The Wizard of Kremlin-anmeldelse – En spillefilm forklædt som dokumentar

Bare en spytklat fra Den Røde Plads finder man Kremlen, som er navnet på Moskvas historiske fæstningskompleks, der ligger – ja – lige midt i centrum af byen. Og når man i dag taler om Kremlen, så er det jo Moskvas og Ruslands politiske og administrative centrum. Det er her, vi finder præsidentens officielle kontor og arbejdsplads. Det er også her i området, man finder flere historiske kirker, katedraler og paladser fra zar-tiden samt museer.

Men når man taler om Kreml i dag, er det også noget andet. Ordet bruges nemlig ofte som en metonymi – altså et stednavn, der repræsenterer den russiske regering og i mange tilfælde også præsidenten selv.

Netop det bliver centralt, når man kaster sig over filmen The Wizard of Kremlin, som er skrevet og instrueret af den franske instruktør Olivier Assayas. Han er primært kendt for sine franske produktioner, men med The Wizard of Kremlin har vi med en langt mere international film at gøre.

I hovedrollerne finder man blandt andet Paul Dano som Vadim Baranov. Den svenske skuespiller Alicia Vikander spiller Ksenia, mens Tom Sturridge indtager rollen som Dmitri Sidorov. Derudover finder man navne som Jeffrey Wright i rollen som Rowland – og ikke mindst Jude Law, der spiller Vladimir Putin.

I The Wizard of Kremlin følger man en ung russisk avantgardekunstner og producer af reality-tv, som bliver rådgiver for ingen ringere end Vladimir Putin, netop som Putin er på vej mod magten i Rusland i årene efter Sovjetunionens fald. Det er en periode præget af efterdønningerne fra Den Kolde Krig, hvor både Rusland og resten af verden forsøger at finde fodfæste i en ny virkelighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Arkaden+

Dermed befinder historien sig i en tid, hvor politiske spændinger, magtspil og usikkerhed præger både Rusland og den internationale scene, og hvor grænsen mellem politisk strategi og ren manipulation hurtigt kan blive flydende.

The Wizard of Kremlin er derfor et politisk drama med et tydeligt historisk udgangspunkt.

Om det er en vellykket kombination, er netop det, vi skal kigge nærmere på nu.

Fra Sovjetunionens kollaps til Putins magt

Film om Den Kolde Krig og Sovjetunionen har vi set mange af gennem årene. Det er en periode, der igen og igen vender tilbage i filmens verden. Til gengæld er der langt færre fortællinger, der dykker ned i tiden lige efter Sovjetunionens sammenbrud – altså de år i begyndelsen af 1990’erne, hvor Rusland pludselig stod i en ny og langt mere uforudsigelig virkelighed. Og for mig gør det faktisk The Wizard of Kremlin interessant som udgangspunkt.

Filmen tager os netop tilbage til den periode. Sovjetunionen er faldet fra hinanden, og Rusland forsøger at finde ud af, hvad landet egentlig skal være nu. Midt i den omvæltning møder vi den unge og usædvanligt intelligente Vadim Baranov, som i begyndelsen bevæger sig rundt i kunstmiljøet som avantgardekunstner. Senere bevæger han sig ind i medieverdenen som producer af reality-tv – en udvikling, der måske virker overraskende, men som hurtigt viser sig at bringe ham tættere og tættere på magtens centrum.

Det er nemlig her, Baranov kommer i kontakt med en tidligere KGB-agent, der langsomt men sikkert bevæger sig op gennem systemet. En mand, som senere bliver kendt i hele verden – Vladimir Putin.

Baranov ender med at blive en slags uofficiel rådgiver og spindoktor i kredsen omkring den kommende russiske leder. Han er med til at forme fortællinger, skrive taler og i det hele taget skabe den virkelighed, som det nye Rusland præsenterer for både sig selv og omverdenen.

Men midt i alle de politiske intriger findes der én person, der står uden for det system, Baranov ellers navigerer så sikkert i. Ksenia, en kvinde der på mange måder repræsenterer noget helt andet – en mulighed for at slippe væk fra magtens spil og den verden, der langsomt opsluger ham.

Det politiske drama

The Wizard of Kremlin er baseret på Giuliano da Empolis debutroman fra 2022, og filmen gør også indledningsvis opmærksom på, at den er baseret på virkelige hændelser. Samtidig understreger filmen, at alle dialoger og ytringer fra karaktererne er fiktion. Det ændrer dog ikke nødvendigvis på den følelse, man sidder tilbage med, når man ser filmen.

For The Wizard of Kremlin er langt hen ad vejen bygget op i en form, der minder om dokumentarfilm. Det er en spillefilm, men den fortælles i en dokumentarisk ramme, og det bliver understøttet af historiske billeder og arkivoptagelser fra nogle af de begivenheder, der berøres i filmen. Vi ser blandt andet optagelser af Vladimir Putin, historiske klip fra Rusland og Ukraine samt billeder fra nogle af de politiske begivenheder, der danner baggrund for fortællingen.

Filmens struktur tager udgangspunkt i Vadim Baranov, som vi møder efter, at han har indstillet sin politiske karriere. I en samtale med Lawrence Rowland, der er spillet af Jeffrey Wright, ser han tilbage på sin tid i tjeneste for Putin og for Kreml. Gennem den samtale bliver vi som seere ført tilbage til en periode, hvor magtspillet i Rusland for alvor tog form.

