TEKKEN 8-anmeldelse – En bragende uppercut

Det er en lille drengedrøm at få lov til at anmelde TEKKEN 8 – det skuffede i den grad heller ikke, men missede en knockout i ny og næ.

Da jeg for efterhånden mange år siden tændte op for min PS2, var det tit TEKKEN, der røg op på skærmen. Jeg kunne bruge timer i det actionfyldte univers, der byder på hårdtslående action i allersmukkeste vis. Dengang var TEKKENs notorisk kringlede historie ikke det, som jeg lagde mest vægt på – nej, det var nærmere de mange farverige karakterer, der med både humor og alvor slog sig gennem ‘The King of Iron Fist’ turneringen af forskellige årsager. Det var især karaktererne; Marshall Law, Hwoarang og Yoshimitsu, jeg dengang nød at kæmpe som – alle karakterer, som også optræder i TEKKEN 8.

TEKKEN 3, TEKKEN 4 og TEKKEN 5 er alle nogle spil, som står mit hjerte meget nær den dag i dag. Derfor var det også en skuffelse, da jeg i sin tid åbnede op for TEKKEN 6.

TEKKEN 6 ramte mig overhovedet ikke, og jeg kan faktisk ikke rigtig huske hvorfor. Tror noget af det sjove ved TEKKEN prellede af på lige dét kapitel i serien. Det følte jeg i hvert fald. Derfor dykkede jeg slet ikke ned i spilserien, der tidligere havde glædet mig gang-på-gang. Det ændrede sig en smule, da jeg et par år efter prøvede TEKKEN 7.Det spillede jeg tit med en stor flok kammarater, og det var faktisk med til at genantænde min kærlighed for Jin Kazama samt alle de andre kamplystige gutter og gutinder.

Derfor fik jeg også julelys i øjnene, da jeg fik at vide, at jeg skulle anmelde TEKKEN 8, der rammer butikshylderne på fredag (den 26. januar).

Selvom min historie med TEKKEN-serien har været en mindre rutsjebanetur, skuffede TEKKEN 8 bestemt ikke. Jeg snørede boksehandskerne på ny og hoppede en tur i ringen med alle mine barndomshelte. Du kan måske kalde mig ukultiveret, men jeg har aldrig set film som ‘Rambo’, ‘Terminator’ eller ‘RoboCop’ – jeg havde jo allerede alle de actionfigurer, jeg havde brug for, i Bandai Namcos KÆMPE karakterunivers. Jeg har over de sidste par dage uddelt tusindvis af uppercuts og flyvespark med et stort smil på læben. TEKKEN er i den grad tilbage … Men ikke uden et par missere her og der.

Et (sindssygt) kompliceret familieforhold

Fortællingen om Jin, Kazuya, Heihachi og Jinpachi Mishima går mange år tilbage – og rækker således ud over mange generationer. Blod, sved, hævn og ondskab har forfulgt familien, siden Heihachi dræbte hans kone, Kazumi Mishima. Kazumi viste sig nemlig at være bærer af et djævlegen, der senere skulle vise sig at få stor betydning for familiens ve og vel.

Dette djævlegen er også i fuld fokus i TEKKEN 8s story mode: ‘The Dark Awakens’. Kazumi gav det videre til hendes søn, Kazuya, der efterfølgende gav det videre til hans søn, Jin. Kazuya og Jin er de to hovedpersoner i ‘The Dark Awakens’-fortællingen. Jeg kunne bruge timer på at forklare TEKKENs komplicerede lore, men lad os holde os til historien i TEKKEN 8 fra nu af (uden spoilere, selvfølgelig).

TEKKEN 8 starter der, hvor TEKKEN 7 sluttede. Jin er gået på togt for at dræbe sin far, Kazuya. Kort sagt, så dræbte Kazuya Heihachi i TEKKEN 7, hvilket har ført til en verden på randen af kaos. Det viser sig dog for Jin, at det ikke er en dans på roser. Jin er nødsaget til at benytte sin djævel, hvis han på nogen måde skal kunne matche Kazuyas styrke, men han er ikke villig til at miste sig selv i jagten på fuldbyrdelse.

Jin står ansigt til ansigt med en identitetskrise, der skriger til himlen: “Kan man være god, selvom man altid har været det modsatte (mere eller mindre)?”. Det er faktisk også den skildring af Jin-karakteren, som jeg allerbedst kan lide ved historien.

Tit synes jeg, at TEKKEN har været meget sort på hvidt i forhold til, hvad der er godt og ondt. I TEKKEN 8 føler jeg dog, at Bandai Namco har ville noget mere og dykket lidt ned i de følelser, som Jin går og tumler med. Det synes jeg også kulminerer i en af de mere mindeværdige kampsekvenser, jeg nogensinde har set (og kan huske) i et TEKKEN-spil, hvilket fyldte mig med en stor dosis optur. Denne kampsekvens byder også på nogle variationer af hovedkaraktererne, der virkelig blæser liv ind i de ellers så velkendte udseender. Jeg synes virkelig, at især Jin kommer til sin ret i TEKKEN 8.

