Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Anmeldelse

Teardown-anmeldelse – En frustrerende og destruktiv oplevelse

Teardown-anmeldelse – En frustrerende og destruktiv oplevelse
Morten Vilstrup Pedersen

Morten Vilstrup Pedersen

Estimeret læsetid: 4 minutter.

December 9, 2023

Hvis du nogensinde har haft lyst til at opbygge et nedrivningsfirma med din mor, så er du kommet til det rette spil. Desværre ender det med at være lige så frustrerende som det lyder, dog af andre grunde

Det starter sløjt…

Mit førstehåndsindtryk af Teardown var rigtig dårligt. Den allerførste mission introducerer dig slet ikke til alle mulighederne i spillet. Og på konsol bliver man med det samme konfronteret med hvor sindssygt irriterende det er at åbne døre i det her spil. Kunne man blot have åbnet døre med et enkelt tryk på en knap havde det været fantastisk, men i stedet skal man skubbe/trække døren op ved at bruge LT + højre analogpind.

Det er først når man kan begynde at springe ting i luften og får mere værktøj til rådighed at spillet virkelig skinner, det er bare virkelig irriterende at komme dertil. Spillet virker essentielt som en slags Minecraft klon med sine voxels (fiktive byggeklodser), selvom det til tider er ret flot at se på. Især vandet er flot. Der er en simpel tilfredsstillelse ved at hamre, skyde og smadre sig vej gennem banerne, og det er klart Teardown‘s store styrke.

Grand Theft Destruction

I ren GTA-stil smadrer man alt hvad man kan. Man tager små jobs for kriminelle og flere gange tager man et job for blot at arbejde for konkurrenten lige bagefter. Et sjovt lille twist er at man kan se en nyhedsrapport, som beskriver de forfærdelige gerninger man netop har udført, på et TV i ens base.

For det meste går missionerne ud på enten at destruere noget eller stjæle noget og som regel på tid. Det kan være man skal stjæle fire malerier, twistet er at de er beskyttet af en alarm, som udløses så snart man fjerner det første maleri. Derefter har man 60 sekunder til at stjæle alle fire samt slippe væk. Det kræver derfor at man nøje planlægger sin rute ved at smadre flere bygninger og bygge gangbroer for at finde den mest optimale rute.

Teardown kaos – Foto: Teardowngame.com

Hvis du ikke tænker fremad bliver du straffet

Min allerførste mission gik rigtig godt. Troede jeg. Jeg havde nøje planlagt min rute. Jeg løb rundt i en tom kemikaliefabrik og stjal computere. Da jeg havde ti sekunder tilbage, var jeg klar til at stikke af, og jeg løb mod porten hvor min flugtbil holdt parkeret. Jeg havde bare glemt én ting… Porten var låst og mine ben var åbenbart ikke lange nok til at hoppe over hegnet. Der var ikke tid til at finde en anden måde at brage igennem muren på. Jeg måtte grædende se til mens de sidste ti sekunder løb ud.

Jeg grinte af mig selv og tænkte okay det bliver sjovt det her. Det gør det bare ikke i længden. Der er ingen støttehjul, ingen hints eller andet. Og bane efter bane er man overladt til sig selv og sin egne evner til at planlægge. På den ene side er banerne fyldt med muligheder i form af bulldozere, kraner, lastbiler, biler og det værktøj man langsomt låser op for. Men samtidig føler man sig begrænset af selv samme muligheder,

I sandkassen kan alt ske… Men først til sidst

Teardown har også en sandkasse mode. Desværre er man igen begrænset af hvor langt man er kommet i kampagnen og hvad man har låst op for og opgraderet. Det havde været en fantastisk mulighed for spilleren for at teste og udforske de mange muligheder spillet har, men det ender med at blive endnu en kedelig hæmsko.

Desuden ligger der en stor skuffelse og venter. Når man ser videoerne fra spillet, ser man bygninger der vælter og et utal af eksplosioner. Faktum er desværre bare at der ikke er særlig meget af dette. Bomber og gasflasker gør ofte slet ikke den skade som man egentlig forventer.

Jeg prøvede at genskabe et af de scenarier man ser i traileren, hvor et fyrtårn vælter ned over en anden bygning. Jeg fik det til at vælte, men det lagde sig blot fint ned ovenpå den bygning der var ved siden af. Et andet sted skød jeg hele underetagen i stykker på en stor bygning for bare at stå og glo på en stor bygning der nu svævede i luften. Ikke helt den destruktion som jeg følte jeg blev lovet.

Konklusion

Jeg troede virkelig at jeg skulle have en fest med Teardown og det endte med at blive til det modsatte. Spillet fokusere for meget på at en opgave SKAL løses på 60 sekunder og det bliver derfor unødvendigt frustrerende når man sidder fast.

Man spiller i lang tid før der kommer elementer der vender missionerne på hovedet, og det er kun enkelte afstikkere. Missionerne føles derfor som en gentagelse af den sidste, blot med et andet udseende.

Spillet mangler simple muligheder såsom at sprinte og dytte i bilerne. Muligheden for mods er store på PC, men er nærmest ikke eksisterende på konsol.

Du skal spille Teardown hvis du er fan af spil såsom Minecraft, Dragon Quest Builders eller Deep Rock Galactic. Men hvis du ikke bryder dig om at bruge alt din spilletid på at planlægge, og meget lidt tid på faktisk at eksekvere din plan så er Teardown ikke noget for dig.

Udvikler: Tuxedo Labs

Genre: Sandkasse, Puzzle

Platform: PlayStation 5, Xbox Series X|S (Anmeldt på), PC

2 / 6
Morten Vilstrup Pedersen

Morten Vilstrup Pedersen

Skribent & Anmelder


Morten har en bachelor i Engelsk, og arbejder til daglig med Salg og Service i det mørke Jylland. Hans allerførste rigtige spiloplevelse var Pokemon Blå på tysk i de glade GameBoy dage. Det rangerer også ret højt på listen over yndlingsspil, men nr. 1 må absolut være Neverwinter Nights. Alt, der kan games på skal der games på, og han ejer derfor både PC, Xbox, PlayStation og Switch.

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Anmeldelse

May 9, 2025

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk