The Last Alchemist-anmeldelse – Eventyrlig hjernevrider med alkemi

Har du drømt om et sidegesjæft som alkemist? Så er dette måske et spil for dig

Eventyrspil med afslappende elementer såsom farming eller relations-simulatorer, er ret niche, da de har svært ved at holde spilleren engageret. Derfor ses det ofte at de inkorporere et aktion-element, hvor man enten skal nedlægge monstre for at høste ressourcer, eller udforske store åbne verdener for at låse op for en masse lore.

Derfor er det rart når titler som The Last Alchemist, bryder gennem mulden, i et forsøg på at levere en simpel men hyggelig historie, mens den udfordrer spilleren med et komplekst puzzle-gameplay, der lægger op til hjernegymnastik uden det skræmmer. Men er det perfekt, eller er dette alkymi et dårligt sammenkog?

Medicin mod fysisk og mentalt sygdom

The Last Alchemist sætter dig i rollen som, ja- hvem ellers, den sidste alkemist. Han er blevet ramt af en mystisk sygdom, der allerede har tvangsfjernet hans ene ben, og i et forsøg på at undgå yderligere spredning, søger han efter hjælp hos en tidligere kollega og læremester, der desværre er afgået ved døden.

Til gengæld møder han de venlige Agari, små svampefolk der normalt foretrækker isolation, men bliver lokket frem efter en lille arbejdsulykke. Det er nu op til spilleren at finde en kur mod sygdommen, i fællesskab med Agari-folket og det dybe kendskab til alkymi.

Spillet har en charmerende, om end uavanceret, grafik, der gør det behageligt for øjnene, mens det tilføjer en let magisk oplevelse med stilarten og rolig musik. Der er næsten ingen stemmeskuespil, på nær i introen, og alle karaktererne har i stedet “sims”-lignende stemmer og lyde. Det er alt sammen hyggeligt og havde en beroligende effekt på mig, der passede fint som et lille afbræk mellem andre spil, hvor der typisk bliver kæmpet mod alverdens monstre og fjender.

Alkymi og eksperimentering

For at kunne finde en kur, skal man udforske spillets verden, finde ingredienser, nedbryde dem og sætte deres komponenter sammen i ens “mixer”. Det er dette gameplay-loop, der vil enten fange spilleren, eller skræmme dem væk over dets mange kombinationer, hvor ikke alle passer sammen til at kunne føre spillets narrativ videre.

Der er mange blokader, der står i vejen for din udforskning, og det er sjældent man står med den helt rigtige mikstur, som kan bruges til at fjerne blokaden på din vej. Derfor skal der eksperimenteres med de mange ingredienser, for at lære deres kombinationer og hvordan de kan bruges til at hjælpe dig.

Jeg fandt det til tider frustrerende, hvor obskure de mange elementer var beskrevet, men samtidig umådeligt tilfredsstillende, når det endelig lykkedes at finde den rette kombination, så jeg kunne komme videre i historien. Det var ikke altid lige nemt, men jo længere jeg kom, desto flere muligheder kom der for indsamling af ressource og metoderne for alkymi.

Tusinde mil den ene vej og tusinde mil tilbage

Hvad der dog træk gameplayet ned, var de lange gåture i spillets verden. Det er ikke et særlig stort kort, som man kunne udforske, men at skulle gå den ene vej, for så at møde en blokade, gå tilbage til sin “mixer” for at lave den rette mikstur, og så hen til blokaden igen, blev rimelig trættende i længden.

Det hjalp heller ikke at skønt verdens farverige omgivelser, var den umådeligt tom. Kun befolket få steder og med en masse ingredienser, der skal høstes med, I gættede rigtigt; den rette mikstur. Det fandt jeg lidt irriterende, da det tog alt momentum ud af et allerede meget afslappende spil.

Spillet har også et energi-og tidsbaseret system, hvor tiden ændrer sig fra morgen til nat, og ens energi-måler afhang af hvor ofte man brugte diverse maskiner i spillet. Tiden på dagen ændrede ikke noget på, hvad verdenen havde at tilbyde, men tvang en til at planlægge sine handlinger, da man ellers ville falde omkuld af træthed, og starte næste dag med mindre energi. For at undgå dette skulle man gå i seng, der fungerede som ens gemmested, i ordentlig tid, så man kunne starte næste dag med fuld energi igen.

Konklusion

The Last Alchemist byder på en eventyrlig oplevelse med god mulighed for hjernegymnastik i dets alkymi-system. Desværre trækkes det lidt ned af en tom verden, med en tand for meget tomt terræn at krydse

Det er ikke et spil der vil tiltrække alle, særlig grundet det totale mangel på et kampsystem. Men hvis man har brug for et hyggeligt spil, der udfordrer spilleren gennem et engagerende puzzle-system, så er dette spil bestemt din tid værd.