Men selvom jeg var underholdt af ‘The Dark Awakens’-fortællingen hele vejen igennem, kan jeg dog ikke lade være med at føle, at historien også er en smule banal. Den er fyldt med klichéer, der på sin egen måde virker, men intet føles spritnyt. TEKKEN er heller ikke en spilserie, jeg nødvendigvis spiller for historien, så for mig gjorde det ikke noget. Det nagede mig dog lidt, at historien ikke var meget længere end 4-5 timer. Jeg havde svært ved at fordybe mig i fortællingen. Måske det er fordi, jeg er blevet vant til store, indholdsfyldte RPG’er, men på trods af det, så manglede jeg bare et eller andet.

Alt i historien føles som ét STORT, højlydt brag, så man kan næsten ikke undgå at blive lidt overvældet. Derfor ville det for mig have været fint, hvis de lige skruede tempoet lidt ned i ny og næ, så man kunne fokusere lidt mere på relationerne mellem bikaraktererne – men det tror jeg er en smagssag. Der var også tidspunkter, hvor stemningen blev en smule mere lavmælt, hvilket jeg faktisk nød, men pludselig skulle man så sparre med gud og hver mand, uden nogen former for “forspil”. Der var for eksempel et følelsesladet tidspunkt, hvor Jin mindedes sin mor, der så blev afbrudt af et halv-random kamptilbud. Der havde jeg følelsen af, at jeg ville hellere have hørt mere om hans relation til sin mor, end jeg ville kæmpe igen-igen-igen. MEN! Det er jo altså et kampspil, og den præmis må man også bare acceptere.

Et lille problem ved historien er også, at grundet dens kompleksitet, så er det nærmest umuligt bare at springe lige ud i den, uden at have lidt baggrundshistorie på plads. Det kan måske gøre oplevelsen for førstegangsoplevere en smule ærgerlig, da man ikke har en reel chance for at vide, hvad der forgår. Det skal dog siges, at TEKKEN 8 har en supersmart funktion, hvor man kan se små recaps af alle de tidligere spil. Den fik jeg brug for!

Men én ting er i hvert fald sikkert … Du får FULD action for pengene (og det er mildt sagt).

Bonus: Jeg ELSKEDE en bestemt sekvens mellem Jin og Leroy i historien. Den mindede mig om Karate Kid, hvilket var et sjovt, lille twist. “Kæmp med hjertet. Du vinder ikke, hvis du ikke har hjertet med.” – eller noget i den stil.

Combat er et festfyrværkeri – og virker som en hyldest

TEKKEN 8 indeholder mesterlig combat. Selvom jeg har spillet mange kampspil i min tid, så vil jeg alligevel ikke betegne mig selv som nogen ekspert. TEKKEN 8 fik mig dog til at føle, at jeg aldrig havde lavet andet end at kæmpe 1-mod-1. Meget af dette var takket være dets nye ‘Special Style’-feature. Med et simpelt tryk på en knap kan man tænde og slukke for en karakters unikke moves og combos, så de er nemmere at tilgå – også for nybegyndere.

Netop denne feature gjorde også, at jeg kom rigtig godt fra start på mit nye TEKKEN-eventyr. Derudover var jeg også vild med ‘Heat’-systemet, der åbnede op for en verden af slagkraftige ‘power moves’. Disse nye features gjorde, at jeg med det samme følte mig godt tilpas i spillet. Derfor skal du heller ikke være nervøs for at dyppe tæerne i TEKKEN-pølen, hvis du aldrig har prøvet dig med spillene før.

Jeg føler, at spillet er en hyldest til alverdens kampteknikker – om man er til karate, taekwondo, brydning eller boksning, så er der næsten noget for enhver smag. Det er jeg helt vild med, at TEKKEN 8 dyrker til fulde – og som spilserie har gjort gennem flere årtier. Her synes jeg også, at spillet adskiller sig en smule fra sine konkurrenter. TEKKEN 8s brede karakterkatalog er heller ikke til at kimse af. Der er så mange fede karakterer at vælge imellem. Mange har man set før i tidligere spil, men enkelte bringer også noget nyt til spilserien. Her snakker jeg om Reina, Victor Chevalier og Azucena.

Sidstnævnte var jeg især begejstret over, og jeg nød at kæmpe som hende. Hendes dialog var dog en anelse simplificeret og det virkede som om, at hun kun ville snakke om én ting – nemlig kaffe. Kunne man godt blive en smule træt af i længden, men så tænkte jeg, at det alligevel passede meget godt ind i TEKKENs lidt bizarre humor, der altid har været en smule særkendt.

Vigtigst af alt, så er kampene i TEKKEN 8 utrolig sjov at spille. De mange farver, eksplosioner, vibrationer og livlige arenaer gjorde, at jeg aldrig blev træt af at drage i kamp. Når du slår en modstander, så føler du virkelig kraften bag slaget. Det er både engagerende og motiverende. Jeg vil faktisk næsten gå så langt at sige, at man skal lede længe for at finde et spil, der gør det bedre. Synes også, at kampene er blevet opgraderet i forhold til lignende fra TEKKEN 7.

