Arkaden Lille Logo Arkaden Stort Logo
  • Forside Forside
  • Nyheder Nyheder
  • Film & Serier Film & Serier
  • Anmeldelser Anmeldelser
  • Previews Previews
  • Podcasts Podcasts
  • Tech Tech
  • Features Features
  • Toplister Toplister
  • Temaer Temaer
  • Om Arkaden Om Arkaden
  • Søg Søg
Header Banner
Anmeldelse

Two Point Museum-anmeldelse – Management sim med store ambitioner

Two Point Museum-anmeldelse – Management sim med store ambitioner
Foto: Two Point Studios
Kasper Hansen

Kasper Hansen

Estimeret læsetid: 5 minutter.

February 25, 2025

Tilbage i december fik jeg lov til at opleve en lille smagsprøve af hvad Two Point stod og bryggede sammen – nu er det tid til at tage et kig på oplevelsen i sin helhed

Hvis du endnu ikke har læst mit preview af Two Point Museum, så lad mig kort forklare:

Two Point Studios, grundlagt af tidligere talenter fra Bullfrog og Lionhead, har skabt sig et navn med humoristiske simulationsspil. De startede med Two Point Hospital (2018), hvor man byggede og drev et hospital fyldt med absurde sygdomme. Derefter fulgte Two Point Campus (2022), hvor fokus skiftede til at skabe og administrere et universitet.

Nu er de tilbage med Two Point Museum, hvor man får opgaven at bygge og drive et museum. Med den velkendte humor og strategiske dybde fortsætter de med at bringe nye, skæve udfordringer til simulationsgenren. Og de gør det godt – læs med her:

Det forhistoriske museum. Foto: Two Point Museum/Kasper Hansen

Ambitioner i en høj skala

Der er to spiltyper i Two Point Museum: en kampagne og en sandbox-mode. Sidstnævnte er, hvor du bliver sat helt fri og kan gøre, hvad du vil, groft sagt. Men som den singleplayer-type jeg er, gik jeg straks i gang med kampagnen. Den er opbygget med små opgaver, så man hele tiden mærker en progression i sit museum. Man starter samme sted som i previewet – i det forhistoriske museum, hvor fossiler, dinosaurer og andre forhistoriske ting hører til.

Det er egentlig grundpræmissen for spillet. Men hvad der langsomt sker, er en stor udfoldelse af hele spillet, der gang på gang bliver større, men stadig formår at bevare simpliciteten hele vejen igennem. Flere tematiske museer dukker op – alt fra havets liv til et hjemsøgt hotel og endda fremtidens museum. Og hvert sted har sin egen lille form for minispil, uden at det bliver det samme.

På sigt kom der også det, man måske ville kalde sidemissioner, hvor man skulle overtage et allerede igangværende museum og indenfor X antal dage holde styr på alle udstillingerne, for at undgå tyvene og få guld, sølv eller bronze for, hvor god man var. Det blev en smule trivielt og kedeligt i længden. Det var mest det at få gang i sine egne museer og sætte sit præg på dem, der klart var sjovest.

Karikeret men charmerende. Foto: Two Point Museum/Kasper Hansen

En artstyle der er svær at hade

Jeg elsker, når et spil virkelig dedikerer sig til sin artstyle. Two Point Museum gør det på en måde, der føles både legende og karikeret, hvor alt fra gæsterne til bygningens detaljer har en vis overdrevet charme. Gæsterne virker kluntede og udtrykker sig i den bedste cartoon-stil – som når de desperat løber mod toilettet med indadvente ben for at holde sig, eller når børn klatrer op på min kødædende plante og bliver spist.

Ja, det lyder måske lidt ondt, men det er faktisk lige så underholdende, når de voksne bliver fanget af de sultne planter. Det er en cartoonagtig tilgang, hvor alt – fra ansigtsudtryk til bevægelser – er forstørret og farverigt, hvilket giver en sjov kontrast til de ellers realistiske omgivelser.

Musikken spiller også en stor rolle, idet den understøtter spillets hyggelige, men også skæve stemning. Alt dette bidrager til en atmosfære, der på mange måder er wholesomely absurd – sjov, ufarlig og fuld af liv.

Her har vi en (u)hyggelig stemning. Foto: Two Point Museum/Kasper Hansen

Hvad kan gå galt?

Det er et spørgsmål, jeg har stillet mig selv flere gange, mens jeg spillede det. Og jeg tror, svaret er intet. Jeg har en følelse af, at jeg ikke rigtig har nogen konsekvenser i spillet. Følger du de små retningslinjer, der er gennem hele spillet, vil du aldrig føle dig prisgivet eller i en presset situation, hverken økonomisk, stabsmæssigt eller vedligeholdelsesmæssigt. Du skal virkelig gøre meget for at ende i problemer, og det er lidt ærgerligt, at der ikke er flere dilemmaer eller problematikker, der skal løses.

