The Bride!-anmeldelse – Nyfortolket Frankenstein genopstår i en mesterlig og medrivende fortælling

Maggie Gyllenhaal har skrevet, produceret og instrueret denne film. Udover The Lost Daughter har Gyllenhaal ikke instrueret andre film, og The Bride! er uden tvivl hendes hidtil største projekt. På trods af sin begrænsede erfaring som instruktør har Gyllenhaal leveret et virkelig stærkt stykke arbejde med denne film.

The Bride! er forbundet med Frankenstein-universet, men introducerer en nyfortolket og original historie. Handlingen udspiller sig i 1930’erne og er fyldt af en gotisk stemning, som fungerer særdeles godt i filmen.

Vi møder Frankensteins “søn” (Christian Bale), der selv kaldes Frankenstein efter sin far. Men livet efter at være blevet genoplivet fra døden har været ensomt gennem årene, og derfor ønsker han sig en brud, så han ikke længere skal være alene. Sammen med en gal doktor graver han et lig op fra en fattigkirkegård, og her introduceres vi til The Bride (Jessie Buckley). I løbet af filmen går hun under flere navne – Ida, Penelope, Ginger og “Pretty Penny”. Og hvad kan jeg love jer? The Bride er bestemt ikke en kedelig karakter at følge på det store lærred.

Et ensemble med én klar frontfigur

Det var traileren til The Bride!, der for alvor vakte min interesse. Efter at havde set traileren på to minutter, sad jeg med en klar fornemmelse af, at dette var en film, hvor skuespillet ville være i højsædet – og den forventning bliver i høj grad indfriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Arkaden+

Skuespilpræstationerne er gennemgående stærke. Jessie Buckley stjæler ubetinget opmærksomheden, selv i samspil med markante navne som Christian Bale. Hun formår at dominere lærredet med en intensitet og tilstedeværelse, der gør hendes karakter både dragende og så utrolig spændende at følge.

Hvis man skal pege på svagere led i ensemblet, falder valget muligvis på Penélope Cruz og Peter Sarsgaard, som spiller to detektiver. Det er vigtigt at understrege, at deres præstationer ikke er dårlige, men de fremstår mindre overbevisende sammenlignet med filmens øvrige, meget stærke medvirkende.

Når vi vender tilbage til Buckley, står det klart, at hun er filmens helt store kraftcenter. Jeg har stadig Hamnet til gode – filmen som hun er Oscar-nomineret for – men alene på baggrund af hendes præstation her er det tydeligt, hvor markant et talent hun besidder.

En stærk biografoplevelse trods ujævnt tempo

Overordnet set er filmen vellykket. Den er underholdende, og fortællingen er engagerende fra start til slut. Visuelt er den imponerende – og som tidligere nævnt bæres den af fremragende skuespilpræstationer.

Det eneste, der trækker helhedsindtrykket en smule ned, er tempoet. Enkelte passager kunne med fordel have haft mere dramatisk fremdrift. Indimellem bevæger handlingen sig en anelse for afdæmpet, hvilket dæmper spændingsniveauet. Når det er sagt, forbliver historien interessant, fordi der konstant sker narrativt relevante ting, som udvikler karaktererne og universet. Det er altså ikke indholdet, men snarere rytmen, der halter en smule i udvalgte sekvenser.

Samlet set var det dog en virkelig stærk biografoplevelse. Filmen gør sig særligt godt i IMAX-format, hvor dens visuelle ambitioner for alvor kommer til deres ret. Det er uden tvivl en produktion, der bør opleves på det store lærred. Trods enkelte tempomæssige ujævnheder flyver spilletiden afsted – ikke mindst fordi filmen er så æstetisk gennemført og visuelt dragende.

Konklusion

Alt i alt markerer The Bride! et ambitiøst og imponerende skridt for Maggie Gyllenhaal som instruktør. Hun formår at tage et velkendt univers og tilføre det en selvstændig identitet, hvor gotisk æstetik, stærke karakterer og tematisk tyngde går op i en højere enhed. Filmen bæres i særdeleshed af Jessie Buckleys kraftfulde og nuancerede præstation, som løfter fortællingen og giver den både kant og følelsesmæssig dybde. Samspillet med Christian Bale fungerer overbevisende, og selvom enkelte biroller ikke helt matcher filmens højeste niveau, rokker det ikke ved helhedsindtrykket.

Tempoet kunne i perioder have været strammere, men historiens vedvarende relevans og visuelle styrke opvejer disse ujævnheder.

The Bride! er ikke blot en nyfortolkning, men en selvsikker og stilistisk gennemført filmoplevelse, der især kommer til sin ret i biografens mørke. Det er en visuelt dragende og skuespilsmæssigt stærk produktion, der cementerer Gyllenhaal som en instruktør med både ambitioner og kunstnerisk pondus.