The Studio-anmeldelse – Et kærlighedsbrev skabt af filmelskere til filmelskere

The Studio er en serie, der ikke bare underholder, men som slår ned i sjælen med et slag så følelsesladet og præcis, at det føles som et direkte opkald fra filmens hjerte til mit eget. Som cinephile, som en livslang elsker af film, serier og spil – ja, alle de medier, der stadig lidt for ofte bliver set ned på af den såkaldte “seriøse kultur” – har jeg sjældent følt mig så set, så rørt og så begejstret. The Studio er en gave. En kærlighedserklæring. Et mesterværk. Punktum.

Hver episode er som at åbne en ny filmisk gaveæske, pakket ind med kærlighed og detaljegrad, der kun kan komme fra folk, der selv elsker film. Det er en serie skabt af filmelskere til filmelskere. Og jeg føler mig tryllebundet. Jeg har genset flere afsnit, ikke fordi jeg ikke forstod dem første gang – men fordi de resonerer dybt i mig. Fordi de føles som spejle, som refleksioner af, hvad det vil sige at brænde for noget, som resten af verden ikke altid forstår.

Midt i kaoset

Og så er der cinematografien – hold nu op! Den placerer én midt i orkanens øje med en intensitet, indlevelse og kaos, der gør, at man næsten glemmer at trække vejret. Kameraet er lige så levende og uforudsigeligt som karaktererne selv. I bedste kaotisk stil eskalerer handlingen i hvert afsnit konstant, og man bliver næsten lige så forpustet og forvirret, som hvis man selv stod midt i situationen. Det er energisk, det er dynamisk, det er filmisk vildskab på sit allerbedste.

Det hele bliver samtidig pakket ind i en æstetisk perle af en stil: en varm, hyggelig 60’er-æstetik med oldschool musik, bløde brunlige farver og en nostalgisk charme, der står i en genial kontrast til det moderne, kaotiske indhold. Musikken er nøje udvalgt og fungerer nærmest som en ekstra karakter i sig selv – den orkestrerer følelsen i hver scene med en præcision, der viser, hvor meget overskud der er i produktionen.

Dét afsnit!

Afsnit 6, The Pediatric Oncologist, er et kunstværk i sig selv. Jeg vil vise det til alle, der nogensinde har trukket på skuldrene af filmmediet. Det er beviset på, at film og serier er lige så stor kunst som maleri, litteratur eller teater. Det er rørende, det er tåkrummende – men på den måde, hvor man mærker hver eneste følelse, hver eneste nuance og jeg sidder tilbage med en klump i halsen og en trang til at råbe til tv-skærmen “forstå nu at film er kunst, båtnakker!”.

Udpenslet meta og satire

Instruktionen i serien er magtfuld. Hvert afsnit er et stilistisk eksperiment, en narrativ leg, men det er aldrig tomt stilistisk gejl. Det har formål. Vi får f.eks. et longtake-afsnit, der er et onetake – og samtidig handler om at optage et onetake. Det er meta, det er intenst, og det er brillant. Et andet afsnit foregår under Golden Globes, hvor Seth Rogens karakter konfronteres med sin egen følelse af utilstrækkelighed og usynlighed i en industri, han lever og ånder for. Det er smerteligt genkendeligt – og samtidig hysterisk morsomt.

Netop humoren er et af seriens hemmelige våben. Balancen mellem komedie og drama er perfekt. Seth Rogen leverer en præstation, der er både tragikomisk og menneskelig. Han er både manden, man vil grine af og græde med. Hver gang hans karakter gør noget katastrofalt dumt, sidder man med hjertet i halsen – og man kan ikke kigge væk. Det er som at se et trafikuheld i slowmotion – fascinerende og hjerteskærende på samme tid.

Og så er der cameos! Hold nu op, hvor er det fedt at se alle de kendte ansigter – store skuespillere og instruktører, der spiller sig selv med selvironi og varme. Det føles aldrig som tomme gæsteoptrædener, men som en del af det organiske univers, serien har bygget op. Man kan mærke, at alle involverede elsker mediet og elsker at være en del af denne fortælling

Konklusion

The Studio er en tour de force. En serie, der tør være alt det, som film og serier ofte bliver beskyldt for ikke at være: Intellektuel, følsom, sjov, eksperimenterende, dyb, overfladisk (når det er nødvendigt), og frem for alt – menneskelig. Den kan mærkes. Og det er det største, man kan sige om kunst.

Jeg kan ikke anbefale den nok. Til alle cinephiles, kreative sjæle og dem, der nogensinde har følt sig lidt alene i deres passion for det “uofficielle” kulturliv – The Studio er ikke bare god. Den er livsbekræftende.

Som en sidste bemærkning – sæson 2 er allerede blevet godkendt, og jeg kan ikke vente med at se, hvad de ellers finder på!

Henrik Brandt

Skribent & Anmelder

---

Henrik lever og ånder for fantastiske, eventyrlige og skræmmende oplevelser – både i spil, film og tv-serier. Specielt dyrker han Star Wars, alt inden for superhelte -og gysergenren, og singleplayer-oplevelser på sin Playstation som ekstremsport. I stedet for at gå i kirke, bruger han tiden på at sidde i de hellige biografsales dunkle mørke, og bevidner filmenes fantastiske fortællinger som de er skabt til at blive oplevet.