Venom: The Last Dance 4K-anmeldelse – En popcornfilm med tømmermænd

Der er noget ved Venom: The Last Dance, der ikke helt kan holde til gensynets nådesløse lys. Da jeg så den i biografen, var det en af de der film, hvor man griner lidt for højt af noget lidt for dumt, og popcornene smager af lidt mere. Men nu, hvor filmen er landet i 4K hjemme i stuen, begynder facaden at krakelere – og ikke på den fede symbiot-måde. Det her er én af de film, der falder mere og mere fra hinanden hver gang du smækker den på.

Og hvorfor det? Jo, fordi de plothuller og handlingstråde, man måske kunne ignorere første gang, bliver mere og mere frustrerende ved gensyn. Når det først går op for én, hvor lidt filmen egentlig hænger sammen, er det svært ikke at sidde og blive lidt frustreret, mens man febrilsk leder efter logik med lommelygte.

SSU – Sony’s Spider-Man Universe – er nu lukket og slukket, og det her virker som et sidste krampagtigt vræl fra et filmunivers, der døde hurtigt efter sin fødsel. For The Last Dance er ikke nogen værdig afslutning – det er bare den sidste omgang sukker og støj, før lyset slukkes og Hardy smider tentaklerne.

Men okay, der er stadig charme at finde her. Det er en film, der skriger: Tag hjernen ud og smid den i popcornspanden. Og gør man dét, så er der faktisk en fest at hente.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reklame for Arkaden+

Sidequests, symbioter og søforklaringer

Vi starter, hvor Let There Be Carnage slap – Eddie og Venom er på flugt, og der lurer en ny trussel i horisonten (igen). Filmen er dybest set en buddy roadtrip med aliens og tentakler, hvor makkerparret kastes ud i den ene sidequest efter den anden. Det lyder fjollet – og det er det også. Problemet er bare, at filmen ikke helt kan finde ud af, om den vil være alvorlig eller rendyrket gak. Nye regler bliver smidt på bordet og glemt hurtigere end du kan sige “multivers”.

Historien virker mest som en undskyldning for at smide Eddie og Venom ind i en masse forskellige location-skift og mærkelige optrin, uden nogen reel konsekvens. Og hen mod slutningen bliver vi endda forsøgt ramt på følelserne med flashbacks og moralske budskaber om “familie” og “sammenhold”, som mest af alt føles som en parodi på Fast & Furious – bare med mere slim og færre biler.

Hardy hygger sig – og det redder mere, end det burde

Tom Hardy er stadig filmens store trækplaster – og denne gang virker han faktisk mere engageret. Han får endelig lidt komisk timing til at lande ordentligt, og samspillet mellem Eddie og Venom fungerer bedre end i de to foregående film. Hans præstation bærer stadig præg af, at han har gang i en énmandsforestilling, hvor han både skal være helten og monsteret, men han gør det med energi og et glimt i øjet.

Juno Temple og Chiwetel Ejiofor gør deres bedste for at give filmen lidt emotionel tyngde, men de drukner hurtigt i CGI-brag og gakkede dialoger. Peggy Lu og Stephen Graham er der også – og det er hyggeligt, men ikke banebrydende.

Kort sagt: Ingen spiller dårligt. Men ingen kommer heller til at få en Oscar for det her – og det er nok meget godt.

Skinnende slim og knivskarpe billeder

Der er én ting, som 4K-udgivelsen virkelig får lov at shine med: detaljerne i billedet. De bedste scener – især actionsekvenserne – står knivskarpt og sprudler af farve og kontrast. Venom selv ser fed ud, når han glinser og brøler sig gennem landskabet, og HDR’en giver mørke og eksplosioner lidt ekstra smæk.

Men. Det er også her, at filmens ujævne effekter bliver blottet. For når det ikke fungerer, så fungerer det virkelig ikke. Nogle scener ligner en tech-demo fra et halvt færdigt PS4-spil, og forskellen mellem praktiske effekter og rendyrket CGI er så tydelig, at man nærmest kunne bruge den som undervisningsmateriale.

Venom i surround – og lige i fjæset

På lydfronten holder Venom: The Last Dance sig trofast til franchisens stil – og det betyder ét ord: bask. Dolby Atmos-mixet er et sandt bulderbrag, og det er især Venoms karakteristiske, hæse indre monolog, der brager igennem surroundkanalerne som en verbalt voldelig boomerang. Det sker gang på gang: To mennesker står og snakker stille og roligt, og whomp! – så afbryder Venom med en kommentar, der er så pludselig og tung, at den nærmest vælter tapetet af væggene. Det er voldsomt – men det er også sjovt.

Lydbilledet prioriterer actionen, som det hører sig til i en film, der næsten ikke har andre gear. Der er masser af dynamiske lydeffekter og kanal-specifikke detaljer, hvor især surround højtalerne får lov at arbejde. Scener som den store jagt i floden og det bombastiske klimaks er perfekte lydlegepladser – her folder mikset sig virkelig ud og løfter oplevelsen til noget, der næsten kunne minde om en forlystelsespark med eksamensangst.