Enkelte minusser kunne være, at jeg ikke helt forstod et par ikoner på movelisten – i hvert fald ikke som “ny” spiller, der ikke har forsøgt sig med spilserien i et godt stykke tid. Det gjorde, at jeg helt gav op på enkelte moves. Derudover, så synes jeg heller ikke, at de “massekampe”, der især er en del af ‘The Dark Awakens’-fortællingens senere kapitler, var særlig interessante. Jeg synes faktisk, at de grænsede til at være en smule kedelige. Jeg oplevede også en lille fejl i en kamp, der gjorde, at jeg ikke kunne komme forbi en “usynlig væg” i arenaen, hvilket resulterede i, at jeg ikke kunne bevæge mig optimalt. Det var en smule træls.

Men som kampspil sætter TEKKEN 8 en ny standard, og jeg ser frem til at se, hvordan verdens kamplystne spillere kommer til at give den gas “i ringen”.

En buffet af muligheder – nam-nam

Der er almindelige kampspil … og så er der TEKKEN.

I TEKKEN 3 lancerede udviklerne ‘TEKKEN Ball’, der i TEKKEN 8 har fået en overhaling. Jeg ved, at flere fans af spilserien er glade for denne mode, men den er simpelthen bare ikke noget for mig – og jeg kan ikke rigtig få noget sjovt ud af den. Derfor fandt jeg ikke meget glæde ved dette comeback. Det er for langt fra det, som jeg kender som “TEKKEN” – altså kampspillet.

Anderledes var det dog at spille Arcade Quest og Character Episodes …

Førstnævnte dykkede jeg en smule ned i og kunne sagtens se potentialet. Jeg havde en smule svært ved at relatere til hovedkaraktererne i historien, men det blev en smule nemmere ved, at man selv kunne customise både udseende og tøj. Jeg nåede ikke at spille denne mode færdig, men skal helt sikkert forsøge igen på et senere tidspunkt.

‘Character Episodes’ er små historier, der fortæller lidt om hver karakter i spillet. Denne mode var jeg helt vild med som barn, så glædede jeg mig til at prøve igen. Jeg spillede Marshall Law og Hwoarangs fortællinger igennem i TEKKEN 8. Ens for alle karakterer i denne mode er, at man skal forsøge at vinde ‘The King of Iron Fist Tournament’. Hvis man vinder, låser man op for en lille video, der viser, hvad hver enkelt karakter gør efter turneringen – og hvad de bruger præmiepengene på.

Her kommer TEKKENs humoristiske side virkelig til sin magt. Som sagt, så elskede jeg at spille hver enkelt karakters historie igennem som lille, og det har bestemt ikke ændret sig med årene. Jeg nød virkelig at spille ‘Character Episodes’ og kommer helt sikkert også til at skulle alle karaktererne igennem. En lille anke ved spilformatet er dog, at intet rigtig har ændret sig, i forhold til da jeg spillede for mange år tilbage. Jeg havde måske håbet, at de ville have udviklet lidt mere på idéen.

Om TEKKEN 8 behøver så mange modes, kan man selvfølgelig diskutere, men synes det er fedt, at de prøver at tilbyde spilleren lidt forskelligt – også selvom de rammer en smule forbi med noget af det.

Konklusion

TEKKEN 8 var et “blast from the past” – og jeg nød det virkelig. Som tidligere storfan af serien, så var jeg bestemt ikke skuffet. Jeg fik lige det, som jeg forventede af spillet – og måske også lidt til.

Historien er kort og enkel (måske en anelse for enkel), men jeg værdsætter, at udviklerne har ønsket at bygge lidt ekstra karakter på Jin Kazama. Han var en af mine yndlingskarakterer i de gamle spil, så at tage en ekstra tørn som den yngste i Mishima/Kazama-familien var en fornøjelse. Han har mere at byde på, end hvad jeg lige troede – og forventede. Du kan roligt også glæde dig til den sidste kampsekvens, der er fyldt med både overraskelser, bulder og brag.

Kampsystemet i TEKKEN 8 føles blødt som smør; det er actionsfyldt, engagerende og motiverende. Karaktergalleriet og udvalget af teknikker er eminent. Jeg kunne også godt lide de nye karakterer, der bringer hver sit præg på historien. Glæder mig til alle de kommende DLC-karakterer.

TEKKEN 8 indeholder en buffet af muligheder, som spilleren kan dykke ned i. Er du for eksempel til en form for mærkelig volleyball mellem dine yndlingskarakterer, så er der rig mulighed for det. Det lyder en anelse spøjst, men den er god nok. Der går helt sikkert noget tid, inden du når at blive træt af TEKKEN 8 – og dét er jo netop også alt, hvad man kan ønske sig af et spil.

Hvis du er interesseret i kampspil, så synes jeg helt sikkert, at du skal give TEKKEN 8 et skud – det er mere end værd at bruge tid på.