Star Wars: Skeleton Crew-anmeldelse – En eventyrlig og nostalgisk rejse til en fjern fjern galakse

Ahoy, mateys! Hele Skeleton Crew-serien er landet på Disney+ med et brag og har bragt al den charme og magi fra de klassiske eventyrfortællinger med sig.

Skeleton Crew er en frisk og spændende tilføjelse til Star Wars-universet, skabt af Jon Watts og Christopher Ford. Serien følger en gruppe børn, der ved et tilfælde bliver kastet ud i galaksens farer og eventyr, mens de forsøger at finde vej hjem. Historien finder sted i året 9 ABY (After the Battle of Yavin), hvilket er fem år efter begivenhederne i Return of the Jedi, og placerer sig dermed side om side med begivenhederne i The Mandalorian og Ahsoka.

Pulsen på kraften

For at sige det mildt, så er Star Wars-franchisen inde i en lidt svær og turbulent periode – især på bagkant af The Acolyte, som virkelig satte mange fans’ pis i kog, inklusiv undertegnede. Fremskridtene med filmen om Rey virker rodede, og den nyligt annoncerede trilogi – selvom den lyder lovende – føles som endnu et projekt, der risikerer at forsvinde i hyperspace, hvor filmene fra Taika Waititi, Shawn Levy og Patty Jenkins svæver rundt.

Måske derfor er jeg lidt ekstra glad for, at serien Skeleton Crew kom ud af hyperspace og landede på Disney+ – eller som Obi-Wan ville have sagt: “Another happy landing”. Serien forsøger at bringe noget nyt til Star Wars-universet ved at fokusere på en yngre målgruppe, men også med en eventyrlig tone, der trækker tråde til sagaens oprindelige ånd.

I Skeleton Crew følger vi Wim, Neel, Fern og KB, fire børn fra den landlige planet At Attin. Efter at have fundet et skjult rumskib bliver de kastet ud på en rejse fyldt med farer, pirater og mystik. Serien minder os om, hvorfor Star Wars altid har været et hjem for dem, der drømmer om noget større.

Disney Sjov

Det er vist ingen hemmelighed, at Star Wars altid har stræbt efter at nå et yngre publikum. Men det blev gjort med en passion og brug af tidløse temaer, der kunne samle folk i alle aldre under samme stjernehimmel. Samtidig var det en fortælling, som både unge og voksne kunne nyde og forelske sig i. Jeg er med på, at den nye generation også skal introduceres til denne galakse fuld af magi og eventyr, men jeg – og nok mange andre, der er vokset op med universet – vil gerne være med på rejsen, hver gang nyt Star Wars-content udkommer – om det så er film eller serier.

Derfor føles det lidt ærgerligt, når serier bruger den unge generation som en undskyldning for at springe over, hvor gærdet er lavest (sådan føles det i hvert fald!), hvor plottet føles ukonsistent og hullet som en si, tåkrummende pinlig humor dominerer, og der mangler karakterudvikling og en reel trussel. Sådan har jeg haft det med over halvdelen af det content, Disney har produceret.

Men disse kritikpunkter har jeg lettere ved at se igennem fingrene med, når det gælder Skeleton Crew. For her er det tydeligt, hvem serien prøver at tale til, og den gør det med en charme og stemning, der føles meget tro mod den originale trilogi. Samtidig løfter seriens produktionsniveau og brugen af The Volume, ILM’s magiske LED-lærred, produktionen til nye højder. Fra imponerende landskaber til livagtige rumvæsener og planeter føles universet både kendt og nyt på samme tid.

Back to basic

Det stod klart lige fra starten, at alle ingredienserne var til stede for et sjovt, piratfyldt eventyr gennem en galakse langt, langt borte. Mens jeg så serien og blev overraskende underholdt af de første episoder, gik det også op for mig, at det her er præcis, hvad Star Wars virkelig har brug for lige nu.

Serien kan måske godt virke ret bekendt kort inde: En ung hovedperson, der drømmer sig væk fra sin tilværelse, fanget på en kedelig planet, hvor store drømme hemmeligt dør. Personen længes efter eventyr, mens autoritetsfigurerne i deres liv prøver at holde dem nede på jorden. Nej, jeg taler ikke om Luke, Anakin eller Rey Skywalker – jeg taler om Wim, en dreng, der bor i en kedelig by med en triviel hverdag på planeten At Attin.

Selve fortællingen hviler på skuldrene af de unge skuespillere Ravi Cabot-Conyers, Ryan Kiera Armstrong, Kyriana Kratter og Robert Timothy Smith som henholdsvis Wim, Fern, KB og Neel. De gør det meget bedre, end jeg turde håbe på. Hvad de måske mangler i skuespilpræstation, gør de op for med charme og kemi mellem hinanden. Når det er sagt, ender Neel-karakteren med at stjæle hele serien og er hjertet af eventyret.

Karakteren Jod Na Nawood, spillet af Jude Law, er lidt underspillet og føles til tider en smule malplaceret i selskab med de unge karakterer. Men hvis der er noget, Star Wars-film og -serier er kendt for, så er det at skabe ikoniske robotter, og her tilslutter piratrobotten SM-33 sig. SM-33, indtalt af Nick Frost, kan sagtens gå hen og blive en fanfavorit. At få en brite til at lægge stemme til en robot virker åbenbart hver gang, og han bidrager både med komiske indslag og med at føre plottet videre.

Apropos komik, så er det måske her, seriens målgruppe og jeg clasher. Ikke på ét tidspunkt rammer humoren for mig – den er lidt for slapstick og føles meget forceret. Her kan jeg tydeligt mærke, at jeg er for gammel til det pjat. Men jeg er sikker på, at det yngre publikum vil lappe det hele i sig – det havde jeg i hvert fald gjort for 20 år siden.

Goonies in space

Det er så dejligt at se en serie, der – selvom den tydeligt trækker på nostalgi – stadig fortæller en historie med helt nye karakterer og uden at være klistret til af cameos. Serien bringer en forfriskende stemme til Star Wars-universet, og jeg ville ønske, de havde fanget mere af det – som i slutningen af The Last Jedi, hvor drengen løfter kosten med kraften, der desværre aldrig førte nogen steder hen. I moderne Star Wars skal alle tilsyneladende have en eller anden form for relation til nogen eller noget allerede etableret. Selvfølgelig bliver der refereret til begivenheder, men det holdes på et minimum, så man stadig føler, at fortællingen faktisk sker i Star Wars-universet.

At kalde Skeleton Crew for “Goonies i rummet” er en simplificering, men ikke helt ved siden af. Serien bygger på klassiske eventyrstrukturer: en gruppe venner, en ukendt galakse og en rejse fyldt med udfordringer. Men der er også noget mere. Serien formår at introducere nye karakterer og historier uden at læne sig tungt op ad kendte ansigter eller cameos. Den minder os om, at galaksen er stor nok til nye fortællinger, og det føles som en vigtig påmindelse i en tid, hvor mange projekter har kæmpet med at balancere nostalgi og innovation. Star Wars universet bliver også udvidet, hvor vi besøger nye og interessante planeter. I bedste Star Wars-stil støder vi også på nye og fascinerende rumvæsener, og vi får at se en ny side af Star Wars-universet, som tidligere kun er blevet antydet.

Når det kommer til en fortælling sat i det her kæmpemæssige univers, er det allerede fra start svært at please os fans. Enten føles det ikke nok som Star Wars, eller også ligner det for meget noget, der allerede er etableret. Efter Disney har lavet så mange hæslige forsøg på enten at skabe noget helt nyt som The Acolyte eller har bygget videre på noget velkendt som The Book of Boba Fett, vil jeg egentlig hellere have, at de prøver at lave noget nyt, end at gå ind og ødelægge karakterer, som mange af os holder kært. Så jeg er glad for, at de endnu en gang prøver at skabe en ny fortælling.

Jeg vil gå så langt som at sige, at fortællingen lige så godt kunne have været fortalt i et helt andet univers, netop fordi serien prøver at skabe en ny fortælling med referencer til 80’er-nostalgien, som hvilket som helst andet univers kunne. Men med Star Wars-IP’en trukket ned over historien giver det nogle spændende muligheder, og alle eventyr bliver altså lidt mere cool – eller som Wim ville sige, “Wizard,” med et lyssværd! I og med at historien kommer til at stå meget for sig selv, havde der været en reel chance for, at den ville vælte over sine egne ambitioner eller mangel deraf som The Acolyte gjorde, men Skeleton Crew står ret solidt som en selvstændig historie, og hvis du har børn, er Skeleton Crew måske ikke det dummeste sted at begynde på eventyret i en galakse langt, langt borte.

Denne anmeldelse er selvfølgelig uden spoilers, så jeg kan ikke gå så meget ned i detaljerne i hvert enkelt afsnit. Men i klassisk eventyrstil kommer vores unge helte vidt omkring, og selvom der ikke er nogle afsnit, som jeg synes føles som fillers, så går noget af tempoet ud i enkelte afsnit. Desværre synes jeg, at slutningen på serien føles meget uforløsende og utilfredsstillende.

Eventyrlig musik

Et område, hvor man virkelig kan mærke denne verdensopbygning – eller i dette tilfælde høre den – er i det musikalske score. Efter at have gjort et fantastisk arbejde med sidste års The Penguin, er Mick Giacchino tilbage for at bringe sin egen stemme til et Star Wars-score, noget som tidligere har været en udfordring for mange. Det musikalske score her føles enormt passende for denne science fiction-verden, men det har også sin egen unikke stemme. Det tilføjer en konstant glæde, fordi det føles som en rejse fuld af sjov, uden at det skaber dissonans ved at virke malplaceret i universet. Det er detaljer som disse, der hjælper med at forankre verden. Tilføj dertil solide visuelle effekter.

The Volume – et magisk lærred

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har set The Volume (i bund og grund en gigantisk, buet LED-skærm, der omgiver skuespillerne og filmsættet. Det fungerer som et dynamisk baggrundssystem, hvor virtuelle miljøer bliver projiceret direkte på skærmene i realtid) blive brugt så godt. Generelt er effekterne meget overbevisende lavet og det føles virkelig som om, at kvaliteten og produktionsniveauet af serien er markant forbedret i forhold til de sidste to projekter, The Acolyte og Ahsoka. 

Konklusion

Selvom Star Wars: Skeleton Crew er fyldt med klicheer og bærer sine inspirationskilder ude på tøjet, formår serien at bringe noget nyt og forfriskende til Star Wars-universet ved at fokusere på yngre karakterer og en eventyrlig tone, der appellerer til både nye og gamle fans. Serien balancerer elegant mellem nostalgi og innovation, og dens imponerende produktionskvalitet, især brugen af The Volume, giver universet en visuelt overbevisende ramme. Selvom humoren og tempoet måske ikke rammer alle aldersgrupper, er det tydeligt, at serien ved, hvem den taler til, og gør det med en autenticitet, der føles tro mod den originale trilogis ånd. Skeleton Crew er et lovende skridt for franchisen, der viser, at der stadig er plads til magiske eventyr i en galakse langt, langt borte.