The Chair Company-anmeldelse- Den her serie er ikke til at “stole” på

Hvis du tager dit liv (for) seriøst så læs med her. The Chair Company er en serie for folk som ikke kan slippe tanken om, hvad de burde have gjort i en given social situation. Den her serie har underholdt mig fra første sekund og været en af årets absolut bedste streaming-oplevelser. Alle afsnit er netop nu tilgængelige på HBO.

Måske er livet ikke så alvorligt alligevel?

Ron Trosper (Tim Robinson) er en elsket familiefar og værdsat medarbejder i et arkitektfirma. Han skal holde en vigtig præsentation for firmaets næste store projekt foran en masse kollegaer og samarbejdspartnere. Det går fejlfrit, indtil han sætter sig ned og stolen kollapser under ham. Han bliver dybt traumatiseret af den offentlige ydmygelse midt på scenen og kan efterfølgende ikke modstå trangen til at opsøge stole-firmaet for at kræve en undskyldning.

Herfra er han fanget i et plot som bliver mere og mere bizart og pinligt på måder, som er svære at forklare, fordi serien konstant holder sig uforudsigelig. Man ved aldrig, hvor man har The Chair Company, blandt andet fordi den er noget så særligt som en cringe-comedy-mysterie-fortælling. En genre som selv de største talenter ville have svært ved at mestre. Hver en scene sættes på spidsen, og alle medvirkende står i kontrast til hinanden på kryds og tværs. Det er næsten dømt til at blive noget rod, men på magisk vis fungerer det virkelig godt – for eksempel da Ron går ind i en tøjbutik efter råd og ekspedienten opfører sig som om han kommer fra den anden side af galaksen. Det er ikke fordi det er vigtigt for plottet, men fordi det får publikum til at spørge sig selv: “hvad h****** er det for en parallelverden vi er havnet i?”.
Jeg ved at præmissen lyder spinkel, men serien formår at holde mig fuldstændig fængslet fordi den konstant kaster nye idéer og underligheder efter mig og jeg elsker det!

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for What'Sub

Måske kender du allerede Netflix serien I Think You Should Leave (2019)  eller spillefilmen Friendship (2024). Sidstnævnte deler både æstetik og skabere med The Chair Company. Så fans af Tim Robinson vil føle sig helt hjemme i den her serie. I alt hvad han laver bliver jeg konfronteret med min egen “pinlighedstærskel” og det kan på alle måder anbefales at udsætte sig selv for det, en gang imellem.

Absurd relaterbar

Jeg er kæmpe fan af, at seriens handling udspringer af en følelse frem for et stort ydre plot. Det er Rons pinlighed, frygt og skam, der driver mysteriet fremad. Det giver historien en menneskelig tyngde midt i alt det absurde. Ron klæder sig som en ung Bill Gates i 90’erne og det vil ikke undre mig, hvis skaberne er blevet inspireret af den ufatteligt akavede launch fest af Microsoft Windows 95.

Ron Trosper er en menneskeliggørelse af den kløen som vi alle kender til. Som når vi ikke kan slippe en diskussion og fortsætter den oppe i hovedet i lang tid efter at det er slut. I den her serie oplever vi, hvor langt ud man kan komme, hvis man handler på den trang, og det er perfekt TV.

Manuskriptet er stærkt skrevet hele vejen igennem. Humoren deler DNA med andre tåkrummende serier hvor det akavede er hyldende morsomt. Det er helt sikkert serier som du allerede har set, såsom The Office (2001), Nathan for You  (2013), Peepshow (2003) eller The Inbetweeners (2008). Humor, hvor du fysisk kan mærke den sociale akavethed gennem skærmen.
Det ekstra interessante krydderi i The Chair Company er, at den også er et krimi drama med cliffhangers og plot twist. Og så er serien en masterclass i manuskript-grebet “Start late, leave early”. Scenerne lander, præcis når de skal – og forsvinder, lige før du føler dig sikker. Det skaber en timing, der er mesterlig i sin akavethed. Denne metode kombineret med den visuelle stil hæver serien til et meget interessant niveau og op i en kvalitet som man sjældent oplever.

Du kan godt glæde dig til at se den her serie! Ikke nok med det jeg har nævnt her, så har den også nogle finurlige og nutidige problematikker som meget nemt kan gøre livet svært for os alle – frygten for at træde forkert på en moderne arbejdsplads, at blive misforstået og meldt til HR, frustrationen over ikke at kunne komme i kontakt med online virksomheder er bare nogle af de udfordringer vi møder sammen med Ron.

Jeg elsker at en komedieserie kan være plat, underlig og tage sig af vedkommende menneskelige tematikker som vi alle kender til i større eller mindre grad. Den gør det med en skæv charme, et stærkt manus og en hovedrollepræstation, der føles både absurd og dybt menneskelig.

Konklusion

Jeg tror at vi alle skal huske på en gang imellem at “…life’s just really not all that serious.” som kontor kollegaen Douglas siger i første afsnit, og derfor er det ekstraordinært morsomt at være fluen på væggen når en mand absolut, helt og aldeles, slet ikke, kan finde ud af at leve efter det mantra.

Julia Johanna Debel Holmgaard

Videoredaktør & Anmelder

---

Julia er cand.mag. i film- og medievidenskab, hvor hun specialiserede sig i helte, medieindustrier og podcastproduktion. Hun arbejder som videoredaktør og anmelder hos Arkaden, hvor hun dykker ned i film, serier og spil med både fagligt blik og passion for fortællinger, der sætter sig fast.