Produkt: TP-Link Tapo L530E & TP-Link Tapo 630
Produkttype: E27 Lyspære (Tapo L530E) og GU10 Spotlys (Tapo 630)
Kompatibel med: Smartphones (via Tapo-appen), Google Home, Apple Home og Amazon Alexa
Emil Øgaard
Estimeret læsetid: 3 minutter.
April 4, 2024
To gode begynderlys til dem, der pønser på at tage springet med smartlys
Tidligere har vi anmeldt TP-Links nye lysstrip, Tapo L920-5, som er en billigere udgave af Philips Hues lysstrip, men med et simpelt setup. Denne anmeldelse kommer til at omhandle lyspæren, Tapo L530E, og spotlysene, Tapo L630.
Ligesom lysstrippen er disse to produkter også lette at sætte op, og fungerer upåklageligt. Men de er dog lidt begrænsede i sine features.
Tapo L530E (lyspære)
Tapo L630 (spotlys)
Begge produkter bliver sat op på præcis samme måde som lysstrippen. Når man har hentet Tapo-appen på sin mobil og oprettet en bruger derinde, skal man trykke på et “+”-ikon og vælge sit produkt. Efter man har valgt sit produkt, skal man installere lyset i det lyskilde, der er kompatibel med fatningen. Herefter skal man connecte det til sit WiFi.
Når det hele er sat op, er det nemt og simpelt at tænde og styre lyset fra sin smartphone. Der er dog ikke så mange effekter, man kan lege med som ved lysstrippen.
De simple funktioner inkluderer tænd/sluk af lyset fra din smartphone, styring af farve via en farvepalette og lysstyrke heraf (1% – 100% lysstryrke), og tidinstilling af lys, hvis man nu skal på ferie. Den eneste effekt er, at lysene skifter tilfældigt farve indenfor et kort interval.
Jeg savner, at man kan lave sin egen effekt til fx at imitere en solopgang, hvis man bruger lyset i sit soveværelse, eller at de kan have en “gnitrende” effekt som stearinlys.
Ligeledes er farvegengivningen ret begrænsende ift. Philips Hue, der er bedre til at vise forskellige nuancer i farverne. For de fleste er farveudvalget helt fint, da man hurtig finder en farve, der passer til rummet. Men for dem, der godt kan lide at lege med lyset, kan det være begrænsende.
Fordelen ved Tapo L530E og Tapo 630 er, at de er billige og intuitive. Hvis man pønser på, om man skal overgå til smartlys i sit hus, er de virkelig gode til at starte med. De koster omkring 100 kroner stykket – Tapo 630 er dog et sæt med 4 spots til omkring 350 kroner – hvilket er en pris de fleste kan være med på.
Man kan teste lyset og se, om det giver mening at investere i et dyrere system som Philips Hue, der også kommer med et fysisk kontrolpanel. Tapo-kontrolpanelet har du på din telefon eller hvis du slår det til din digitale assisten som Google Home eller Alexa.
Det jeg kunne savne ved L530E var, at de kom til en E14-fatning, så jeg også kunne bruge dem til mine gulvlamperne rundt i lejligheden.
TP-Links Tapo L530E og Tapo L630 er to sublime produkter til prisen. Selvom de er begrænset af farvegengivning, kun at være fastlåst til en E27-fatning og ingen mulighed for selv at indstille effekter, så fungerer de på at være nemt og simpelt.
Det er to produkter, der, ligesom Tapo L920-5, er gode begynderprodukter til dem, som overvejer om de skal tage springet med smartlys til sin bolig. Prisen og brugervenligheden gør det dem yderst attraktive for en bred målgruppe.
Jeg kan varmt anbefale produkterne, men man skal ikke forvente tekniske vidundere, hvis man allerede har et Smart Home.
Produkt: TP-Link Tapo L530E & TP-Link Tapo 630
Produkttype: E27 Lyspære (Tapo L530E) og GU10 Spotlys (Tapo 630)
Kompatibel med: Smartphones (via Tapo-appen), Google Home, Apple Home og Amazon Alexa
Skribent & Anmelder
Emil er uddannet Cand. Mag. i Medievidenskab, hvor han specialiserede sig i spilteori og ludonarrativitet. Har tidligere været skribent hos Pixel.tv. Lige siden han spillede Kingdom Hearts for første gang på sin PS2, har han været bidt af RPG-spil. Derudover er spiludvikling i Danmark et af hans store interessefelter.
Nyhed
May 8, 2025
Nyhed
May 8, 2025
Anmeldelse
May 9, 2025
Anmeldelse
May 9, 2025
© Copyright - arkaden.dk