Støjniveauet er balanceret hele vejen igennem – du slipper altså for at skrue op og ned som en sindssyg. Dialogen står knivskarp, og selv i de mest absurde scener – som en Bowie-syngende hippiefamilie eller Venoms vanvittige dansescene – rammer musikken faktisk plet. Ikke fordi det er kønt. Men fordi det matcher filmens kulørte kaos.

Ekstramateriale

4K-udgivelsen af Venom: The Last Dance kommer pakket med en række bonusmaterialer, der forsøger at give fans lidt ekstra at tygge på. Her er en oversigt over, hvad du kan forvente:

Deleted & Extended Scenes – En samling på syv scener, der ikke nåede med i den endelige film, herunder “From Bar to the Abyss” og “Xenophage Landing”. De giver et indblik i, hvad der blev klippet fra den allerede kaotiske fortælling.

Venomous Laughs: Outtakes & Bloopers – En kort samling af sjove øjeblikke og fejl under optagelserne, der viser skuespillernes mere muntre sider.

Bonded in Chaos: Tom Hardy – Et kig på Tom Hardys præstation og hans engagement i rollen som Eddie Brock/Venom.

Author of Mayhem: From Writer to Director – En featurette om Kelly Marcels overgang fra manuskriptforfatter til instruktør, og hendes vision for filmen.

Venom’s Inner Circle – Et indblik i de kreative kræfter bag filmen og deres samarbejde med Tom Hardy.

Venom Unleashed: The Action & Stunts – En gennemgang af filmens actionsekvenser og stuntarbejde, der viser, hvordan de blev bragt til live.

Select Scene PreVis – Forhåndsvisualiseringer af udvalgte scener, herunder lufthavns-, ørken- og laboratorieangrebsscenerne.

One Last Dance – Tom Morello x Grandson Music Video – En musikvideo med Tom Morello og hans barnebarn, der tilføjer en musikalsk afslutning på trilogien.

Savor the Last Bite: The Venom Legacy – En retrospektiv featurette, der ser tilbage på Venom-trilogien og dens plads i superheltegenren.

Brock Bottom: Mrs. Chen Interview – Et humoristisk interview med karakteren Mrs. Chen, der giver hendes perspektiv på begivenhederne.

Der er uden tvivl en del at sætte tænderne i, og ekstramaterialet giver faktisk et fint indblik i filmens produktion, fra Tom Hardys engagement til stuntarbejdet bag de store actionsekvenser. Problemet er bare, at det aldrig bliver rigtig spændende – simpelthen fordi selve filmen er så uinteressant. Det føles lidt som at få en rundvisning bag kulisserne på en forlystelse, du ikke gad prøve igen.

Konklusion

Venom: The Last Dance i 4K er som en lunken sodavand: Den har stadig noget sødme, men boblerne er væk. Sony har virkelig gjort en indsats for at give filmen en teknisk flot facade – billedet står knivskarpt, og lydsiden er næsten lige så imponerende med sit bombastiske Atmos-mix, der ryster stuen i den helt rigtige popcorn-rytme.

Men alt det ydre lir kan ikke skjule det, der ligger nedenunder: Et plot fyldt med huller, glemte sidequests og emotionelle momenter, der rammer som en våd karklud i ansigtet. Jo flere gange du ser filmen, desto tydeligere bliver det, at der er mere støj end substans.

Når det er sagt, så er det stadig en underholdende omgang hjernedød kaos, og Tom Hardy virker som om, han har det sjovere end nogensinde. Det smitter. Filmen er måske ikke god i klassisk forstand – men den ved, hvad den er: Et sidste dansetrin i en franchise, der allerede har danset alt for længe.

Hos os på redaktionen blev der kogt en del på Venom: The Last Dance – både før og efter premieren. Hvis du vil dykke dybere ned i Spider-Mans mest ikoniske modstander (som han burde portrætteres), kan du læse eller genlæse vores artikler her. Der er heldigvis stadig håb for symbioten… bare ikke i SSU:

• Top-3 bedste Venom-øjeblikke i tegneserierne
• Hvem er Knull i Venom: The Last Dance?
• En gennemgang af Venom på film

Henrik Brandt

Skribent & Anmelder

---

Henrik lever og ånder for fantastiske, eventyrlige og skræmmende oplevelser – både i spil, film og tv-serier. Specielt dyrker han Star Wars, alt inden for superhelte -og gysergenren, og singleplayer-oplevelser på sin Playstation som ekstremsport. I stedet for at gå i kirke, bruger han tiden på at sidde i de hellige biografsales dunkle mørke, og bevidner filmenes fantastiske fortællinger som de er skabt til at blive oplevet.