette mørklægningsgardin trækkes brutalt fra, når man møder byens indbyggere – karakterer så groft modelleret, at de ligner noget der er taget ud fra et 10 år gammelt spil.

Dedikationen til RoboCop’s Arv

Der er en tydelig kærlighed til kildematerialet. Byens ikoniske landemærker er genskabt med et imponerende øje for detalje, en decideret hyldest til fans af franchisen. Men denne hengivenhed kolliderer med tekniske mangler; stive animationer og forældede ansigtsudtryk distraherer og fjerner spilleren fra den ellers så omhyggeligt konstruerede verden.

Konklusion

“RoboCop: Rogue City” er et kærlighedsbrev til fortiden, der ikke helt holder trit med nutiden. For den hårde RoboCop-fan kan der være god underholdning og nostalgi at finde, og spillets hengivelse til den overdrevne vold, som kendetegner de originale film, er både en styrke og et charmepunkt.

Men anbefalingen bliver nødt til at komme sammen med en advarsel: Grafikken er en markant svaghed, og på trods af udviklernes tydelige passion og ihærdighed, er det svært at retfærdiggøre omkostningerne, når produktet kæmper med at matche nutidens grafiske og spilmekaniske standarder.

Spillet koster, i skrivende stund, 449 kr. og den pris lever spillet simpelthen ikke op til.