Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Anmeldelse

Tempest Rising-anmeldelse – Det bedste danske RTS-spil

Tempest Rising-anmeldelse – Det bedste danske RTS-spil
Foto: Slipgate Ironworks
Lasse Bjørnsten Rasmussen

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Estimeret læsetid: 5 minutter.

April 17, 2025

Slipgate Ironworks leverer det bedste danske RTS-spil, jeg har spillet, og det er samtidig et kæmpe kærlighedsbrev til genren

RTS-genren har ikke altid været en genre for mig. De to spil, som jeg har brugt mest tid på, har været Frostpunk 2, som jeg anmeldte sidste år, og Star Wars: Empire at War, som jeg har brugt hundredvis af timer i. Gameplay-loopet med at opbygge sin base og styrker fra scratch, og stille og roligt begynde at ekspandere sine tropper og udvide sit territorium, indtil man har knækket fjendens forsyningslinjer og til sidst destrueret deres base, er noget af det mest tilfredsstillende – som jeg alt for længe bare vendte ryggen til.

Jeg så derfor rigtig meget frem til Tempest Rising, og efter at have fulgt udviklingen af spillet i, hvad der føles som en evighed, så lovede det at blive en rigtig fed oplevelse. Vores eget preview på spillet viste også, at vi var svært begejstrede for det. Det føles lidt som om, der er en stor renæssance og opblomstring af danske spil for tiden, hvilket vi selvfølgelig er super glade for at se. Mange studier i Danmark har udgivet rigtig mange perler, som ikke får nok omtale – og så har vi også de store drenge, som er kendt på verdensplan. Slipgate Ironworks og 3D Realms er dog kendt af mange og har blandt andet stået bag Ion Fury fra 2019 og Ghostrunner fra 2020, som begge er spil, der er blevet modtaget rigtig godt.

Men hvad kan vores kære danske venner, når de bevæger sig ind i RTS-genren? Og er de lykkedes med at lave et godt spil, som samtidig er et kærlighedsbrev til RTS’ernes storhedstid?

Foto af: Slipgate Ironworks / 3D Realms

Slipgate Ironworks har givet os det bedste danske RTS-spil med glimrende worldbuilding og fantastiske taktiske valg

Ja… som man allerede kan læse i den fine lille overskrift, så leverer Slipgate Ironworks ikke bare deres absolut bedste spil nogensinde, men også det bedste danske RTS-spil, jeg overhovedet har spillet.

Som jeg skrev i begyndelsen, er RTS en ret ny genre for mig – selvom jeg har brugt mange, mange timer i Star Wars: Empire at War. Tempest Rising gør det utroligt nemt for nye spillere i genren, eller for dem der lige skal have opfrisket gameplay-loopet. Man kan vælge mellem tre forskellige måder at spille på.

Story Mode lader dig vælge mellem enten at spille som Global Defense Force eller Tempest Dynasty. Her kan man påtage sig rollen som kommandør i enten det højt mobile og avancerede fredsbevarende korps fra Global Defense Force eller det slagkraftige og desperate Tempest-dynasti i to kampagner med hver 11 missioner. Grupperingerne forsøger at forstå og kontrollere de mystiske Tempest vines, der vokser rundt omkring på Jorden.

Hver side har deres helt egen unikke historie og byder derfor ikke blot på de samme missioner med nye tropper. Spillet indeholder også flotte cutscenes, som virkelig hjælper med at fordybe sig i universet på et niveau, jeg ikke har oplevet før i et RTS-spil.

Foto af: Slipgate Ironworks / 3D Realms

Denne Story Mode er super god for nytilkomne, da missionerne gradvist tilføjer flere elementer, man kan benytte, og fjender, der angriber en. Hvis man dog hellere selv vil lege med spillets regler, kan man gå ind i Skirmish-game mode, hvor det er dig, der sætter reglerne. Her kan man vælge, om man vil have en AI med på sit hold eller på modstanderens hold. Jeg spillede for det meste alene, men med to andre modstandere, for at give mig en større udfordring og samtidig træne mine strategiske valg under pres.

Og netop strategi er nøglen i et RTS-spil. Tempest Rising er et kærlighedsbrev til de gode gamle klassikere fra 90’erne og 00’erne – og det kan mærkes. Den tilfredsstillelse, der opstår, når man får opbygget en lille base til at blive en kæmpe fæstning med nærmest hundredevis af soldater, kampklare til at blive sendt ud for at eliminere fjenden, vil aldrig føles dårligt.

Man kan også bygge køretøjer, der kan huse tropperne, så de kan blive transporteret rundt – hvilket er en stor hjælp, hvis der bliver angrebet på et territorium længere væk. Men det er ikke kun små transportbiler, man kan bruge. Nej, man kan selvfølgelig også bygge store kampvogne, biler med missiler, gatling guns og meget andet. Man kan endda bombardere områder med jetfly.

UI’et i spillet – som er det bærende element, der skal være med til at skabe overblik over ens kampe, tropper og andre enheder – er også godt skruet sammen. De har virkelig formået at modernisere genren, men samtidig været tro mod de klassiske spil. Det generelle visuelle udtryk i spillet er utroligt fedt, og selvom der findes mange RTS-spil, så er der helt sikkert noget unikt ved Tempest Rising og den setting, det foregår i.

Foto af: Slipgate Ironworks / 3D Realms

Konklusion

Tempest Rising er for mig det bedste danske RTS-spil, jeg har spillet, og jeg er ret sikker på, at Slipgate Ironworks sidder med et lille guldæg her.

Worldbuilding i spillets univers er fremragende, og kampene – når man først får organiseret sin hær stor nok – er noget af det mest tilfredsstillende, jeg kender. Spillets UI er hverken forvirrende eller overvældende at bruge, men meget intuitivt og lige til for nye spillere.

Generelt er spillet et rigtig godt startsted for nytilkomne, da det indeholder en missionsstruktur, som alle kan være med på. Men hvis man er ekspert i RTS-genren, kan man stadig skrue sværhedsgraden helt op og få masser af modstand.

For mig – som ikke er ekspert, men bare er glad for at være vendt tilbage til RTS-genren – er Tempest Rising det spil, jeg har allermest lyst til at spille. Både fordi det er lavet af vores danske venner, men også fordi det er sindssygt fedt og tilfredsstillende.

Udvikler/Udgiver: Slipgate Ironworks / 3D Reamls

Genre: Real-time strategy

Platform: PC

Udgivelsesdato: 24. april 2025

5 / 6
Lasse Bjørnsten Rasmussen

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder film, spil og tv-serier og elsker at formidle det. Siden han startede en PlayStation 2 op og så den originale Star Wars-trilogi, har han været fascineret af begge verdener lige siden. Han har taget sine første store skridt ind i formidlingens verden og har fået nok blod på tanden til at blive ved med at formidle om de største og fedeste ting i film- og spilverdenen.

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Anmeldelse

May 9, 2025

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk