Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Anmeldelse

SCHiM-anmeldelse – Skyggespil med noget på hjerte

SCHiM-anmeldelse – Skyggespil med noget på hjerte
Foto: PLAYISM
Emil Øgaard

Emil Øgaard

Estimeret læsetid: 4 minutter.

July 15, 2024

Er SCHiM hurtigere end sin egen skygge eller blot en skygge af sig selv?

Spil, der hænger sin hat på én gimmick, er sjældent interessante at spille over længere tid. De kender rent ud sagt ikke deres besøgstid. Men andre spil bruger denne gimmick til at lave nogle innovative ting med gameplayet, så man får en spiloplevelse, man aldrig har fået før.

I SCHiM (udtales sjim) er gimmicken, at du skal hoppe rundt fra skygge til skygge. Hvis du hopper ud af skyggen, har du ét hop til at komme tilbage til en skygge igen. Fungerer denne gimmick over et helt spil?

Om aftenen er der begrænset mængde af lys, men længere skygger. Foto: PLAYISM

Når skyggen føler sig blå

Det bliver aldrig eksplicit forklaret, hvad en SCHiM er i spillet, så dette er op til fortolkning. Men umiddelbart er det en form for energi, der lever i skyggerne af forskellige genstande og hos forskellige mennesker.

I SCHiM har hovedpersonen mistet sin SCHiM efter de er blevet fyret fra sit arbejde, mistet sin kæreste og fået stjålet sin cykel. Det er nu din opgave som denne skyggelignende genstand at finde tilbage til din ejer. Uden dig går de helt nedtrykt rundt med sin nye blå farve.

Gennem de forskellige baner udvikler historien sig gradvist, hvor man undervejs hopper igennem en masse forskellige miljøer. Man hopper rundt i parker, zoologiske haver, supermarkeder og på cykelstier. Alt sammen med tydelig inspiration fra Hollandske provinsbyer og landlige områder.

Selvom hver bane har et monokromt look, er det et utroligt stilet spil. Det emmer af visuel flair, der er helt afstemt med spildesignet. Skyggerne man kan hoppe ind i er tydelige, og banedesignet er komplekst men relativt lineært. Styringen af SCHiM’en er responsiv, hvor man nemt kommer i et flow, når man hopper mellem de forskellige skygger.

Dog er der også en del ventetid, hvis man fx skal vente på, at en bil krydser vejen, hvor man skal bruge dens skygge for at komme videre. Denne ventetid trækker én ud af flowet i spillet. Desværre, har jeg lyst til at sige. For det har så meget godt på hjerte.

Under bilerne gemmer der sig andre SCHiMs. Foto: PLAYISM

Hvad er pointen?

Min spiloplevelse med SCHiM er klokket ind på 3,5 time ifølge Steam. Historien kan dog ikke bære at være så lang. Der er alt for meget ligegyldigt fyld i midten, hvor spillet dog til sidst har en fin slutning. Men mellemsekvensen fra hooket og til point-of-no-return er for lang.

Derfor kommer spillet hurtigt til at føles ensformigt uden alt for meget variation i de forskellige hoppe-sekvenser. På trods af at være knap en time for langt, så eksekvere det godt på dens gimmick. At hoppe fra skygge til skygge er anderledes som en platformer, og jeg håber at denne mechanic inspirerer andre spiludviklere til at bruge den i deres spil.

Musikken er meget afslappende, og vil helt klart være noget, jeg vil kunne sætte på, når jeg sidder og skal koncentrere mig over længere tid. Den er synthbaseret uden at føles tung, og har også et godt soundscape at læne sig op ad. Alt i alt er der ikke en finger at sætte på det audielle.

SCHiM er udviklet af Ewoud van der Werf og Nils Slijkerman, der begge er hollændere. Normalt vil man forbinde holland med impressionistiske malere som Vincent van Gogh. Og netop impressionismen er helt klar et tema i både det narrative og det visuelle.

For mig er SCHiM en livsglæde, man nogle gange godt kan glæde. Det er barndommens forundring over nye ting, og det er ungdommens søgen på mening med livet. SCHiM er alt det, der kan være svært at mangle i sin hverdag. Uden den går vi alle sammen rundt og føler os blå. Heldigvis smiler lykken altid til os igen på den ene eller anden måde.

Banedesignet skifter meget undervejs ligesom farverne. Foto: PLAYISM

Konklusion

SCHiM er et fornuftigt spil, der fokuserer på én gameplay-mechanic, hvor man hopper fra skygge til skygge i et semi-monokromt landskab. Selvom historien er for lang tid om at komme frem til sin pointe, er der pondus i det, den gerne vil sige. Dog er det ret impressionistisk, så meningen med spillet, skal man selv tillægge det.

At hoppe fra skygge til skygge føles utroligt responsivt, og man kommer nemt ind i et flow. Dog bliver flowet ødelagt af ventetid på nogle af skyggerne samt den dårlige pacing i spillet. Men alt i alt er det et finurligt lille skyggespil med en masse på hjerte.

Udvikler/Udgiver: Ewoud van der Werf & Nils Slijkerman / PLAYISM

Genre: Platformer

Platform: PC (anmeldt på), PlayStation 5, Xbox Series X|S og Nintendo Switch

4 / 6
Emil Øgaard

Emil Øgaard

Skribent & Anmelder


Emil er uddannet Cand. Mag. i Medievidenskab, hvor han specialiserede sig i spilteori og ludonarrativitet. Har tidligere været skribent hos Pixel.tv. Lige siden han spillede Kingdom Hearts for første gang på sin PS2, har han været bidt af RPG-spil. Derudover er spiludvikling i Danmark et af hans store interessefelter.

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Anmeldelse

May 9, 2025

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk