Star Wars: The Bad Batch sæson 3-anmeldelse – Slutningen på Clone Wars æraen
Foto: Star Wars
Lasse Bjørnsten Rasmussen
Estimeret læsetid:
4 minutter.
May 1, 2024
Med den tredje og sidste sæson af The Bad Batch, sættes der også et punktum for Clone Wars historien, for nu
Det hele begyndte med Star Wars: The Clone Wars filmen fra 2008, som var instrueret af den absolut vigtigste mand i forhold til animationsserierne i Star Wars universet. Jeg snakker selvfølgelig om Dave Filoni. Filmen fik en blandet modtagelse, men som mange andre der voksede op med Clone Wars filmen og serien, så elskede jeg den og har ikke et tal på hvor mange gange jeg så den da jeg gik i børnehave. Jeg har de varmeste minder med både filmen og serien. Jeg stod tidligt op om morgenen for at se de nyeste afsnit af Tv-serien på TV2 bavian dengang det eksisteret. Jeg puttede filmen på i periode hvor jeg var syg og var derhjemme i stedet for i skole. Jeg kender ikke en person i Danmark som elsker Clone Wars mere end mig selv.
Da jeg så der kom en ny serie ved navn Star Wars: Rebels, havde jeg ingen interesse i den. Jeg så den først i 2021 fordi jeg som lille, bedre kunne lide Clone Wars animationsstilen og det var den eneste grund der afholdt mig for Rebels. Men Rebels er på mange punkter lige så godt som Clone Wars og har nogen rigtig gode og vigte karakterer som bliver genintroduceret i Ahsoka serien.
Da den syvende og sidste sæson af Clone Wars udkom, blev der introduceret et hold af nye karakterer som blev kaldt, The Bad Batch. Klon styrke 99 med medlemmerne, Hunter, Echo, Wrecker, Tech og Crosshair er et hold af eksperimentale kloner som ender med at være i midten af nedbrydelsen af klonerne og republikken. I serien følger man deres rejse igennem den udviklende galakse efter klon krigens slutning og rejsningen af det galaktiske imperium. En anden vigtig person som de støder på i sæson 1 hedder Omega der også er en klon. Imperiet er ude efter hende da hun har et højt Midi-chlorian tal i sit blod, som Kejser Palpatin er ude efter til sit projekt Necromancer.
Men lander slutning af serien og er det en værdig ende på Clone Wars æraen af Star Wars?
Her ses Omega. Foto af: Star Wars
Efter 16 år med Clone Wars, rammer Dave Filoni plet i en nærmest umulig opgave i at tilfredsstille seriens fans
Efter slutning af sæson 7 af Clone Wars var jeg gradfærdig. Jeg havde set slutningen til en stor del af min barndom og det kunne ikke have været en mere perfekt afrunding. Men Efter nogen måneder blev det annonceret at The Bad Batch holdet fik deres egen serie som forgår lige efter order 66 og faldet af jedierne. Jeg var både glad og skeptisk, fordi jeg ikke følte det store for karaktererne i sæson 7 af Clone Wars. Men jo mere jeg har set af dem i første sæson og nu også i tredje og sidste, er der kun positive ting at nævne. Det her er noget af det bedste Star Wars man kan se lige nu og især hvis man i forvejen er Clone Wars fan. Det er en spændende periode serien forgår i. Jedierne og republikken er faldet og imperiet har taget over. Udfasningen af kloner til stormtropper og destruktionen af Tipoca City på planeten Kamino, som var klon fabrikken. Hvorfor går imperiet så meget op i kloning og hvad skal de bruge Omega til? Det er sindssygt spændende og er en periode som vi ikke har udforsket særlig grundigt i universet.
Her ses Scorch i et hologram. Foto af: Star Wars
Der dukker også velkendte karakterer op i serien, som Fennec Shand fra The Mandalorian og The book of Boba Fett, Hera Syndulla fra Rebels og Ahsoka serien og den sejeste dusør jæger i galaksen, Cad Bane, som er fra Clone Wars. Ingen af karaktererne føles som billig fan-service, men føles som en naturlig og organisk udvikling i historien og universet.
Hvis vi fokuserer på sæson 3, har jeg faktisk ikke noget at kritisere, udover at der som i alle andre animations Star Wars serier er lidt fyldeafsnit hist og her. Sådan har det været siden starten af Clone Wars, så det kom ikke som en overraskelse. Men eller kan jeg ikke udpege noget dårligt. Faktisk har jeg kun ros. The Bad Batch sæson 3 udvider Star Wars universet som helhed på en rigtig pæn og balanceret måde. Det store omdrejningspunkt for alle sæsonerne, er hvad skete der med klonerne? Hvorfor er imperiet optaget af den kloning som der blev fortaget på Kamino og hvad skal de bruge det til? Alle disse ting bliver forløst på den mest perfekte måde uden at tidslinjen bliver brudt på nogen måde i forhold til hvad der kommer efter. Karakterforholdet mellem gruppe 99 og Omega er noget af det bedste jeg har set siden Rebels og er med til at løfte serien til en højde som kun Dave Filoni kan gøre.
Doktor Hemlock, Kejser Palpatin, Scorch og Nala Se. Foto af: Star Wars
Konklusion
Det var en lang omgang, men sådan er det når man har så meget passion for et medie. Star Wars er det jeg elsker mest i livet og The Bad Batch som helhed er noget af det bedste Star Wars lige nu. Efter de skuffende serier som Obi-Wan Kenobi, The Book of Boba Fett og ikke mindst The Mandalorian sæson 3, så kommer sæson 3 af The Bad Batch og redder dagen.
Dave Filoni beviser igen at Star Wars animation på mange måder overgår de traditionelle live-action projekter. Clone Wars, Rebels og The Bad Batch har noget af det bedste Star Wars man kan se. Hverken Skywalker Sagaen eller live-action serierne kan komme op på samme niveau af historie fortælling til tider, udover Andor.
Medie: Streaming (Disney+)
Instruktør: Dave Filoni
Skuespillere: Dee Bradley Baker, Michelle Ang, Noshir Dalal, Ming-Na Wen, Rhea Perlman, Gwendoline Yeo, Jimmi Simpson, Keisha Castle,Hughes, Stephen Stanton
Genre: Animation, action, drama, science fiction
Premieredato: 21/2 2024
Spilletid: 483 minutter
Selskab: Lucasfilm Animation/Disney
6 / 6
Lasse Bjørnsten Rasmussen
Skribent & Anmelder
Lasse lever og ånder film, spil og tv-serier og elsker at formidle det. Siden han startede en PlayStation 2 op og så den originale Star Wars-trilogi, har han været fascineret af begge verdener lige siden. Han har taget sine første store skridt ind i formidlingens verden og har fået nok blod på tanden til at blive ved med at formidle om de største og fedeste ting i film- og spilverdenen.