Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Anmeldelse

Sword & Fairy Inn 2-anmeldelse – Et generisk og trivielt mobilspil forklædt som et PC- og konsolspil 

Sword & Fairy Inn 2-anmeldelse – Et generisk og trivielt mobilspil forklædt som et PC- og konsolspil 
Foto: SOFTSTAR ENTERTAINMENT
Lasse Bjørnsten Rasmussen

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Estimeret læsetid: 3 minutter.

August 1, 2024

Hvis du er træt af generiske mobilspil, som tror, de er store nok til at være på en PC eller konsol, så vil jeg råde dig til at holde dig væk fra dette

Sword & Fairy Inn 2 er et casual sim-spil, hvor man sammen med en gruppe venner har startet et hotel og en restaurant. Man skal holde styr på, at man har nok madvarer til at tilberede den mad, som kunderne bestiller, og lige så stille opgradere sin restaurant, så den bliver større, renere og får flere gæster ind. Flere gæster betyder flere penge, og det betyder, at man kan hyre flere medarbejdere, som kan arbejde for en, så det hele kan køre på skinner, uden at man reelt set behøver at interagere med alt. 

Sword & Fairy Inn 2 har været ude på Steam siden 2022, men har nu fået en konsol-lancering. Men er spillet værd at spille, eller skulle det have forblevet på PC? 

Foto af: SOFTSTAR ENTERTAINMENT

Hvis man bare har spillet en god håndfuld mobilspil, så er der intet nyt at finde her, og spillet sælger sig selv som værende et PC- og konsolspil 

Hvis vi starter med at kigge på selve grundprincippet i spillet, så gælder det om at opgradere sin restaurant, så den kan huse flere gæster og derved få en højere indtægt. Det gameplay-loop er det eneste, man skal fokusere på, da der reelt set ikke er andet at gå op i. Da jeg fandt ud af, at det var den type spil, så døde rigtig meget af min interesse desværre. Jeg skal bestemt ikke gøre mig selv hellig, da jeg selv har brugt mange timer på forskellige mobilspil igennem årene, især som barn.

Men hvis man sætter sig ned og spiller det fantastiske mobilspil ved navn Hay Day (som for mange nok også vil blive betegnet som et spil, der spilder din tid), så vil man finde mere dybde end i Sword & Fairy Inn 2. 

Foto af: SOFTSTAR ENTERTAINMENT

Når man har lavet det samme om og om igen i mere end 10 timer, så har man oplevet alt, hvad spillet har at tilbyde. Det er intet mindre end et mobilspil i sin pureste form, bare forklædt som et spil, der er mere værd end de fleste nye spiltitler. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at det er spild af tid at spille. Det føles som om, det er lavet til en mobil. Dette spil vil passe perfekt i bussen eller toget, hvor man lige kan hive det frem i 20-30 minutter og så lukke det ned igen. Men som et konsolspil, hvor man for det meste forventer lidt mere end bare et generisk mobilspil, er der altså ikke nok til at holde en fanget i flere timer ad gangen. 

Foto af: SOFTSTAR ENTERTAINMENT

Konklusion 

Sword & Fairy Inn 2 er for mit vedkommende et spil, der bevidst spilder ens tid. Spillet er designet som et mobilspil, men uden at være udviklet til mobilen. Det er ekstremt ensformigt, og når du har brugt bare 10 timer i spillet, så er der ikke mere nyt at opleve, udover at du kan blive ved og ved med at opgradere din restaurant, så den kan tjene flere penge. Men er det virkelig spændende? Nej, det synes jeg på ingen måde, det er. Hvis jeg vil spille et mobilspil, spiller jeg det på mobilen og ikke på min PC eller konsol. 

Men hvis man godt kan lide at slå hjernen fra og bare spille det samme om og om igen, så er der intet galt med spillet, hvis man kigger med de briller på. Men den type spiller er jeg ikke, så det bliver ikke en anbefaling fra min side.

Udvikler/Udgiver: SOFTSTAR ENTERTAINMENT

Genre: Casual game, simulation

Platform: PlayStation 5 (Anmeldt på), PlayStation 4, Xbox Series X|S, Xbox One, Nintendo Switch og PC

2 / 6
Lasse Bjørnsten Rasmussen

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder film, spil og tv-serier og elsker at formidle det. Siden han startede en PlayStation 2 op og så den originale Star Wars-trilogi, har han været fascineret af begge verdener lige siden. Han har taget sine første store skridt ind i formidlingens verden og har fået nok blod på tanden til at blive ved med at formidle om de største og fedeste ting i film- og spilverdenen.

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Nyhed

May 9, 2025

Ghost of Yoteis Deluxe Edition sælger bedre end standardudgaven – er vi ved at vænne os til højere priser på spil?

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk