S.T.A.L.K.E.R Legends of the Zone Trilogy Enhanced Edition-anmeldelse – Nostalgisk, brutal og radioaktiv overlevelse i zonen

S.T.A.L.K.E.R er en klassiker af et skydespil. På mange måder revolutionerede det sin genre (survival-shooter), med dets konstant livstruende omgivelser og benhårde sværhedsgrad – Hvert fald hvad der galt de tidlige 2000′. Kan det stadig opretholde tronen med en forbedret version på konsol?

Man kan fristes til at spørge sig selv: Hvorfor overhovedet anmelde et spil, der har mere end 18 år på bagen? Udover jeg personligt finder mig et sted i nostalgiens jerngreb, når der ikke er nogle overpoleret AAA-titler der virkelig trækker, så er S.T.A.L.K.E.R Legends of The Zone Trilogy ikke så gammelt igen.

Der er tværtimod tale om en komplet samling af de originale spil fra 2007-09, der udkom i en remastered-version på Game Pass og PlayStation tilbage i 2024. Nu er samlingen så kommet i en Enhanced Edition med diverse forbedringer, og efter er blevet teaset, at Arkaden Podcast ville vende tilbage til 2024’s Stalker 2 med et gensyn, satte jeg mig for at vende tilbage til GSC Game Worlds spæde start i den radioaktive og mystiske “Zone” – Det med lige dele fascination og hovedpine.

Velkommen til “Zonen”

Som det ligger i navnet; Legends of The Zone Trilogy, er der tale om tre spil: Shadow of Chernobyl (2007), Clear Skies (08′) og Call of Pripyat (09′). De afspejler forskellige perspektiver, der alle har det omdrejningspunkt, der er den mystiske radioaktive “Zone”, hvor mutanter og drabelige anormaliteter hersker – Men tiltrækningskraften fra store rigdomme, er for meget for visse eventyrer, de såkaldte “Stalkers”, til at udforske det hærgede landskab i Chernobyl.

De forskellige karakterer man spiller, har hver deres historie at fortælle, men det er aldrig noget der formår at engagere særlig meget. Her er det omgivelserne og de mange små historier fra folk, som har slået sig ned i Zonen, der bærer narrativet.

Det fører til et svingende resultat, da det er op til den individuelle spiller, om hvor meget man ønsker at hengive sig til verdenen, kontra ønsket om en stærk historie. Her vinder The Zone Trilogy i min optik store point på det første, og mister lidt på det sidste.

En verden af skatte, mutanter og godtfolk

Der er ellers rigeligt at tage sig af i Chernobyl. Hvor Shadow of Chernobyl er det største i omfang og indhold, tilføjer Clear Skies og Call of Pripyat lidt ekstra krydderi i form af flere fjender, mulighed for at vælge fraktion og til sidst et længe tiltrængt “Quick Travel”-system.

Det er tydeligt at selv i de tidligere 2000’er, havde GSC Game World en klar vision med deres worldbuilding, og hvordan spilleren skulle kunne agere med den. Der er masser af små skjulesteder, der kan udforskes for diverse skatte i form af artefakter samt livsvigtige ressourcer såsom mad og ammunition. Mange fjender er faktisk i besiddelse af “skattekort”, der fører til disse steder, og ved nærmere efterforskning af omgivelserne vil du altid opnå en god portion tilfredsstillelse.

Det er ikke en nødvendighed at tømme kortet fuldstændig for dens indhold, men som en der elsker at udforske store verdener for både stor og lille gevinst, hengav jeg mig til universet, og fik brugt mere end 50 timer på tværs af alle spillene – Og der er rig mulighed for mere, hvis man vil have fyldt alle sine checkbokse.

Benhård Immersive Sim

Når vi nu taler om at hengive sig til universet i spillene, er det relevant at tage fat på et af de punkter, som fans af originalerne nok er bekendte med: Sværhedsgraden. Da jeg selv spillede det første tilbage i 2007, mindes jeg ikke at være kommet særlig langt. Grunden er jeg nu mindet om.

