Star Ocean: The Second Story R-anmeldelse – Charmerende men sløv tidskapsel 

Star Ocean er en velkendt serie for JRPG-elskere, som strækker sig helt tilbage til 90’erne. Men kan et remake af 2’eren trække nye fans til, mens det vedligeholder charmen af denne spilbare tidskapsel?

Friskt visuelt pust 

Lad os starte med hvad der nok er et af spillets stærkeste aspekter: Dets grafiske stil. Hvad udvikleren, Gemdrops, har præsteret med de visuelle effekter, er intet andet end mageløst. Star Ocean: The Second Story R kombinerer nemlig 2D-design for karaktererne med 3D omgivelser, der giver en bjergtagende visuel flair, sjældent set i spil nu om dage. 

Det bragte universet og dets beboere til live på en helt unik måde, som gjorde det til en fryd at se på fra start til slut. Hvilket er heldigt, da de mange grotter der skal udforskes, efterlod mig med en følelse af ligegyldighed og motiverede mig mere til at spæne igennem dem, frem for at søge efter værdifulde kister. 

Langsommeligt plot 

Noget andet der desværre også fik mig til at løbe igennem, fremfor at stoppe op og suge det hele til mig, var spillets historie. Der er tale om en større personlig rejse for de to hovedkarakterer, Claude & Rena, der begge går igennem en sjælesøgende rejse, hvor de ikke bare skal finde sig selv, men samtidig redde den planet som de befinder sig på. 

Det er muligt at vælge en af dem fra start, hvorpå man tager førersædet for deres perspektiv af historien, men for det meste krydses historierne så meget, at de små forskelle kommer til at virke så banale, at det kan være svært at skulle gennem spillets til tider langsommelige plot flere gange. 

Det hjalp heller ikke at plottet i spillet stopper brat op til tider, med små irriterende sidespring der virkelig hiver en ud af situationens alvor. Det ene øjeblik kunne der snakkes om verdens undergang, det næste skulle man deltage i en turnering, for hvorfor ikke have lidt sjov? 

Valgfrie holdkammerater og bånd

Jeg vil dog samtidig sige at der er gode grunde til at spille historien igennem flere gange. Nogle af de små øjeblikke er unikke nok at se fra et andet perspektiv, og det er ikke sikkert at du møder alle de spilbare karakterer i første omgang.  

Derfor var det motiverende nok at gå historien igennem to gange, for at se hvilke personligheder kunne slutte sig til ens hold i sidste ende. Det er også særligt gennem ens team, at den største variation kommer til live i spil. 

For de har hver deres sidehistorie at udforske, og man kan opbygge et forhold til dem hver, som også påvirker spillets mange forskellige slutninger. Det kan i visses øjne betragtes som unødvendigt fyld, men jeg fandt det charmerende nok til at følge alle historierne til dørs, hvilket fik spillet til at strække sig over små 35 timer. 

Involverende gameplay 

Et andet sted hvor Star Ocean: Second Story R brilliere er med sine mange gameplay elementer. Fremfor at have et hav af sidemissioner, er der små opgaver man kan løse for spillets “Guild”, såsom at bekæmpe 100 fjender, lave 50 retter eller fange 10 fisk.  

Efter at have klaret disse opgaver, kan man indløse dem for ekstra point, der gør ens hold stærkere. Og det er vigtigt at have et robust, stærkt hold i spillets mange kampe, for fjenderne kan til tider være uanseeligt nådesløse, selv på den laveste sværhedsgrad. 

Kampene foregår i “real-time”, hvilket vil sige du styrer dit hold rundt i en lille ring med fjender, og skal prøve at undgå deres angreb, mens du planlægger dine egne. Det var enormt involverende, og gjorde at jeg hele tiden skulle holde et køligt overblik over slagmarken, mens jeg enten healede mit team eller angreb fjenderne med destruktive teknikker. 

Der er også et utal af ting, der kan gøres i spillet for at du står stærkere i kampene. Dine karakterer kan forbedre deres evner indenfor mange kategorier, såsom madlavning, musikkomponist og smed. Det var ikke alt sammen lige relevant, men det var et klassisk eksempel på “en gammel hund kan også lære nye tricks”, og holdt mig engageret gennem spiltiden. 

Konklusion 

Star Ocean The Second Story R er et enormt charmerende spil, der dog halter lidt på dets simple og sløve plot. Historiens hovedskurk er nok det mest forglemmelige, jeg længe har oplevet. Grotterne man skal udforske, er uopfindsomme samt kedelige og kampene kunne til tider virke uretfærdige. 

Men det er samtidig et af årets mest charmerende JRPG-oplevelser, der ikke strækker sig over sin besøgstid. Der er masser af gode, involverende gameplay elementer som giver dig en følelse af ejerskab over dit hold, og der er god grund til at spille historien igennem flere gange for at få det hele med. 

Det er særligt takket være spillets charme, det formår at fremstå som nyt, samtidig med at der holdes fast i rødderne fra en forgangen tid. Det kan være en tand sløvt for spillere der ønsker hurtig tilfredsstillelse i henholdsvis plot og aktion, men hvis man tager sin tid, finder man rigeligt at holde af i denne tidskapsel.