Ad Banner

Nyheder

Aprilsnar 2024: De bedste og sjoveste gaming påfund

Af Morten Vilstrup Pedersen
2 april, 2024

Det er med at holde tungen lige i munden når man bevæger sig ud på internettet den første dage i april. Den ene mere gakket end den anden. Nogle så gakkede at de faktisk er blevet til virkelighed.

Cyberpunk 2077 bliver udgivet i en begrænset diskette udgave med 97.619 disketter

Cyberpunk fylder “kun” 70GB. Så med 97.619 disketter ville det være en sand udfordring for den nostalgiske gamer at installere på sin PC. Hvem husker ikke de gode gamle dage med EDB i folkeskolen og det helvede det var at håndtere disketter. Til dem der aldrig har set eller brugt en diskette… Godt det her bare er en aprilsnar.

Razer introducerer: Razer Cthulhu stolen

Du kender det godt. Man sidder og gamer og pludselig ringer det på døren. Så skal man tisse. Så er man sulten. Der er altid et eller andet der kan rive en væk fra en god gang Gears of War på krydskassen. Razer har løsningen. En ny stol med otte arme, der adlyder dit mindste vink. Det er virkelig ærgerligt at dette er en aprilsnar, ellers kunne man være en sand Doktor Otto Octavius og aldrig rejse sig fra sin stol.

Palworld Dating Simulator – Mere end bare venner

På listen over ting vi nok overhovedet ikke har brug for ligger Palworld Dating Sim, som vi nok skal være rigtig glade for egentlig bare var en aprilsnar. Nogle af os var godt tilfredse med Palworld og andre (Host Morten Urup Host) var knap så glade for det.

Pals uden tøj på og endnu værre… Der er vist rigeligt af den slags på internettet allerede.

Capcom går ind i helikopter branchen

Capcom har åbenbart opnået stor erfaring med helikoptere gennem Resident Evil serien og det skal nu komme dem til gode ved at producere helikoptere. Hvem vil have den første tur?

House Flipper 2 – Jorden er giftig!

House Flipper 2 får en ny mode som hedder Floor is lava, hvor spillet ændre sig til et first-person platformer spil i stedet for at være et first-person husrenoveringsspil. Vi har alle drømt om en rigtig omgang jorden er giftig da vi var børn, og det bliver faktisk en reel mulighed. Selvom det er en joke er det også rigtig at det faktisk udkommer.

PowerWash Simulator får ny mode: Svin alt til igen

Du har måske kanaliseret dit indre rengøringsvanvid og gjort alt rent i PowerWash Simulator, men nu får du chancen for at svine det hele tid igen.

Elden Ring Expansion

Mens vi venter på DLC til Elden Ring kan vi nyde Elden Ring Expansion, som er netop det de lover. Elden Ring der ekspanderer. Hmm….

Arkaden erfarer – Historisk samarbejde: Xbox Game Pass på PlayStation

Vi kommer ikke uden om ananas i egen juice. Vi kunne selvfølgelige ikke selv holde os fra en god aprilsnar. Arkaden har oprigtigt debatteret om hvornår Xbox lukker og hvornår Xbox går tredjepart og bare sender Game Pass på Playstation eller andre platforme. Den lå derfor lige til højrebenet. Vi håber vores humoristiske indspark gav et godt grin over de sidste par påske øl. Hvem ved hvad vi finder på næste år?

Morten Vilstrup Pedersen – Skribent & Anmelder


Morten har en bachelor i Engelsk, og arbejder til daglig med Salg og Service i det mørke Jylland. Hans allerførste rigtige spiloplevelse var Pokemon Blå på tysk i de glade GameBoy dage. Det rangerer også ret højt på listen over yndlingsspil, men nr. 1 må absolut være Neverwinter Nights. Alt, der kan games på skal der games på, og han ejer derfor både PC, Xbox, PlayStation og Switch.





© Copyright - arkaden.dk