For STALKER er en benhård immersive sim-shooter med RPG elementer (lad os bare smide alle genre sammen), der viser lille nåde for sine spillere. Næsten alt kan og vil dræbe dig, hvis ikke du er forsigtig. Radioaktivitet, anormaliteter, mutanter og andre eventyrer er ikke bange for at fare i flæsket på dig, og din livsmåler vil forsvinde ret hurtigt – Hvad enten du spiller på de lavere eller højere sværhedsgrader. Særligt de højere forvandler denne shooter/immersive Sim til en sand survival- oplevelse, hvor du kan være garanteret at dø mange gange – Man fristes næsten til at kalde det for en Dark souls-shooter.

Skønt RPG-elementerne er begrænset, da der ikke er skyggen af et level-system, er der masser af missioner at klare på vegne af lokalbefolkningen. Her er belønningen dog ikke experience, men i stedet sjældent udstyr og penge, som er med til at gøre en stærkere overfor hårde fjender og det barske miljø. Det gør hver eneste skudduel nervepirrende og tilfredsstillende, når man nedlægger større grupper af enten klamme mutanter eller stærkt udrustet soldater, uden man nogensinde føler sig som en gud.

Et remaster med respekt for sin fortid – knap så meget for nutiden

Indtil videre har vi kun set på, hvad der er vedligeholdt fra de oprindelige udgivelser på PC, men hvad har så ændret sig i denne Enhanced-version? Trilogien fik sin konsol-debut sidste år, og denne udgave af spillene giver yderligere forbedret grafik, indstillinger for højere FpS samt strømlinet UI for konsolspillere.

Skønt denne grafiske polering er værdsat, er det stadig gamle spil. Karaktermodellerne er stive, omgivelser svinger meget i kvalitet, og så er der fejlene. Jeg har mange gange hørt ordet “Euro-jank” blive slynget rundt, ofte i en forsvarende tone for spils manglende kvalitet i forhold til nutidens standard, og når det kommer til remasters kan jeg acceptere lidt skavanker rundt omkring.

Men S.T.A.L.K.E.R: Legends of the Zone Trilogy Enhanced Edition er gennemsyret af disse, og transcendere det acceptable. Jeg kan ikke tælle, hvor mange gange spillet crashede for mig. En af årsagerne for dette er tilføjelsen af diverse mods, der kunne have løftet spillet over en middelmådig oplevelse til noget helt særligt, hvis ikke det ofte brækkede en fungerende titel i to. Det gjorde desværre at jeg ofte måtte ligge kontrolleren fra mig i frustration, og hele tiden gemme spillet – Ikke af lyst. Men af direkte nødvendighed.

Konklusion

S.T.A.L.K.E.R: Legends of the Zone Trilogy Enhanced Edition står og falder med dens genoplivning af ikke bare en, men hele tre klassiske shooter-spil. At udforske den mystiske “Zone” er tilfredsstillende, og giver rig mulighed for at hengive sig til universet med en trilogi af spil i stigende kvalitet.

Desværre fungerer konsol-versionen ikke optimalt. Der er mange fejl, der kan gøre spiloplevelsen frustrerende, og en ellers kærkommen mod-funktion knækker den fuldstændigt i to. Af hvad jeg kan se, opdaterer GSC Game world stadig på oplevelsen, ved siden af deres S.T.A.L.K.E.R 2-titel, hvilket er prisværdigt, og den store tilgængelighed på både PlayStation Plus Extra samt Game Pass kan gøre spillet et besøg værd. Men som det er nu, svæver spillet et sted mellem middelmådigt til et frustrerende rod.

Kasper Pedersen

Skribent & Anmelder

---

Kasper har en kandidatgrad i Corporate Communication, hvor han specialiserede sig inden for tekstforfatning og hjemmesidedesign. Har tidligere været anmelder og skribent hos Pixel.tv i to år. Har en stor kærlighed for alt japansk underholdningskultur, såsom anime og JRPG. Nyder også et godt Survival Horror-spil, der bygger på atmosfæriske gys fremfor tarvelige jump scares.