The Spirit of the Samurai-anmeldelse – Et flot men frustrerende samurai-eventyr

The Spirit of the Samurai forsøger at kombinere Metroidvania-struktur, Soulslike-sværhedsgrad og en unik visuel stil i en fortælling om samuraier, japansk mytologi og mørke kræfter. Men lever det også op til alle ambitionerne?

Det skorter ikke på samurai-spil i øjeblikket, og med to store AAA-titler på vej næste år, der også dykker ned i den ærefulde japanske krigertradition, kan det være lidt af en udfordring at skille sig ud fra mængden. For den spanske indieudvikler Digital Mind S.L. var svaret at tænke anderledes: The Spirit of the Samurai er et spil, der kombinerer Metroidvania-struktur, Soulslike-sværhedsgrad og en stop-motion-stil, der virkelig skiller sig ud. Resultatet er et mørkt og stemningsfuldt eventyr, der både er interessant, udfordrende og frustrerende – og går helt tæt på den japanske mytologi.

En brutal fortælling med mytologiske rødder

Historien i The Spirit of the Samurai er både rå og brutal og trækker dybt på japansk historie og mytologi. Vi følger Takeshi, en samurai, der har svoret at beskytte sin landsby mod mørkets kræfter. Da landsbyen pludselig angribes af en bølge af ondskab, står Takeshi over for en næsten umulig opgave. Sammen med sin lille, men overraskende bistre kat, Chisai, må han begive sig ud på en farefuld rejse for at finde og stoppe kilden til denne ondskab. Undervejs kæmper han mod fjender hentet direkte fra japansk folklore – lige fra den dæmoniske Oni og de drilske Tengu til den frygtindgydende Jorogumo.

Fortællingen præsenteres på en interessant måde, hvor historien både udfolder sig gennem gameplayet og via nogle imponerende cutscenes, der er langt bedre, end hvad man normalt forventer af et indieprojekt. Man har benyttet et sløret filter, der understøtter spillets mørke, drømmelignende stemning, og skaber en fornemmelse af at være fanget et sted mellem virkeligheden og et frygteligt mareridt. Det er en stilistisk tilgang, der både styrker spillets atmosfære og giver noget ekstra til fortællingen. Den rå og uslebne stil er en fed kontrast til de ofte mere strømlinede produktioner, der præger genren.

Udfordrende – og til tider unødvendigt frustrerende

The Spirit of the Samurai lægger sig solidt i Metroidvania-genren med klassiske sidescroller-elementer og en sværhedsgrad, der tydeligt er inspireret af Soulslike-spil. Spillet starter med en rolig introduktion til sine mekanikker og systemer, men det varer ikke længe, før intensiteten stiger markant. Fra at møde overkommelige fjender befinder du dig hurtigt i kampe, hvor sværhedsgraden ofte kan føles direkte uretfærdig.

Takeshi er i udgangspunktet en dygtig kriger, der har adgang til et bredt arsenal – fra sin pålidelige katana til bue og forskellige kastevåben. Undervejs lærer han også nye kampteknikker, hvilket burde give en tilfredsstillende følelse af progression. Men denne tilfredshed bliver desværre ofte overskygget af spillets håndtering af udfordringer.

I stedet for at dosere sværhedsgraden jævnt og gradvist, vælter spillet fjender ned over dig i en sådan grad, at det nogle gange føles helt tilfældigt, om du klarer dig igennem eller ej. Hyppige dødsfald er en del af oplevelsen – og det ville ikke nødvendigvis være et problem, hvis det skyldtes strategiske fejl eller udfordrende mekanikker. Men alt for ofte er det snarere kaotiske kampe og den upræcise styring, der får dig til at tabe. Det er en kombination, der hurtigt bliver trættende og demotiverende.

En af spillets største svagheder er nemlig styringen. Takeshi bevæger sig alt for stift, og selvom spillet anbefaler at bruge en controller, gør det desværre ikke oplevelsen meget bedre. Angrebene styres med højre analogstick, men systemet er upræcist og fører ofte til dødsfald, der føles helt unødvendige. Når styringen i sig selv bliver en del af udfordringen, er det svært ikke at blive mere frustreret end underholdt.

En ujævn læringskurve

The Spirit of the Samurai er ikke et langt spil – det kan klares på 8-10 timer – men alligevel virker det, som om udviklerne har travlt med at skrue op for sværhedsgraden. Udfordringerne hopper lynhurtigt fra det overkommelige til det nærmest brutale, og læringskurven føles så stejl, at selv tålmodige spillere kan blive fristet til at give op.

Bosskampene, der ellers burde være spillets højdepunkter, er heller ikke imponerende. De minder ofte mest om almindelige fjender med lidt ekstra liv og mangler den kreativitet og intensitet, man ellers forventer. Når et spil trækker på Soulslike-genren, er det virkelig en skuffelse, at bosskampene ikke leverer.

Stemning og visuel præsentation

På trods af de mange problemer med gameplayet er The Spirit of the Samurai visuelt virkelig interessant. Udviklerne har selv fortalt, at de er inspireret af kunstnere som Zdzisław Beksiński og H.R. Giger, og det bærer spillet tydeligt præg af. Den unikke stop-motion-stil og de håndtegnede detaljer skaber en atmosfære, der både er grotesk og spændende. Alt i alt ser spillet rent visuelt super fedt ud.

Lydsiden bidrager også til den mørke stemning og stemmeskuespillet, der gør det, det skal, og spillet er fyldt med effektfulde lyde, der underbygger atmosfæren. Musikken er stemningsfuld og forstærker spillets uhyggelige og mareridtsagtige univers.

Konklusion

The Spirit of the Samurai er et spil, der har mange interessante idéer, men desværre ikke formår at udføre dem helt overbevisende. Den unikke visuelle stil og den mørke fortælling er uden tvivl blandt spillets styrker. Det er et spil, der tør være råt og uslebet og giver en stemningsfuld oplevelse, hvor især atmosfæren og de imponerende cutscenes skiller sig ud.

Desværre bliver helhedsindtrykket trukket ned af den upræcise styring og en ujævn læringskurve. Spillet sætter barren højt for sine udfordringer, men formår ikke at dosere den jævnt, hvilket gør det mere frustrerende end tilfredsstillende. Bosskampene, som ellers kunne have været blandt højdepunkterne, mangler i sidste ende variation og ender med at føles forudsigelige.

Er man vild med den dystre æstetik og har tålmodighed til at overvinde spillets udfordringer – både dem, der er tilsigtede, og dem, der føles som designfejl – kan The Spirit of the Samurai stadig have noget at byde på. Men for mange vil det sandsynligvis være en oplevelse, der ikke helt lever op til sit potentiale.