Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Arkaden+ Arkaden+
  • Merch Merch
  • Søg Søg
Header Banner
Anmeldelse

Train Valley World–anmeldelse – Et hyggeligt togspil hvor dampen hurtigt går af

Train Valley World–anmeldelse – Et hyggeligt togspil hvor dampen hurtigt går af
Foto: Milestone S.r.l.
Lasse Bjørnsten Rasmussen

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Estimeret læsetid: 3 minutter.

September 2, 2024

Monster Jam vender tilbage med en ny udgivelse, men det var ikke det monstertruck-kaos, jeg havde håbet på

Er du en af dem, der får et lille smil på læben ved tanken om tog, logistik og supply chain management? Så kan Train Valley World meget vel være noget for dig. Som en fan af både logistik og tog glædede jeg mig til at dykke ned i det nyeste kapitel i denne spilserie. Train Valley World er den tredje titel i en række af spil, der lægger vægt på det hyggelige ved at planlægge togruter frem for hardcore tog-simulationer. Men er der nok til at tilfredsstille den indre logistiknørd?

Simpelt, men fornøjeligt gameplay

Train Valley World bygger videre på seriens kerneprincip: at kortlægge optimale togruter. Spillet går ud på at transportere produkter fra punkt A til punkt B, hvor de indgår i produktion af nye varer, som så skal videre til næste destination. Som i de tidligere spil er fokus på hygge frem for realisme – fx kan du levere burgere til Loch Ness-uhyret.

Byerne, du leverer til, har forskellige behov, fra køer til elpærer, og opfylder du disse, vokser byerne, hvilket øger din indtjening. En sjov detalje er, at man bogstaveligt talt kan se byerne vokse, når de får leveret de nødvendige varer.

Du skal selv lægge togruterne og købe byggerettigheder samt låse op for nye industrier. En markant ændring fra tidligere titler er, at togene ikke længere kan kollidere; i stedet kører de igennem hinanden med en forsinkelse, hvilket belønner optimal planlægning. Personligt savnede jeg ikke togkollisionerne, da de tidligere tilføjede unødig kompleksitet uden at øge den strategiske dybde. Udviklerne har dog annonceret en expert mode, hvor kollisioner igen bliver en mulighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Post Banner

Reklame for Spilprisen

Spillets simple præmis formår at tilbyde mange timers underholdning, især takket være en større kampagne med varierende kort og udfordringer, der virkelig sætter din logistikfærdigheder på prøve. Hver mission belønner dig med stjerner, som kan bruges til at opgradere personale og tog, hvilket giver et incitament til at vende tilbage og klare de kort, hvor du måske ikke fik alle stjernerne i første forsøg.

Foto: tinyBuild / Anders Isaksen

Begrænset indhold uden for kampagnen

Desværre opstår problemet, når kampagnen er gennemført, og alle stjerner er indsamlet. Uden for kampagnen er der nemlig ikke meget at lave. Hvor mange lignende spil tilbyder tilfældigt genererede kort eller andre spilmodes, har Train Valley World ingen af disse muligheder. Multiplayer er en mulighed, men i min tid med spillet lykkedes det mig ikke at finde en eneste online kamp, hvilket gjorde denne funktion nærmest overflødig.

Udviklerne har dog planer om at tilføje flere kort til kampagnen og en level editor, hvor brugere kan skabe og dele kort med hinanden. Men indtil disse funktioner bliver implementeret, er det svært at anbefale spillet på baggrund af fremtidige løfter.

Pænt at kigge på, men hurtigt glemt

Train Valley World følger i sine forgængeres spor med en hyggelig og tegneserieagtig grafikstil, hvor små finurlige detaljer præger byerne og fabrikkerne. Det er hyggeligt at kigge på, men ikke videre teknisk imponerende, og fraværet af mennesker i byerne kan få dem til at føles lidt livløse.

Musikken i spillet er desværre fuldstændig ligegyldig. Den består af en underligt underspillet omgang country, der føles som elevator-musak. Efter kort tid blev jeg så træt af lyden, at jeg valgte at spille med Spotify i baggrunden i stedet.

Foto: tinyBuild / Anders Isaksen

Konklusion

Train Valley World har et simpelt, men vanedannende gameplay, der appellerer til dem, der elsker logistik og planlægning. Kampagnen er solid og underholdende, men desværre er der i spillets nuværende form alt for lidt indhold til at holde interessen fanget i længden. Den kedelige lydside og den lidt tamme grafik gør det heller ikke lettere at give spillet topkarakterer.

Udvikler/Udgiver: Flazm / tinyBuild

Genre: Tog simulator / Puzzle

Platform: PC

3 / 6
Lasse Bjørnsten Rasmussen

Lasse Bjørnsten Rasmussen

Skribent & Anmelder


Lasse lever og ånder film, spil og tv-serier og elsker at formidle det. Siden han startede en PlayStation 2 op og så den originale Star Wars-trilogi, har han været fascineret af begge verdener lige siden. Han har taget sine første store skridt ind i formidlingens verden og har fået nok blod på tanden til at blive ved med at formidle om de største og fedeste ting i film- og spilverdenen.

Mest læste i dag

De 5 bedste og værste Call of Duty-spil nogensinde

toplists

January 24, 2026

De 5 bedste og værste Call of Duty-spil nogensinde

Resident Evil Showcase – alt hvad du skal vide

Nyhed

January 16, 2026

Resident Evil Showcase – alt hvad du skal vide

Så er der livstegn fra Marvel’s Blade

Nyhed

December 26, 2025

Så er der livstegn fra Marvel’s Blade

Der kommer “langt flere inficerede” med i næste sæson af ‘The Last of Us’

Nyhed

March 14, 2023

Der kommer “langt flere inficerede” med i næste sæson af ‘The Last of Us’

Sidebar Banner

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate
  • Indsamlingsregnskab

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk