The Mortician-anmeldelse – En kølig fortælling om grådighed og ligskænding

Der er mange penge i døden.

Det er i hvert fald den brutale sandhed bag HBO’s dokumentarserie The Mortician, som dykker ned i en af de mest makabre og dybt foruroligende sager i amerikansk begravelseshistorie. Serien handler om David Sconce, som i 1980’erne overtog krematoriet i familiens bedemandsforretning i Pasadena i Californien, og som hurtigt forvandlede den til en fabriksagtig og kynisk forretning, hvor massekremeringer, ligskænding og vold mod konkurrenter blev en fast del af hverdagen.

Gennem tre afsnit kommer vi tæt på både Lamb Funeral Home og familen, der drev den, ofre, journalister og Sconce selv, som – trods sine domme og den efterfølgende livstidsstraf – stadig forsøger at forsvare sine handlinger. Vi møder blandt andre journalisterne Ashley Dunn og David Geary, som dækkede sagen tæt, og som hjælper med at sætte de absurde begivenheder i perspektiv. Serien er instrueret af Joshua Rofé og produceret af blandt andre Jonah Hill og Matt Dines.

The Mortician får premiere den 1. juni 2025 på HBO, og der udkommer et nyt afsnit hver søndag. Og tro mig – det her er ikke en dokumentar, du ser hvis du stiler efter en hyggelig søndag aften.

Manden bag mareridtet

Det mest skræmmende ved The Mortician er ikke nødvendigvis de makabre detaljer om massebrændinger, ligrester i plastikspande eller de voldelige overfald på konkurrenter. Det er David Sconce selv. Han sidder i interviewstolen, kigger direkte ind i kameraet og forklarer fuldstændig køligt, hvordan han aldrig har set nogen egentlig værdi i de døde. Han viser ingen anger. Ingen tvivl. Kun effektivitet og og en forskruet forretningsforståelse. Som han selv siger:

– Folk skal være mere i kontrol med deres følelser.

Han blev også sat i forbindelse med salg af guldtænder, høst af organer og videresalg af ligklæder. Asken, de pårørende fik udleveret, var ofte et sammensurium af forskellige mennesker – hvis det overhovedet var menneskelig aske. Der findes også en mistanke om, at han medvirkede til mindst ét decideret mord.

Samtidig åbner serien op for en branche, som de fleste af os nok ikke tænker så meget over i hverdagen. Begravelsesindustrien bliver pludselig præsenteret som et sted, hvor grådighed og mangel på opsyn kan få nogle ret alvorlige konsekvenser. Det står hurtigt klart, at Sconce ikke kun var en mand med dårlige impulser – det var han dog bestemt – men han var også et produkt af et system, som ingen rigtig havde kontrol med.

En stærk fortælling – med enkelte svagheder

Instruktør Joshua Rofé fortæller historien på en måde, der fungerer godt. Han bruger interviews, gamle nyhedsindslag og fortæller det hele i et tempo, hvor man nemt kan følge med. Vi hører både fra journalister, tidligere ansatte og folk, der havde med Lamb Funeral Home at gøre, og det giver et vigtigt modspil til David Sconces egne – og ærligt talt ret ubehagelige – forklaringer. Det er godt struktureret, og det gør, at man hele tiden har en fornemmelse af, hvad der er på spil, og hvordan sagen påvirkede dem, der stod på sidelinjen.

Selvom historien i sig selv er stærk nok til at bære det meste, så er der også steder, hvor serien snubler lidt. Man bruger for mange af de samme billeder igen og igen, og det kan godt begynde at føles lidt fattigt – som om man ikke har haft nok at arbejde med i klipperummet. Og lydsiden gør heller ikke noget godt for helhedsindtrykket. Der bliver lagt for meget dramatisk musik ind, selv i situationer hvor stilhed eller en mere nøgtern tilgang ville have haft langt større effekt. Det føles nogle gange som om serien ikke helt tør stole på, at virkeligheden faktisk er mere end rigelig ubehagelig i sig selv.

Der er rigeligt med stof at tage fat i – og mange af de stærkeste øjeblikke er netop dem, hvor serien giver plads til de involverede og lader os forstå, hvad det vil sige at stå midt i noget så grænseoverskridende. Men hver gang et billede bliver genbrugt for tredje gang, eller musikken stiger uden grund, så ryger noget af den autenticitet, som serien ellers forsøger at opbygge.

Konklusion

The Mortician er en dokumentar, der først og fremmest lever på sit vilde og virkelige materiale. David Sconce fremstår helt uden anger, og det giver serien en ubehagelig tone. Fortællingen er godt bygget op, og der er stærke interviews, der hjælper med at sætte sagen i perspektiv.

Til gengæld trækker lydsiden ofte for meget opmærksomhed, og de mange gentagelser i billedsiden gør, at fortællingen mister lidt af sin kraft undervejs. Serien kunne med fordel have stolet mere på sit indhold og skruet ned for de dramatiske virkemidler.

Alt i alt er det en veldrejet og tankevækkende dokumentar, der viser, hvor galt det kan gå, når kontrol og penge får lov at fylde mere end menneskelighed.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør

---

Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer