Anmeldelse

‘Terra Nil’ er en citybuilder vendt på hovedet – og det er skønt

Redaktionen

Estimeret læsetid: 4 minutter.

April 20, 2023

Bekæmp din klima-angst ved at genetablere økosystemer i det strategiske og afslappende ‘Terra Nil’

‘Terra Nil’ er et af de spil, der med en simpel præmis, simpelt gameplay og simpel grafik bliver meget mere end summen af sine enkeltdele.

Farverig grafik, tilfredsstillende animationer og beroligende musik spiller sammen med strategiske overvejelser om, hvilke maskiner man skal bygge for at påvirke miljøet i den rigtige rækkefølge.

Resultatet er et afslappende spil, der giver mig følelsen af at redde planeten.

Det kan bedst beskrives som en modsat city-builder, hvor man, fremfor at bygge evige imperier med sprudlende byer og økonomisk vækst, skal bygge holdbare økosystemer, hvor der før var en giftig ødemark.

For at forvandle livløse sletter til blomstrende biomer skal du spille igennem tre faser.

Først skal du rense jorden for gift, så du kan gendanne plantelivet i form af græs.

Derefter skal du etablere biomer, ved at sprede forskellige floraer og hæve biodiversiteten.

Til sidst skal du observere det tilbagevendende dyreliv i det gældende klima, mens du fjerner alle maskinerne, du har bygget for at skabe økosystemet, og slutligt forlade området uden at efterlade så meget som et fodspor.

Et avanceret og beroligende puslespil

På en tilfældigt genereret isometrisk firkant skal du genvinde klimaet i fire forskellige regioner; tempereret floddal, tropiske øer, vulkansk polarklima og oversvømmede byer.

Jo længere man kommer i spillet, desto mere udfordrende bliver regionerne. I floddalen kan man nemt få strøm til sine miljøomformende maskiner, ved at bygge vindmøller, og man kan sjældent bygge noget i den forkerte rækkefølge.

Men så snart du når til de efterfølgende regioner, bliver det mere og mere kompliceret. I højere grad begynder ‘Terra Nil’ at være en slags puslespil, hvor rækkefølgen af dine handlinger og evnen til at planlægge forud er afgørende i samspil med administrationen af dine ressourcer.

Mange biomer kan kun bygges under helt særlige forhold, som kan kræve flere trin at opnå. Eksempelvis kan tæt skov kun bygges på arealer med næringsrig aske, som du skal skabe med kontrollerede afbrændinger af beplantningen.

Udviklernes største bedrift er at lave et spil, hvor selv de mest avancerede niveauer stadig føles beroligende og tilfredsstillende.

I de senere regioner er der en større udfordring i at udnytte niveauets felter optimalt. I polarklimaet er du f.eks. afhængig af felter med lava for at kunne generere geotermisk energi til maskinerne. Men for mange lavafelter giver for lidt plads til at plante de nødvendige biomer. Den ekstra udfordring gør det så meget mere tilfredsstillende, når du skaber et holdbart økosystem, hvor lavafloder, der strømmer gennem det arktiske landskab, er endnu en brik, der skal til for at få puslespillet til at gå op.

Naturens gang

Free Lives, der har udviklet ‘Terra Nil’, er imponerende gode til at formidle sit budskab gennem spillets mekanismer.

Nye systemer bliver løbende introduceret, som gør det mere komplekst at genoprette klimaet, men altid med samme proces af de tre grundlæggende faser.

Hver gang nye systemer introduceres, kan de slås op i en flot illustreret bog, som ikke kun lærer dig om spillet mekanismer, men måske også om naturens forunderlighed.

Selvom det ikke tager mange timer at gennemføre spillet, er der høj genspilningsværdi i ‘Terra Nil’. Ikke kun fordi banerne er tilfældigt genererede, men også fordi nogle bedrifter udelukker andre. Når du påvirker temperaturen og luftfugtigheden, kan det skabe optimale omstændigheder for eksempelvis svampe, men det udelukker, at der kan falde sne.

‘Terra Nil’ er en ganerenser, der får min puls helt ned. Når du gennemfører niveauer, får du mulighed for at værdsætte klimaet, du har skabt. Kameraet zoomer ind, og i takt med den lindrende musik glider det over det plante- og dyrelivet, du har bragt tilbage.

Spillet er ganske enkelt ”Chill AF”.

En håbefuld fornøjelse

Terra Nil rammer en tone af håbefuld afslappethed, som jeg forventer løbende at vende tilbage til, hver gang jeg har brug for en afslappende pause fra halsbrækkende actionspil.

Der er ikke samme rus efter endnu en tur for at forløse sine store planer, som Civilization-serien er blevet kendt for, men det er hele pointen. Der er kun dig og ønsket om en bedre, helende planet. Det er en nærmest meditativ oplevelse.

Spillet fungerer overraskende godt i sin mobilversion, som du kan downloade gratis til Android og iOS, hvis du har et Netflix-abonnement. Og selvom jeg synes at spillet fortjener en større skærm og er lettere at styre med mus og keyboard, er det en fornøjelse at kunne tage sin egen lille klimafrelsende, meditative naturopbygningssimulator med i lommen.

[wp-review id=”121441″]