Udvikler/Udgiver: Lambic Studios
Genre: Narrative, simulation
Platform: PC
Lasse Bjørnsten Rasmussen
Estimeret læsetid: 3 minutter.
June 20, 2024
The End of You tager kun omkring 20 minutter at spille igennem
The End of You er et spil som er blevet udviklet af kun en person. Udløst af et brud med en langvarig partner i sit eget liv, blev The End of You udviklet som en rendyrkende, selvreflekterende øvelse til at bearbejde hans egne tanker og følelser om tidligere forhold, med håbet om, at hvis andre mennesker spillede spillet, kunne de potentielt finde en vis trøst og forløsning i sig selv.
Man spiller en ung mand ved navn Walter, hvor man i hans lille enværelses lejlighed kigger på gamle genstande der trigger ham til at genopleve momenter i hans tidligere forhold. Typisk er det ikke gode minder han genoplever, hvilket har sat et stort ar på hans sjæl.
Eftersom spillet kun er af 20 minutter varighed, så har det været lidt udfordrende at komme med en lang og dyb gennemgang af spillet, men jeg vil forsøge at gøre mit bedste, da jeg bestemt ikke mener det er dårligt, men heller ikke noget prangende spil.
Tanken om at dette spil er blevet udviklet af en person, som har bearbejdet sin sorg, netop ved at udvikle spillet, er en utrolig rørende og smuk tanke og handling. At han så samtidig også vil lave det til folk som der måske går igennem den samme sorg som ham, så de måske kan bruge spillet til, at blive hele igen, er også utrolig smukt.
Selvom jeg virkelig ikke har lyst til at hakke ned på et spil med så smuk en præmis, så er der desværre en del bagateller ved spillet, som er hobet sig op. For det første, så er fremgangsmåden ikke særlig intuitivt i hvad man faktisk skal. Du går rundt i en lejlighed og kigger på den, men du aner ikke hvad du skal. Jeg sad faktisk fast i den første del af spillet da jeg ikke vidste hvad jeg skulle. Der er specifikke genstande du skal samle op, som der starter en slags interaktiv cutscene. Derefter skal du smide tingene i en lille kasse. Men det bliver aldrig sagt, hvilket bryder med den overordnede fortælling, da man bliver bremset op ret tit.
Den grafiske stil er desværre heller ikke for mig. Som et en mands projekt er det fint, men jeg har set andre spil lavet af en person som har været mere gennemarbejdet. Dog føler jeg også det er en del af tonen, at det hele skal se lidt nedslidt og koldt ud.
Med de kritik punkter, så har der ikke været så meget andet at sige da det er så kort som det er. Faktisk tror jeg det er det korteste spil jeg nogensinde har spillet.
Med en meget kort fortælling om et rigtig brud i et partnerskab, så har den overodned oplevelse været okay. Jeg er sikker på at spillet sagtens kan bruges til dem der måske har brug for at blive hele igen, efter et brud med en partner. Det er tydeligt at manden bag spillet har lagt sin sjæl i det, da det er hans egen historie han genfortæller til spilleren. Det er en anbefaling til de nysgerrige, men det er ikke noget man behøver skynde sig ud og spille.
Udvikler/Udgiver: Lambic Studios
Genre: Narrative, simulation
Platform: PC
Skribent & Anmelder
Lasse lever og ånder film, spil og tv-serier og elsker at formidle det. Siden han startede en PlayStation 2 op og så den originale Star Wars-trilogi, har han været fascineret af begge verdener lige siden. Han har taget sine første store skridt ind i formidlingens verden og har fået nok blod på tanden til at blive ved med at formidle om de største og fedeste ting i film- og spilverdenen.
Nyhed
May 8, 2025
Nyhed
May 8, 2025
Anmeldelse
May 9, 2025
Nyhed
May 9, 2025
© Copyright - arkaden.dk