Mest læste
Er der stadig bid i Nosferatu?
Nintendo Switch 2 annonceres denne uge!
Ghita Nørby 90 år: Her er hendes 10 mindst folkelige filmroller!
The Blood of Dawnwalker Cinematic Trailer er lige landet, og den ser sprød ud!
Tidligere Bioware spildesigner langer ud efter Dragon Age: The Veilguard
I hvilken rækkefølge skal du se Abernes Planet-filmene?
Stor patch til Path of Exile 2 denne uge!
Ny trailer til Phantom Blade Zero snart!
Assassin’s Creed: Shadows hovedperson ikke længere Samurai på den japanske Steamside!
Nyt AAA PlayStation spil på vej fra nyt studie
Årets Guldpalmevinder hylder menneskets ukuelige styrke, centreret om en mageløs præsentation af Mikey Madison, der vil leve evigt i dit hjerte
Der findes mennesker, og så findes der mennesker… og så findes der de sjældne skabninger som escortpigen Anora. Mennesker eller ildsjæle, som formår at gå gennem ild og vand, for så gentagne gange at genopstå, ikke nødvendigvis som en fugl Fønix, men som et menneske, såret og knust, men som der alligevel formår at plante små hjerter og lidt hjertevarme i selv de mest forstenede og følelseskolde personer.
For instruktøren Sean Baker er det et gennemgående tema i hans film. Menneskets og dets hjertes ukuelige overlevelsesmekanismer i en stadig mere forvirrende, afvisende og dog stadig fortrøstningsfuld verden.
Anora, skabt til kollision
Filmens hovedperson hedder Anora (en mageløs præsentation af Mikey Madison), men alle kalder hende Ani. Hun taler flydende russisk, men foretrækker at tale engelsk. Hun danser på en stripklub, hvilket betyder, at hun eftertrykkeligt ikke er en sexarbejder, selvom hun indimellem alligevel er det, hvis hun kan lide kunden. Ani er dog klogere og sejere, end hun lader sig udstille for sine kunder. Men bag hende er der rod; hun er kompromitteret og konfliktfyldt. Det er en verden, der er skabt til at kollidere. Men alle vil gå fra hende lidt rigere. Alle nåede de at møde den sjældne art: det menneskelige menneske i form af Anora.
Taberen Anora?
På overfladen vil de fleste nok kalde Anora for en taber, og hendes klichébefængte stripklub tiltrækker alle den slags tabere, rige og fattige, men nogle af disse deadbeats er mere solvente end andre. Vanya (Mark Eidelstein) er for eksempel den kræsne, forkælede søn af en russisk oligark, med frit løb af sine forældres Brighton Beach-palæ og i flere Las Vegas-penge, end han ved, hvad han skal gøre med.
Vanya er en sød knægt, men svag, med en teenagers skarphed og også den selviske grådighed. Han udlever sin erhvervspraktikantudgave af Richard Gere i Pretty Woman, dog med væsentlig flere stoffer og sex, og tilbyder derfor Anora 15.000 dollars for at være hans “liderlige kæreste” i ugen. Ani indrømmer straks, at hun ville have taget opgaven for 10.000. Vanya griner og indrømmer, at han ville være nået så højt som 30. Sådan er målestokken for den kærlighed, der er mellem dem. Det er Romeo og Julie anno 2024. Vanya er køberen, og Ani er sælgeren. Han bringer kolde, hårde penge til bordet, mens hun sørger for det seksuelle fyrværkeri. Og så for en tid kan disse to måske overbevise sig selv om, at de er ligeværdige forretningspartnere, og at deres forelskede romantik måske bare fungerer fint.
Vi ser med tydelighed, hvor stort et barn Vanya er, med hans gamingbefængte fingre, der kun bliver afbrudt af daglige udbrud af spontan liderlighed og kokain- og drukfester. Han er Hellerup-drengen, der i afmagt for manglende kærlighed og omsorg tyer til det eneste, han kender: penge, stimulanser og overforbrug. Kærlighed er en handelsvare, der kan købes. Han er en lige så stor taber som Ani, men ved mødet med Ani vokser en ny person frem, som han ikke kender.