På den måde fungerer filmen faktisk ganske godt som politisk drama. Vi kommer helt tæt på magtens centrum og på de strategiske overvejelser, der ligger bag de beslutninger, der bliver truffet. Men den tilgang har også en effekt på filmens tempo. De omkring to timer og tyve minutters spilletid kan i sidste ende føles ret langtrukne.

Historien er i og for sig ganske interessant, og de karakterer vi møder, er også interessante i deres udgangspunkt. Samtidig har de en vis begrænsning, fordi de trods alt skal holde sig nogenlunde troværdigt til de historiske personer, de er inspireret af.

Paul Dano spiller hovedrollen som Vadim Baranov, og hans præstation er i høj grad præget af en underspillet tilgang. Der er ikke noget utroværdigt i det, han gør, men der er heller ikke de store udsving i præstationen.

Det er måske endnu mere interessant at se Jude Law i rollen som Vladimir Putin. Jude Law er normalt en meget karismatisk skuespiller, men Putin fremstilles her som en langt mere mådeholden mand i forhold til sit følelsesregister. Han er beslutsom og velovervejet, men ikke nødvendigvis en karakter, man umiddelbart vil beskrive som karismatisk.

Derfor er Jude Law også i en situation, hvor han må underspille meget af sin egen naturlige karisma, og det lykkes faktisk ganske godt. Samtidig ligner han i filmen Vladimir Putin overraskende meget, hvilket også giver rollen en vis troværdighed.

Alicia Vikanders rolle er til gengæld en lidt spøjs størrelse i fortællingen. Hun dukker op med jævne mellemrum og har en betydelig indflydelse på mange af de ting, der sker for Baranov, men karakteren fremstår også en smule løsrevet fra filmens øvrige fortælling.

Som tidligere historielærer er det svært ikke at finde filmen interessant i sit udgangspunkt. Den belyser trods alt en periode i russisk historie, som vi ikke så ofte ser behandlet i film. Samtidig kan man også have sine forbehold over for den måde, historien bliver fortalt på. For selvom Putin til tider fremstår som en relativt sympatisk karakter, ligger der hele tiden en underliggende fornemmelse af hans magt, hans beslutsomhed og hans kynisme.

Magt, manipulation og fortællingen om Rusland

Noget af det mest spændende ved The Wizard of Kremlin er den måde, filmen skildrer magtens mekanismer på.

Filmen viser tydeligt, hvordan propaganda og strategisk kommunikation kan være afgørende i politik. Og måske endnu mere interessant – hvordan begivenheder kan iscenesættes, så de i sidste ende bliver opfattet som virkelighed.

Kommunikation bliver på den måde ikke bare et redskab, men et egentligt politisk våben.

Filmen arbejder også visuelt med den udvikling, Rusland gennemgår efter Sovjetunionens fald. I begyndelsen møder vi et Rusland, hvor der er håb, farver og en følelse af muligheder. Et land i bevægelse, hvor dem med mod og evner kan forsøge at gribe chancen.

Senere ændrer billedet sig, og gradvist får vi også en fremstilling af et mere topstyret Rusland, hvor magten samler sig omkring et stadig stærkere politisk centrum. Putins vej til magten fremstilles som noget, der i høj grad er planlagt og tilrettelagt af politiske aktører med stærke strategiske evner.

Konklusion

The Wizard of Kremlin er et interessant politisk drama, som dog ikke brillerer med de mest mindeværdige karakterer eller de mest markante skuespilpræstationer.

Til gengæld er filmen stabil og konsekvent i sin fortælling. Det er interessant at komme tæt på denne fortolkning af Putins vej til magten, og det er også interessant at se en film, der behandler politik som et strategisk spil, hvor kommunikation og fortællinger kan få enorm betydning.

Samtidig trækker filmen også en smule i langdrag. Den dokumentariske fortælleform og det stærke fokus på det politiske spil gør, at tempoet flere steder føles tungt.

Man bør også som seer huske sin kritiske sans. Selvom filmen arbejder med historiske begivenheder og dokumentariske virkemidler, er der stadig tale om fiktion.

Er man historisk interesseret, og har man en særlig interesse for Den Kolde Krigs efterdønninger og Ruslands politiske udvikling, er der bestemt noget at hente i The Wizard of Kremlin. Men for andre seere kan filmen meget vel føles en anelse for lang, en anelse for grå og en anelse for forsigtig i både sit visuelle udtryk og sit kunstneriske mod.

Tak til Nordisk Film Biografer Kennedy Arkaden i Aalborg for at gøre visningen mulig til denne anmeldelse.

Lau Mellemgaard Eskildsen

Chefredaktør

---

Lau er uddannet skolelærer med speciale i kulturfag og har altid haft en forkærlighed for stærke fortællinger – både i spil og på film. Oblivion og Fallout 3 blev startskuddet på en livslang interesse for action-rollespil, og siden da har dystopiske universer og eksistentialistiske narrativer haft en særlig plads hos ham. Han elsker at nørde rundt i både spil- og filmverdenens store spørgsmål og små detaljer