Thunderbolts*-anmeldelse – Florence Pugh ER Iron Mans arvtager

Thunderbolts* er en af de mest ventede Marvel-film, og det er ikke uden grund. Her får vi nemlig et helt nyt hold af antihelte og skurke, som fans af MCU allerede vil genkende fra tidligere film og serier. Det er lidt som at samle et hold af de mest dysfunktionelle karakterer og se, hvad der sker – og det virker!

Hvad er Thunderbolts egentlig?

Hvis du ikke lige er inde i tegneserierne, så er Thunderbolts typisk et hold af skurke, der enten prøver at finde forløsning som helte eller bare har deres egne skjulte dagsordener. Holdet blev oprindeligt samlet af Baron Helmut Zemo og debuterede i 1997 som en slags erstatning for Avengers, der på det tidspunkt blev anset for at være døde. Mange sammenligner dem med DC’s Suicide Squad, og det giver faktisk ret god mening.

I filmen bliver gruppen dog modvilligt samlet af Valentina Allegra de Fontaine, og de bliver hurtigt kastet ud i en dødsfælde, hvor de tvinges til at konfrontere deres mørkeste hemmeligheder og traumer. Spørgsmålet er bare, om de kan finde ud af at arbejde sammen – eller om de falder helt fra hinanden.

En frisk start for MCU

MCU har haft lidt svært ved at finde fodfæste efter Avengers: Endgame.

Men Thunderbolts føles som en frisk start. Filmen balancerer action, humor og følelser på en måde, der virkelig fungerer. Den er ikke bare endnu en stor CGI-fest – her er der faktisk fokus på karaktererne og deres udvikling, og det gør hele forskellen.

Florence Pugh som Yelena Belova er uden tvivl filmens hjerte. Hun leverer en præstation, der er både rørende og relaterbar, især fordi hendes karakter kæmper med depression, ensomhed og afhængighed. Hendes kemi med resten af holdet – især Red Guardian og Bob – skaber nogle af de mest mindeværdige øjeblikke i filmen.

Og så er der Lewis Pullman som Bob/Sentry. Han bringer en uventet dybde til sin karakter og stjæler flere scener. Resten af holdet får også deres tid til at skinne: Bucky Barnes er stadig den stoiske type, John Walker er lige så frustrerende som altid, og Ghost bidrager med sin egen kant. Dynamikken mellem karaktererne minder lidt om Guardians of the Galaxy – bare med en mørkere tone.

En historie med noget på hjerte?

Det, der virkelig gør Thunderbolts speciel, er dens temaer. Filmen tager fat på emner som mental sundhed, ensomhed og selvværd, og det bliver gjort på en måde, der føles ægte. Det er ikke bare en actionfilm – det er en historie om at finde mening og fællesskab, selv når alt ser sort ud.

Selvfølgelig er der også masser af action. Kampene er velkoreograferede, og filmen bruger både praktiske effekter og on-location optagelser, hvilket giver det hele en mere autentisk følelse. Især konfrontationen med Sentry er et højdepunkt – intens og visuelt imponerende.

Humoren i Thunderbolts er også værd at nævne. Red Guardian står for mange af de komiske øjeblikke, og Julia Louis-Dreyfus som Valentina bringer en skarphed og charme, der løfter flere scener. Humoren fungerer som en god kontrast til de tungere temaer og gør filmen mere balanceret.

Og ja, der er selvfølgelig post-credit scener – to, faktisk. Den sidste er en af de mest mindeværdige i MCU’s historie og giver et spændende glimt af, hvad der venter i fremtiden.

Overraskende score

Normalt er musik til Marvel-film ikke noget, jeg plejer at skrive om. Dog formår bandet Son Lux – som også stod bag musikken til Everything Everywhere All at Once – at levere et dybtfølt score, der skiller sig ud. Selvom det ikke når samme niveau som nogle af Hans Zimmers mest ikoniske værker, er det et soundtrack, jeg vil vende tilbage til igen og igen.

Son Lux’ unikke musikalske tilgang skaber en overjordisk helhed, der balancerer mellem rå følelsesmæssig intimitet og en imponerende sonisk dybde.

Konklusion: En film med kant og hjerte

Thunderbolts er ikke bare endnu en Marvel-film. Den føles som noget nyt og anderledes, og det er lige, hvad MCU har brug for lige nu. Med stærke præstationer, en engagerende historie og et fokus på karakterernes følelser og relationer, er det en film, der både underholder og rører.

Hvis du er fan af MCU – eller bare elsker en god historie med kant – så er Thunderbolts helt klart værd at se.