Vejen Hjem-anmeldelse – En af de mere interessante danske film, men den formår ikke at opretholde spændingen

Vejen Hjem er en af de mere gribende danske film, vi har set på det seneste. Nikolaj Lie Kaas leverer en stærk præstation i hovedrollen, men man forlader alligevel biografen med en fornemmelse af, at danske film stadig har et stykke vej at gå for at nå op på internationalt niveau

Vejen Hjem begyndte som en film, der virkelig lovede at blive en fremragende dansk film. Den første halvdel havde et beundringsværdig højt niveau, og spændingen var intens. Hvis man har set traileren – som de fleste nok har – ved man, at hovedpersonen, Christian, finder sin søn. Dette sker allerede halvvejs i filmen, og efterfølgende falder spændingen dramatisk, som et meteor-nedslag.

Vejen Hjem følger Christian (Nikolaj Lie Kaas), der rejser til Syrien for at finde sin søn, Adam (Albert Rudbeck Lindhardt), som er blevet en del af ISIS. Hans rejse og jagt på sønnen er utrolig spændende, og den første halvdel af filmen er både intens og barsk, hvilket mindede om andre danske film som Under Sandet og Hvidsten Gruppen. Filmen giver et råt og realistisk billede af krigens brutalitet i Syrien. Selvom idéen bag filmen er stærk, og den har stort potentiale, mister den desværre noget af sin kraft i anden halvdel, hvilket kan få publikum til at miste interessen.

Skuespillerne leverer stærke præstationer hele vejen igennem, indtil sønnen dukker op, hvor filmens intensitet begynder at falde

Jeg synes faktisk, at præstationerne i filmen er stærke, også når Kaas skal tale både engelsk og arabisk, hvilket han gør imponerende godt. Men når sønnen bliver fundet, begynder tempoet desværre at falde, og filmen mister noget af sin intensitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Spilprisen

Desværre leverer Lindhardt, der spiller Adam, ikke en særlig overbevisende præstation. Hans skuespil virker ikke troværdigt, og det påvirker i høj grad resten af filmen. Jeg vil næsten sige, at hans indsats er den primære årsag til, at sidste halvdel falder igennem. Dog kan man også undre sig over, om filmen generelt mister sin puls, så snart den når sit “point of no return”. 

Kaas leverer som nævnt tidligere en fremragende præstation i denne film, men når han står over for Lindhardt, mister scenerne noget af sin troværdighed. Selvom det er tydeligt, at filmen forsøger at skildre et anstrengt forhold mellem de to karakterer, forårsaget af flere faktorer, mangler der stadig en mere overbevisende skuespilpræstation fra Lindhardt, der kunne forstærke denne dynamik.

Jeg vil dog give filmen kredit for at give os en interessant og uventet slutning, som jeg ikke havde forudset. Det redder filmen en smule på den sidste halvdel, men ikke nok til at den blevet hevet en stjerne op. 

Set fra den lyse side – denne film vil formentlig fange mange

Til trods for min store kritik, og de ikke så mange stjerner, er jeg overbevist om, at filmen vil appellere til mange danskere. Som altid er holdninger subjektive, og vores individuelle opfattelser og meninger kan variere. Jeg mener, at filmen kunne have opnået en vurdering på 4 eller 5 stjerner, hvis rollen som Adam var blevet spillet af en anden dansk skuespiller, og hvis filmens tempo ikke havde aftaget så markant mod slutningen.

Jeg finder filmens historie særdeles interessant, og den byder på en unik og anderledes fortælling, som adskiller sig fra det, vi normalt ser. Filmen har både stærke og svagere elementer, hvilket resulterer i en vurdering på 3 velfortjente og store stjerner.

Natasha Margrethe Jensen

Skribent & Anmelder

---

Natasha bruger mere tid i biografens mørke end i sin egen stue. Derudover er hun besat af at se film i IMAX, og hun nørder virkelig meget film scores. Når hun ikke sidder foran et lærred i biografen, løber hun lange ture med Hans Zimmers musik i ørerne og lader pulsen følge de store soundtracks.