Udvikler/Udgiver: 2D Boy / Tomorrow Corporation
Genre: Puzzle-spil
Platform: Nintendo Switch (anmeldt på), Epic Games for Windows og Mac
Emma Stella
Estimeret læsetid: 4 minutter.
October 27, 2024
Kom med på det andet klistret goo eventyr, i en useriøs verden med humor og kreativitet
World of Goo 2 er et puzzle-spil, hvor det handler om at bygge med goo-bolde for at kunne gennemføre spillets mange puzzles. Man kan både bygge broer, tårne og meget andet. Dog skal man have en forholdsvis god strategi og overblik over, hvordan udfordringerne skal løses, da der er forskellige slags goo-bolde og goo-væsner, man skal holde styr på. Undervejs er der også små sjove fortællinger fra verdenen omkring goo-boldene.
Dette spil er efterfølgeren til det første World of Goo-spil, som udkom for 15 år siden, og det leger udviklerne også med. I historien er der et sjovt fokus på årstal. In-game er der mange år mellem det, vi som spillere foretager os, og man rejser også rundt mellem forskellige årstal og fortællinger.
Spillet er inddelt i fem kapitler. Hvert kapitel har sit primære fokus på, hvilke goo-bolde og -væsner der skal bruges. De forskellige goo-væsner har hver deres kvaliteter: Nogle producerer goo, andre laver goo-bolde, nogle skyder goo’en videre, og andre er blot goo.
Det samme gælder også for goo-boldene. Den primære goo-bold kan kun bruges til at bygge med, men der er også nogle, der fungerer som tændstikker eller reb. Nogle fører den flydende goo videre til væsnerne, og der er også goo-bolde, der bruger den flydende goo til at blive større.
Alt i alt er der mange variationer af goo’en og dens funktioner, hvilket giver nogle utrolig spændende, kreative og udfordrende puzzles.
Historien er sjovt lavet, og umiddelbart virker den useriøs, på en befriende måde. Selvom spillet og de små scener imellem banerne har en useriøs fremtoning, ligger der stadig samfundskommentarer bag, som kan reflekteres tilbage til vores egen verden – bare uden goo.
I denne verden er goo kommet ned på jorden, og som i den kapitalistiske verden, de lever i, vil et firma gerne udnytte det. Det er en stærk virksomhed som påstår at de er et miljøvenlig, bæredygtig, grøn, ren og non-profit Goo-firma. Derfor er vores mission at hjælpe dem med at indsamle så meget goo som muligt, hvilket er de puzzles, vi som spillere løser ved at føre så mange goo-bolde ind i virksomhedens udgangsrør som muligt.
Men hvad vil virksomheden egentlig? Det ved vi ikke, men vi får lov til at udforske goo’ens, virksomhedens og forbrugernes rejse over hundredtusinder af år og se deres verden ændre sig.
World of Goo 2 minder utroligt meget om et mobilspil. Det er ret sjovt at spille, men ligesom mange af de spil, man kan finde på mobiltelefonen, fungerer det også som tidsfordriv. Spillet egner sig også godt til at spille i små bidder på son 20 minutters tid, uanset hvor og hvornår. Da der ikke er den store sammenhæng i historien, som man nødvendigvis skal følge med i, betyder det ikke så meget, om man lige klarer nogle få baner her og der.
Der er flere måder, man kan styre spillet på: Man kan bruge touch, som på en mobiltelefon, eller en mus på computeren. På Nintendo Switch kan man også bruge wii-lignende controls, hvor man peger med controlleren på skærmen og styrer goo-boldene med ens armbevægelser. Jeg syntes, at wii-styringen var ret forvirrende, så jeg foretrak bare at bruge mobilstyringen.
Det er tydeligt, at udviklerne virkelig har hygget sig med at lave dette spil. Der er en god humor og en sjov undertone gennem hele spillet. Det foregår i en meget useriøs verden, hvor de har haft frihed til at skabe lige, hvad de ville. Man kan virkelig mærke humoren i både historien, cutscenes, alle designs og teksten på hjælpeskiltene i spillet.
Man bliver i godt humør af at spille dette spil, da det er lavet med kærlighed og er nemt at gå til. Udviklerne har flere steder taget kreativ frihed, og det er især tydeligt i kapitel 4. Hold da op, alt hvad der skete i det kapitel, tog virkelig fusen på mig!
Derudover kan man mærke deres dedikation til at skabe et godt spil med gode, spændende og udfordrende puzzles. Selve goo’en og de forskellige arter er også meget kreative.
World of Goo 2 er sjovt og en tiltrængt pause fra den seriøse hverdag – et friskt pust.
Udvikler/Udgiver: 2D Boy / Tomorrow Corporation
Genre: Puzzle-spil
Platform: Nintendo Switch (anmeldt på), Epic Games for Windows og Mac
Skribent & Anmelder
Emma går til dagligt i gymnasiet og elsker at skrive. Hun er vild med spil og film på grund af historierne, men især spil, fordi man er tvunget til at integrere med historien, der bliver fortalt. Mest er hun til singleplayer, historiedrevet og stealth spil, men er altid klar på at afprøve nye spil.
Nyhed
May 8, 2025
Nyhed
May 8, 2025
Anmeldelse
May 9, 2025
Nyhed
May 9, 2025
© Copyright - arkaden.dk