Produkt: Turtle Beach Burst II Pro
Produkttype: Trådløs Gaming Mus
Unikke Features: 8000 Hz Polling Rate, letvægtsdesign, god batterilevetid
Emil Øgaard
Estimeret læsetid: 4 minutter.
March 9, 2026
Da jeg havde min nuværende mus, Razer Deathadder V4 Pro, under luppen, sad jeg tilbage med følelsen af, at alt bare klikkede – bogstaveligt talt. Det føltes som om det var en forlængelse af din arm, hvor den smeltede sammen med din hånd. Derfor var jeg spændt på, om Turtle Beach kunne gentage kunststykket med deres Burst II Pro. Men selvom vi har at gøre med en ultralet mus med 8KHz polling rate, der er hurtigere end sin egen skygge, så er der altså nogle ridser i lakken, som det høje prisskilt har svært ved at dække over.

Ved første øjekast ser Burst II Pro skarp ud med sit minimalistiske, matte design. Men glæden er kortvarig, hvis du foretrækker et rent setup. Den matte finish er nemlig en sand magnet for fedtfingre. Efter blot et par timers intens gaming lignede musen noget, der havde været gennem en pose chips, og det kræver en del knofedt at få den pæn igen. I det store hele er det sådan man kan forvente en gaming-mus ser ud, men andre brands som Razer og Logitech kører deres muse i et mere glat finish, så det netop ikke bliver et stort problem.
Når det kommer til selve formen, ligger den faktisk rigtig godt i hånden, og vægten på de blot 56 gram gør den utroligt let at rykke rundt med på måtten. Hvis man er en “claw-grip”-bruger, er musetasterne dog konstrueret således, at de er markant nemmere at aktivere nede i bunden end tættere mod midten. I praksis betyder det en inkonsekvent modstand i klikkene, som kan være frustrerende i kampens hede. Det gør hele feelen med musen underlig, hvis man spiller intense skydespil. Og det er faktisk ærgerligt, da selve tasterne ellers føles habile.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Reklame for Arkaden+

Der hvor Turtle Beach virkelig vinder terræn, er på performance. Med deres “Owl-Eye” 30K-sensor og en polling rate på op til 8 KHz er musen ekstremt responsiv. I spil mærker man tydeligt, at det føles meget mere levende, hvor hvert lille ryk responderer med dertilhørende små kamerabevægelser.
Udover det er der også truffet nogle designvalg, som undrer mig. Pladsen bag musehjulet er stort set ubenyttet. Hvorfor har man ikke placeret DPI-knappen her eller implementeret en funktion til at sætte musehjulet i “frigear”, som vi ser hos konkurrenterne? DPI-knappen er i stedet gemt væk på siden, hvilket føles som en lidt kluntet løsning. Når man betaler en premium pris, forventer man også, at hver kvadratmillimeter er udnyttet til at gøre livet lettere for brugeren.
Jeg heller ikke anbefale denne mus til folk, der ikke spiller skydespil. Det er klart til denne målgruppe som denne mus er tiltænkt spil. Ellers kan du sagtens nøjes med en mus med lavere polling rate.
Kigger man på, hvad man ellers får med i æsken, så er der dog tænkt over sagerne. Vi har et USB-A til USB-C-kabel til både opladning og trådet forbindelse, og ellers en USB-C til USB-A-converter, hvor du kan smide USB-A-donglen i for en 2.4G trådløs forbindelse. Der er også griptape til begge musetaster og til siderne – generelt har jeg dog dårlig erfaring med dette, da det hurtigt bliver klistret, når limen på bagsiden begynder at opløses. Bestil derfor et ekstra sæt, hvis du foretrække dette.
Og som en fin lille detalje får du også 8-punkts dome-PTFE-skøjter og 8-punkts UHMW-PE-holdbare skøjter, der er gode til glasmusemåtter. Det har jeg ikke oplevet, at en producent selv vedlægger disse i æsken. Normalt plejer man selv at skulle investere i dem. Cadeau til Turtle Beach.

Turtle Beach Burst II Pro er på mange måder en solid gamingmus. Den er let, den er lynhurtig, og den sidder (for det meste) godt i hånden. Men den kæmper også mod nogle ret tunge drenge med samme prisskilt. Derfor stiller jeg også højere krav, da jeg ved, hvor standarden ligger.
Hvor Razer Deathadder V4 Pro føltes som en mus, der var optimeret til mindste detalje, falder Burst II Pro på kun at være fin. De inkonsekvente klik for claw-grippers, den sarte overflade og den manglende udnyttelse af knapperne gør, at den ikke når helt op i de øverste luftlag.
Det er en habil gamingmus, der gør det meste rigtigt, men den mangler det sidste strejf af klasse og gennemtænkt design for at retfærdiggøre prisen.
Går du og overvejer en mus i Burst II Pros prisklasse på omkring 1000 kroner, vil jeg hellere anbefale fx Razer Deathadder V4 Pro eller Logitech G Pro X Superlight.
Produkt: Turtle Beach Burst II Pro
Produkttype: Trådløs Gaming Mus
Unikke Features: 8000 Hz Polling Rate, letvægtsdesign, god batterilevetid
Skribent & Anmelder
Emil er uddannet Cand. Mag. i Medievidenskab, hvor han specialiserede sig i spilteori og ludonarrativitet. Har tidligere været skribent hos Pixel.tv. Lige siden han spillede Kingdom Hearts for første gang på sin PS2, har han været bidt af RPG-spil. Derudover er spiludvikling i Danmark et af hans store interessefelter.
Anmeldelse
April 12, 2026
Anmeldelse
April 13, 2026
Nyhed
April 13, 2026
Nyhed
April 13, 2026
© Copyright - arkaden.dk