Subnautica 2 Early Access-anmeldelse – Dyk ned i det ukendte

Hvis du laver et survivalspil og ønsker, at det skal skille sig ud fra mængden, kræver det i virkeligheden ikke særligt meget. Du skal bare sørge for, at det ikke foregår i en postapokalyptisk zombie-inficeret verden, som 99 % af alle survivalspil gør. Tag et spil som Windrose. En setting, der er ukendt inden for survivalgenren, og det endte i en kæmpe succes, fordi alt føltes nyt og ikke som noget, man havde set tusind gange før. Tilbage i 2014 gjorde Unknown Worlds Entertainment det samme. De tog en genre og gav den et nyt og friskt pust i form af Subnautica 1, der udkom som en early access-titel. Spillet blev rost til skyerne, og fans har lige siden ønsket sig et Subnautica 2, hvilket vi nu er blevet beriget med i en early access-udgave.

Et survivalspil, der foregår under havets overflade, hvor det hurtigt bliver tydeligt, at det ikke er dig, der bestemmer. Du er en castaway og må tilpasse dig havets spilleregler og bøje hovedet for de større fisk i havet, da man ikke er i besiddelse af våben eller lignende. Til gengæld har du nu, modsat 1’eren, mulighed for at udforske havets dyb i co-op med op til tre venner, hvilket gør det hele til en helt anden oplevelse. Men lever Subnautica 2 op til de forventninger, som 1’eren satte? Det har jeg brugt de sidste 30 timer på at undersøge.

Strandet i havets dyb

Subnautica 2’s historie er meget simpel. Du er på vej til en planet for at opbygge en civilisation ved hjælp af kloning. Af en eller anden ukendt årsag ankommer du ikke til den forudbestemte destination, men i stedet til en planet dækket af vand. Det er nu op til dig at finde ud af præcis, hvad der skete, og finde hjælp til at genoptage missionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for What'Sub

Det er en meget simpel præmis, men den er til gengæld leveret til perfektion. Moderne spil har ofte en tendens til at overkomplicere historier i håb om, at folk synes, det er fedt. Her har vi et spil, der bare leverer en virkelig simpel historie, som er godt fortalt og nem at følge med i.

Kvalitet over kvantitet

Det svarer lidt til det mest middelmådige ad libitum-spisested, hvor der er så meget at vælge imellem, at du faktisk ikke orker at tage stilling til noget som helst. Der er flere hundrede forskellige ting at vælge mellem, og fælles for dem alle er, at intet er specielt godt, og menukortet tager flere uger at læse igennem. Subnautica 2 har derimod et meget kort og superpræcist menukort. Der er stemmeskuespil til alle sekvenser, og de tager maks femten sekunder at lytte igennem. Hver eneste af dem er leveret til perfektion, og man har ikke lyst til at skippe nogen af dem af den grund.

Det er så forfriskende at opleve et spil, der ikke har behov for at overkomplicere historien for at skabe indhold, men i stedet bare laver noget simpelt, som er veludført fra start til slut.

På samme måde som historien er gameplayet heller ikke fyldt med unødvendige ting. Alt indhold virker nøje overvejet, og man har ikke bare fyldt spillet op med middelmådigt indhold, men i stedet fokuseret på få elementer og fået dem til at spille godt sammen. Tag f.eks. controls, de er så simple, som de kan blive, og du kan tage en pause på flere dage og bare hoppe direkte tilbage efterfølgende, som om intet var sket. Det betyder ikke, at der ikke er dybde i det, men blot at det hele føles så gennemarbejdet, at simpliciteten falder ud til spillets fordel. Dette gør sig i den grad også gældende for menusystemet, hvor alt føles intuitivt og let navigerbart.

Simplicitet, der virker

Styringen af din karakter er også utrolig simpel, men det fungerer bare. Det tog mig lidt tid at vænne mig til den relativt langsomme bevægelseshastighed, men det er realistisk og tjener derfor et formål. Man skal bare være indstillet på et langsomt explorationsspil.

Selve verdenen, du bevæger dig rundt i, er håndlavet. Det giver nogle muligheder, som tilfældigt genererede verdener ikke kan give. Du bliver konstant mødt af det ene sted efter det andet, der overgår det forrige i skønhed. Verdenen er utrolig smuk, og jeg har virkelig elsket at gå på opdagelse i alle områder. Det er ufatteligt nemt at fare vild, men det er også en del af charmen, da man konstant skal holde øje med, hvor lang tid man har luft tilbage, hvilket gør enhver tur til et kapløb mod tiden.

Trænger du til en pause fra udforskningen, indeholder Subnautica 2 også sit helt eget byggesystem. Det er et meget robust system, som føles unikt, og det fungerer virkelig godt. Jeg føler ikke, at jeg har spillet et spil med et lignende system før, men det er utroligt tilfredsstillende at bruge. Spillet er som tidligere nævnt ude i en early access-udgave, og jeg føler, at det netop her kunne bruge lidt mere tid. Der er nemlig på nuværende tidspunkt ikke super mange forskellige elementer at tilføje til din base, hvilket gør det hele lidt begrænset.

Multiplayer i spillet er noget, fansene længe har ønsket sig. Nærmest alle survivalspil har multiplayer, og derfor ville det jo passe perfekt til Subnauticas DNA. Men det gør det ikke helt.

Jo flere, jo… værre?

Multiplayerdelen fungerer ved, at man er op til fire personer, der joiner en host og spiller videre i hans verden. Alt er shared, og jeg mener alt. Det vil sige, at hvis du har en ven, der er to kilometer væk og aktiverer en dialog, så bliver den afspillet for alle. Det bliver bedre, jo længere man kommer i spillet, da der går længere tid mellem opdagelserne, og man har større mulighed for at tage på opdagelse sammen. Men starten med fire personer, der svømmer i øst og vest og aktiverer hvad end, de måtte finde, føles virkelig ikke særligt godt.

Det er mig en gåde, at man ikke bare har sin egen progression at følge, netop når udforskning betyder så meget. Multiplayer-elementet ville fungere langt bedre, hvis alt dette ikke var shared mellem alle spillere, da al form for indlevelse forsvinder, når tilfældige samtaler bare kommer og går, uden at du aner hvorfor. Mit råd er klart at spille solo eller med maks én anden person. Fire personer med shared progression er simpelthen for meget til denne type spil.

Konklusion

Subnautica 2 er kun ude i early access, og jeg er ikke helt sikker på hvorfor det overhovedet behøver at være det. Som det er nu, afsluttes historien ikke helt, men jeg forstår simpelthen ikke behovet for, at et spil skal tage halvtreds timer at gennemføre. Det udviklerne har leveret her, er kort, præcist og sindssygt godt.

Multiplayerdelen er mit eneste egentlige kritikpunkt, og det er også det eneste sted, hvor jeg har oplevet bugs eller lignende. Alt i singleplayer fungerer upåklageligt, og dette er virkelig et spil, du ikke bør snyde dig selv for. Det er så let tilgængeligt, og alt er så veludført, at der fra mit synspunkt ikke var behov for at udgive det i early access-format.

Kæmpe anbefaling herfra.

Søren Stouby

Skribent & Anmelder

---

Søren er uddannet datamatiker fra Dania Games og har haft fingrene nede i næsten alle aspekter af spilindustrien, siden dagene med Commander Keen og Doom. Den 14. november 2003 installerede han Steam på sin daværende PC, og dette kickstartede en livslang passion for digitale spiluniverser. Han elsker spil med stærk historiefortælling, hvor immersionen er så total, at virkeligheden sættes på pause, og tid og sted ophører med at eksistere.