The First Omen bluray-anmeldelse – En selvhøjtidelig gyser

The First Omen er en film, der desværre falder i fælden af sin egen selvhøjtidelighed. Fra starten forsøger filmen at etablere en atmosfære af intellektuel rædsel, men det bliver hurtigt klart, at den mangler substans bag sin prætentiøse facade. Instruktøren Arkasha Stevensons forsøg på at skabe en dyb og tankevækkende fortælling bliver undermineret af en overflod af klichéer og forudsigelige plot twists.

Da filmen fik biografpremiere tilbage i foråret, blev den reklameret med citatet “The most terrifying movie of the year”. Det runger bare lidt hult, når det kommer fra filmproducenternes egen mund.

Visuelt og atmosfærisk et kloster, narrativt et kloster-fuck

Visuelt er filmen, som sagt, imponerende, men det er desværre ikke nok til at redde den fra dens narrative mangler. De smukke billeder og den stemningsfulde belysning kan ikke skjule det faktum, at historien er tynd og uoriginal. Filmen forsøger at overbevise os om dens egen genialitet gennem komplekse symboler og metaforer, men disse elementer føles ofte tvungne og overfladiske. Musikken, der skulle forstærke den uhyggelige stemning, ender med at være overdrevet og distraherende. I stedet for at supplere handlingen virker den ofte som en påmindelse om, hvor hårdt filmen prøver at være skræmmende

I modsætning til den originale film, der har flere store set-pieces, afhænger The First Omen i stedet af den gradvise afsløring af en skræmmende virkelighed. Tempoet er relativt langsomt og halter ofte for meget. The First Omen undgår at henvise direkte til den originale film og udfolder historien på en mindre visceral måde.

Selvom jeg måske lyder lidt negativ, synes jeg, at Stevenson har sammensat en interessant gyserfilm med fængslende billeder og en stemning, der både hylder kildematerialet og samtidig også skaber sin egen identitet – det er faktisk en ret imponerende spillefilmsdebut! Jeg kan tydeligt mærke, at det er en instruktør, der holder meget af gysergenren og respekterer de andre film i franchisen. Filmen føles markant anderledes end Richard Donners mesterværk og de efterfølgende fortsættelser, men føles samtidig ikke malplaceret eller adskilt fra dem. Komponisten Mark Korven får dog ikke skabt et lige så effektivt score som Jerry Goldsmiths, som han trods alt også vandt en Oscar for.

Filmens karakterer er ret interessante, og skuespillerne – især hovedrolleindehaveren Nell Tiger Free – giver en guddommelig præstation. Rollelisten er fyldt med karakteristiske skuespillere, der passer perfekt ind i filmens univers, og selvom nogle af dem har meget små biroller, giver de en charme og intensitet til filmen, som den virkelig har brug for. Desværre er dialogerne ofte tunge, klodsede og kunstige, hvilket trækker mig ud af oplevelsen. I stedet for at skabe en følelse af ægte frygt, føles mange af scenerne som gentagelser af ældgamle klichéer, vi har set mange gange før.

En anden ting, der tager mig ud af filmens univers og præmis, er humoren. Filmen er meget humorforladt, og det gør mig ikke noget – næsten tværtimod. Men når filmen er blottet for humor og er et vakuum af rædsel, skal der ikke meget til, før noget føles ufrivilligt komisk, hvilket filmen bliver en gang imellem. Dette bristede den ellers ondskabsfulde atmosfære.

Lyd og billede

Af en eller anden grund har Sony ikke udgivet filmen fysisk i 4K, men når det kommer til Blu-ray, er dette en virkelig flot film. Filmen blev optaget digitalt, men der er blevet anvendt en slags falsk filmkornseffekt, og det er gjort på en måde, der ikke skader, men faktisk er overbevisende fra et filmisk perspektiv. Detaljegraden på ansigtstræk og de smukke lokationer i hele Rom ser storslåede ud på skærmen. Filmen har en farvepalet, der foretrækker tunge brune og mørkere gule nuancer, men glimt af lys rød, blå og ren gul træder også igennem. Sortniveauerne er helt i top – hvilket er særligt vigtigt ved en gyserfilm, og især i denne, da filmen bliver mørkere og mere dyster, som den skrider frem.

På lydsiden er filmen lige så vellykket. Fra åbningssekvensen til den flammende finale svigter lydmixet aldrig. Musikken skaber en fantastisk stemning uden at overvælde filmens lydlandskab eller bytte ægte gys ud med højlydt instrumentation og støj. Når dette er sagt, håber jeg stadig på en 4K-udgave i fremtiden for at få den fulde billede- og lydoplevelse.

Ekstramateriale

Ekstramaterialet på denne disk er desværre meget kort og begrænset, men der er nogle værdifulde småting at hente fra de korte featuretter. En fuldlængde making-of eller en instruktørkommentar ville have været en meget velkommen tilføjelse.

The Mystery of Margaret – En featurette, hvor instruktør Arkasha Stevenson og skuespillerne Nell Tiger Free, Bill Nighy og Maria Caballero dykker ned i karakteren Margaret og hendes relationer til andre karakterer.
The Director’s Vision – Instruktør Arkasha Stevenson taler om sin kærlighed til gyserfilm, muligheden for at udvide The Omen-arven, og hvordan hun skabte The First Omen gennem et kvindeligt perspektiv.
Signs of The First Omen – En featurette, hvor instruktøren og talentfulde kunstnere afslører noget af symbolikken i scenografien og kostumerne.

Konklusion

The First Omen er en højtidelig gyserfilm med en dyster stemning, flotte billeder plastret til med symbolik og en ildevarslende lydside – i hvert fald i små perioder. Desværre kommer filmen næsten til at fremstå som det modsatte med tåkrummende dialoger og et utroligt generisk plot med ældgamle klichéer, hvilket krakelerer det ellers flotte mosaikbillede. Skuespillet, især fra Nell Tiger Free, er stærkt og bidrager dog til filmens intense stemning. Filmen sniger sig lige op på en 3’er i karakter, og dermed en lille anbefaling, for den har sine klosterlige kvaliteter. Hvis du skal vælge mellem Immaculate og The First Omen, så er sidstnævnte uden tvivl valget – den slår Immaculate med flere nonnelængder!

Relateret anmeldelser og nyheder

Biografanmeldelsen af The First Omen
Tarot bluray-anmeldelse
De 31 bedste gyserfilm tilgængelige på streaming lige nu
Until Dawn-filmen er færdigindspillet
Første kig på Companion – en ny gyser af skaberne bag Barbarian
MaXXXine-anmeldelse