Blot et udkast af de mange ture man skal på for at finde udstillinger til sit museum. Foto: Two Point Museum/Kasper Hansen

Exploration

For at få udstillinger skal man også finde dem, og det er her, størrelsen og ambitionerne endnu en gang formår at imponere. Der er så mange forskellige tematikker at opdage – som forhistorisk, havlivet, spøgelser, forskning og rummet. Two Point har nøje udvalgt disse temaer, så intet føles ens eller kedeligt.

Det er også et af de få steder, hvor man virkelig kan blive lidt rystet, for når en ekspedition er lang og krævende, ender man måske med at sende fire eller fem ansatte af sted, og man skal vælge de rette med de rigtige evner. Det gør, at staben kan blive presset på museet i den periode. Men i sidste ende mærker du desværre ingen konsekvenser.

Så er der rundvisning! Foto: Two Point Museum

Gæster og ansatte

Som i næsten hver anden management-simulation skal du sørge for at holde dampen oppe. Gæsterne skal være glade, de ansatte skal have den rette løn, kurser og alt det, der hører til. Her formår Two Point at gøre processen både sjov og spændende på mange forskellige måder.

Du skal skabe de rette forhold i træningslokalerne, i de analytiske rum samt på toiletterne – alt det, der normalt skal til for at opretholde en god stemning og de rette forhold. Dine ansatte stiger gradvist i level, og for hvert femte level kan de trænes i en ny unik evne, som gavner dig, hvor du har behov.

Det samme gælder gæsterne: Hvis priserne er for høje, eller hvis det er kedeligt og gråt, kan du justere. De løser det godt og tilbyder et bredt katalog af genstande og dekorationer, der kan bruges.

Korter over de forskellige museums og udfordringer. Foto: Two Point Museum/Kasper Hansen

Sandkassen

Det er her, den kreative frihed for alvor træder i spil. Du har fuld kontrol over alt, hvad der sker, og du kan skabe kæmpestore museer og sætte dit helt eget præg på det hele. Jeg må indrømme, at sandbox-spiltyper aldrig rigtig har været min kop te – det gælder ikke kun Two Point Museum, men mere generelt.

Jeg kan godt lide, når opgaver bliver serveret for mig, og jeg kan skabe fremskridt på den måde, i stedet for selv at skulle sætte mål. Men muligheden er der, og hvis man har lyst, er der masser at tage fat i.

Konklusion

Two Point Museum er uden tvivl et af de mest charmerende og underholdende management-spil, jeg har spillet længe. Jeg har virkelig hygget mig, og det viser sig, at valget om at drive et museum kan være langt sjovere, end man lige skulle tro – især når det kombineres med den helt rette stemning og den karikerede artstyle, som Two Point er så gode til at mestre. Det er netop den blanding, der gør dette spil til noget særligt.

Hvis du er på udkig efter et roligt og hyggeligt management-sim, hvor konsekvenserne ikke er for strenge, men hvor ambitioner og systemkompleksitet stadig får plads til at blomstre, så er Two Point Museum helt klart et spil, du bør spille. Det er uden tvivl Two Points største og mest ambitiøse titel til dato, og de har formået at gøre det til det bedste spil i franchisen.


Udvikler/Udgiver: Two Point Studios / SEGA

Genre: Simulation, strategi

Platform: PlayStation 5 (anmeldt på), Xbox Series, PC og Mac

5 / 6
Kasper Hansen

Kasper Hansen

Skribent & Anmelder


Kasper har tidligere været skribent og anmelder for GamersLounge. De kompetitive spil som FIFA, Hearthstone og Call Of Duty-serien er nogle, han bruger mange timer på, men via en voksende passion har han også skabt en stor kærlighed til historiedrevne spil – særligt AAA-spil.

Mest læste

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Nyhed

May 8, 2025

Velkommen til Arkadens nye hjemmeside

Clair Obscur: Expedition 33  passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Nyhed

May 8, 2025

Clair Obscur: Expedition 33 passerer 2 millioner solgte eksemplarer – med hjælp fra Oblivion?

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

Anmeldelse

May 9, 2025

Common Side Effects-anmeldelse – Finchedoinks fredags-finurligheder

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Anmeldelse

May 9, 2025

DOOM: The Dark Ages-anmeldelse – en renæssance

Links

  • Privatlivspolitik
  • Om Arkaden
  • Sponsoreret indhold
  • Affiliate

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

pressenævnet logo

© Copyright - arkaden.dk