Squid Game Sæson 2-anmeldelse – Er børnelegene stadig uhyggelige?

Squid Game er tilbage med en ny sæson! Men kan den leve op til hypen fra den første sæson?

Squid Game var virkelig Talk Of The Town, tilbage i 2021, dengang vi ikke kom så meget ud pga.. You know.. Jeg kunne nærmeste ikke tage til nogle sociale arrangementer, uden at blive mødt af spørgsmålet: -Har du fået set Squid Game?!

Og indrømmet! Da jeg endelig fik sat mig ned, og så første sæson af Squid Game, forstod jeg pludselig hypen. Jeg var tryllebundet til skærmen!

Kort fortalt, så handler det om vores hovedperson: Seong Gi-Hun, som står i bundløs gæld, der bliver tilbudt at deltage i en konkurrence, hvor han har mulighed for at vinde flere penge, end han nogensinde havde drømt om.

Det viser sig, at der faktisk er rigtig mange som har takket ja, til at deltage i konkurrencen om at vinde de mange penge. 456 for at være præcis. Alle med en form for gæld, som de ikke kan se sig ud af, udover hvis de vandt første præmien i denne konkurrence.

Men hvad skal de gøre for at vinde alle disse penge? Her starter de ikoniske børnelege, med det twist, hvis en deltager ikke gennemfører legen korrekt eller i tide, bliver man dræbt på stedet. Men for hver deltager der dør, stiger pengepræmien også, som i sidste ende motiverer deltagerne til at fortsætte, selvom det er med livet som indsats.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for SF Studios

Og spoiler alert! Det er selvfølgelig vores hovedperson Seong Gi-Hun der vinder til sidst.

Same, but different.. But same..

Hvordan skiller Squid Game sæson 2 sig ud fra sæson 1? Det gør den heller ikke rigtig.. Og så alligevel?

Det ville jo ikke være Squid Game, uden nye karaktere og nye dødsensfarlige børnelege.

Udover at Seong Gi-Hun selvfølgelig er tilbage, så lad os starte med de nye karakterer. Præcis som i sæson 1, bliver vi introduceret til nogle uheldige skæbner, som alle har det tilfældes, at de har en kæmpe gæld de ikke kan komme ud af. Og serien prøver virkelig også, at få os til at holde af nogle af disse nye karakterer, men det lykkedes bare aldrig rigtigt. Måske er det fordi vi har set sæson 1, og vi udmærket godt ved hvad der sker, hvis vi kommer til at holde af en person. Eller måske er de nye karakterer bare ikke lige så spændende som i sæson 1.

MEN! En helt skal selvfølgelig have en modstander. Det havde vi i sæson 1, så det skal vi selvfølgelig også have i sæson 2. Her bliver rapperen: Thanos (ja, ligesom skurken fra Marvel) introduceret. En fuldstændig ulidelig, skabagtig og røvirriterende parodi på en “skurk”, der overspiller mere end Tommy Wisaeu i The Room. Hver eneste gang Thanos er på skærmen, bliver jeg mindet om, at dette er en fiktionsserie jeg sidder og ser. Det er som om, at skuespilleren har fået noten: Opfør dig som en rapper, som dine forældre tror en rapper opfører sig. Men måske er det ikke en dårlig ting? På en eller anden måde ser jeg igennem fingrer med det, fordi vi er i den setting vi er i. Og så det er da lidt sjovt, når der engang imellem kommer en engelsk sætning som: ‘Welcome to the Thanos world!’ eller ‘Im sorry my boiii’.

Ingen Squid Game uden dræbelige børnelege.

Det som gjorde Squid Game til det fænomen som det er i dag, er de dræbelige børnelege. Vi huske tydeligt: Red Light – Green Light, den der mærkelig kage med 4 forskellige mønstre og tovtrækningen. YouTuberen Mr. Beast har endda lavet en video, hvor han genskaber alle legene, bare uden de fatale konsekvenser.

Og det er også her Squid Game sæson 2 er bedst! Når legene endelig går i gang, og det går op for deltagerne, at det her ikke er for sjov, er her serien gør sig bedst, fordi vi kan mærke alvoren og rædslen sprede sig. Især leg nr. 2, fik mig til at at tænke: Godt det ikke er mig!

Desværre, så er der også en del afsnit som bare går med snak, som skal give os en grund til at holde med vores nye hovedpersoner, og det lykkedes serien ikke rigtigt med. Især sidste afsnit, som skulle have været klimaks, bliver trukket så langt, at jeg næsten var glad for, at afsnittet endelige sluttede.

Konklusion

Squid Game sæson 2 er en fin efterfølger til sæson 1. Når legene endelig går i gang, er det som at være tilbage hos en god gammel ven, man ikke har set i lang tid. Desværre er der lidt for meget fokus på de nye, og til tider, lidt uinteressante karakterer. Men når det så er sagt, så er jeg spændt på, hvor 3. og sidste sæson vil føre Seong Gi-Hun hen.

Squid Game sæson 2 når ikke helt samme højder, som sin første sæson, hvilket næsten også ville være en umulighed og at bringe en ende til Seong Gi-Huns eventyr i sæson 3, tænker jeg er et godt træk. Stop mens legen er god, så det ikke bare er ny sæson med nye lege igen og igen.