Luksusbiler og kollapsende soufflé
Selvfølgelig spærrer Anis øjne op, da hun ser udsigten fra Ivans soveværelse eller samlingen af luksusbiler i hans garage. Men hun er ingen guldgraver. Det, hun uddeler, er ikke kun romantik, men en indrømmelse af gensidig fordel. Ani får økonomisk sikkerhed og sex med en, hun kan lide, og Vanya får et Green Card og en ny måde at teenage-irritere sine forældre på.
Det er først efter deres bryllup i Las Vegas, at souffléen kollapser i spektakulær stil. Vanya og Ani surfede gennem brylluppet på en bølge af champagne og kokain. Den kolde tyrker bliver brutal – og for bruden mest af alt. Anis drøm varer i hele 45 minutter, og så får Ivans forældre nys om, at deres fortabte (og udsvævende) søn har giftet sig med en “prostitueret”. De er forargede over den skam, Ivan har bragt over deres familie.
Når verden er modbydelig
Anora bliver dybere og mørkere for hver drejning, den bugter, og giver deraf et voldsomt korrektiv til så mange Hollywood-eventyr. Men den forstår også, at disse historier har visse regler, som skal følges – i hvert fald for et stykke tid, for at bryde dem med mere kraft. Ani er et legetøj; et legetøj, der skal smides væk. Men hun er også en ødelæggende kugle. Sigt hende helt rigtigt, og hun vil få korthuset til at styrte sammen. Det er et fælles tema for alle 138 minutter af en film, der kører forbi: Andre karakterer har muligvis pengene, men hun har kontrollen hele tiden. Verden er modbydelig, men Ani formår at se uskylden i den, en verden hun aldrig har haft råd til.
Bakers film er dejligt befriet for ikke at udbasunere politiske virkeligheder i sexarbejderes liv, udover Anis påmindelse til sin chef om, at hun ikke vil blive tvunget til at arbejde uden sygesikringen og pensionsydelserne fra en fuldtidsansat. Men hans interesser lader til at ligge mere i at centrere sexarbejde – ofte usikkert, nogle gange ekstremt profitabelt – som en del af den moderne amerikanske mytologi, en ny iteration af den vestlige cowboy.
Lille film med ekstraordinær kraft
Jeg kunne hurtigt gennemskue historien som den forløb, men det kunne karaktererne ikke. De er for uskolede, stadig for unge til livet, omsværmet af grådige erfarne gribbe, der for længst har smidt al form for moral og næstekærlighed væk, til fordel for selvisk grådighed, efter årtiers udkogende magtbegær.
I første halvdel af Anora holdt vi meget af Ani. I anden halvdel vokser vi til at elske hende betingelsesløst, ligesom Baker gør. Det får den følelsesladede bølge af filmens allersidste scene til at lande med ekstraordinær kraft.
Anora er en lille film, der føles meget større, ophøjet af humor, kaos og menneskelig ømhed.
Medie: Biograf
Medvirkende: Mikey Madison, Paul Weissman, Mark Eydelshteyn, Anton Bitter
Instruktør: Sean Baker
Genre: Drama
Premieredato: 5.12.2024
Spilletid: 139 minutter
Selskab: Paramount/UIP
Husk at se den i biografen!
Om skribenten:
Kasper Rasmussen – Skribent & Anmelder
Filmnørd med interesse i alt mellem himmel og jord – både det guddommelige og jordnære. Er det godt er det godt; Skidt er det skidt. Har tidligere skrevet for Citylights, Pixel.tv og The Movser. Kan opleves som statist i bl.a. Druk og Klovn Forever og har b.la. interviewet Luigi Cozzi, Thomas Robsahm og Christopher Lambert. Indehaver af Danmarks bedste filmsamling med et hav af minder og autografer.