Nintendo er andet og mere end Super Mario, The Legend of Zelda og Pokémon. Det vidner deres rige bagkatalog af mere eller mindre obskure spiludgivelser om.

Fra tid til anden hiver de et sådan frem fra gemmerne og giver det en (ny) tur i rampelyset blandt de store millionsællerter, som vi normalt forbinder med den japanske spilproducent.

Seneste eksempel herpå er Another Code-spillene fra midt nullerne, der netop er blevet genudgivet til Nintendo Switch i sampakken Recollection.

Another Code, siger du? Ja, de to relativt ukendte visuelle noveller (historiespil) fra Nintendos ellers kronede DS/Wii-år, der, meget atypisk for en Nintendo-produktion, hverken kræver af spilleren at hoppe på fjender eller fange kulørte monstre, men at læne sig tilbage i sofaen og lytte, mens fortællingen på skærmen… næsten… automatisk udspiller sig foran en.

En uvant genre for Nintendo, hvorfor de havde allieret sig med udvikleren CiNG, der i en årrække nød succes med netop den type spil, inden de ultimativt måtte kapitulere og begære konkurs i 2010.

En ny måde at spille på

Da Another Code-spillene udkom i sin samtid, Two Memories på DS i 2005 og senere A Journey into Lost Memories i 2007 på Wii, var de nærmest at betragte som tech-demoer til deres respektive platforme.

Den lille smule gameplay, der var, centreredes om at bruge alt fra DS’ens to skærme over touch-interaktionen til Wii’ens bevægelsesfølsomme kontrol. Jeg mindes en særligt snedig gåde, hvor man fysisk skulle klappe sin DS sammen for at stemple noget information fra den øverste skærm til den nederste. Disse typer af gåder, der klogt brugte maskinernes forskellige input-muligheder, var definerende for de to spil og en hjørnesten i deres succes.

I springet til Nintendo Switch har udviklerne måttet redesigne mange af gåderne, og desværre er det sjældent lykkedes særligt godt. Interaktionen føles generelt set mere kluntet, og visse gåder er helt forsvundet, eksempelvis den føromtalte med de to skærme.

Derudover kan man ej heller fornægte, at der trods alt er gået små 20 år siden originalerne, så det med at trykke med fingeren på en skærm eller vifte med håndleddet for at lave en interaktion, føles bare ikke længere banebrydende og nyt, tværtimod.

Sommerferie-vibes i sneglefart

Men OK. Another Code er som sagt visuelle noveller, og det handler mindst lige så meget om den ’gode’ historie.

I Recollection er begge spil lagt i forlængelse af hinanden, og det sikrer en god kontinuitet i fortællingen om spillets hovedperson, Ashley Robbins, en ung forældreløs teenager, hvis far pludselig giver lyd fra sig i et mystisk brev.

Ashley rejser afsted for at finde sin far, men bliver hurtigt hvirvlet ind i et avanceret komplot, der centrerer omkring en biometrisk opfindelse, som kan manipulere menneskers hukommelse. Den fortælling fortsætter i andet spil, hvor hun drager afsted til et afsidesliggende ferieresort, der har en tilknytning til selvsamme hukommelsesdims, men også hendes afdøde mor.

Overordnet fejler historierne i de to spil sådan set ikke noget, selvom man skal kunne tåle en god del klichéer, mangel på karakterudvikling og opstyltet dialog. De fortælles i et ekstremt langsomt tempo, hvilket vil kede nogen spillere ihjel allerede efter de første 20 minutter, mens andre vil sætte pris på de vibes, den fortællemåde kaster af sig.

Another Code: Recollection er i den grad et slow-burn, men det virker i sagens tjeneste, og netop Ashleys ’nede på jorden’-dialoger med de mennesker, hun møder på sin vej, er guldkornene i de to fortællinger her.

Fanget i sin fortid

Gensynet med Another Code-spillene var uventet, lidt skuffende, men ultimativt en fin oplevelse. Et spil på mange måder fanget i sin fortid, uden samme brusende kreativitet som dengang, men stadig med nok sjæl i sin slice-of-life-præsentation og -fortællemåde til at gøre vedvarende indtryk.

Måske naivt at gøre sig forhåbning om, at Another Code er tilbage for bestandigt at dele rampelyset med Super Mario og co., men hvor er jeg alligevel glad for, at Nintendo bliver ved med at prioritere de her anderledes afbræk fra den japanske spilkæmpes ellers normale trummerum.

Udvikler/Udgiver: Arc System Works / Nintendo

Genre: Visual Novel, Historiespil, Gådespil

Platform: Nintendo Switch

Mark Elsberg – Skribent

Når ikke Mark lapper gamle mainframe-systemer hos et dansk forsikrings-konglomerat, bliver tiden brugt på at forstå, hvorfor computerspil er så pisse fede. Eurogamer-alumne, der fortærer alt fra AAA over indies til shovelware fra nederste hylde. Især sidstnævnte. Nogen skal jo spillet det lort.