Ad Banner

Anmeldelse

Ara: History Untold-anmeldelse – Et innovativt nyt kapitel i 4X genren

Mest læste

Af Anders Isaksen
23 september, 2024

Scenen er et teenageværelse i 1996 – nærmere bestemt min fætters værelse i Lyngby. Vi var på weekendtur hos familien, og min fætter ville vise mig et nyt spil, han lige havde fået. På dette tidspunkt var jeg 11 år gammel, og på skærmen var der et landkort med små byer og enheder. Man kunne bygge ting og angribe med disse enheder, og det hele foregik på tur, næsten som et brætspil. Jeg var straks fanget og plagede mine forældre om at få spillet, når vi kom hjem. Det viste sig at være begyndelsen på en livslang kærlighed til både en spilserie og en genre, som har holdt lige siden. Spillet var Civilization 2.

Civilization-serien nåede for mig sit højdepunkt med Civilization 5, men 6’eren sagde mig ikke så meget. Derfor begyndte jeg at søge efter nye spil i 4X-genren. Groft sagt handler 4X-spil om at udforske, udvide, udnytte og udrydde: man bygger et imperium ved at udforske kortet, udvide territoriet, udnytte ressourcer og handle eller kæmpe med andre nationer. Selvom genren i dag er lidt niche, udkommer der stadig nye titler, som forsøger at videreudvikle på Sid Meiers oprindelige idéer og løfte dem ind i en moderne kontekst.

Nu er det Xbox Game Studios, der har kastet sig over genren med deres egen titel, Ara: History Untold, udviklet af Oxide Games. Spørgsmålet er: Er dette spil den nye konge af 4X-genren?

Foto: Oxide Games / Anders Isaksen

Visuelt imponerende, omend ensartet

En af de ting, der straks imponerede mig ved Ara: History Untold, var den visuelle præsentation. 4X-spil har altid handlet om det store overblik, hvor du som den udødelige leder styrer alt fra en himmelsk afstand. I Ara: History Untold får du dog mulighed for at zoome helt ind, så du kan se detaljerne i de bygninger og gårde, du lige har opført. Jeg var imponeret over, hvordan jeg med et musehjul kunne zoome helt ind til gårdene og se mine arbejdere i gang med deres daglige arbejde.

Krige er også repræsenteret på en mere dynamisk måde end i mange andre 4X-spil. I stedet for blot at se statistiske sammenligninger, får du små mellemsekvenser, som bringer mere liv til slagmarkerne. Dette giver en følelse af, at dit imperium er mere levende og personligt.

Brugerfladen er relativt nem at navigere i, og byskærmen er overskuelig. Desværre er der nogle mangler, når det kommer til de tilgængelige informationer. Det vender jeg tilbage til senere.

En ting, jeg dog finder skuffende, er, at alle nationer har de samme enheder. Det eneste, der adskiller for eksempel Rom fra Ægypten, er deres ledere. Ellers er enhederne identiske, hvilket jeg synes er ærgerligt, da det reducerer den kulturelle og visuelle diversitet i spillet.

På lydsiden er der heller ikke meget at indvende. Lydeffekterne er tilfredsstillende, især når man opdager nye ting eller fuldfører provinser, og oplæserens stemme er ganske udmærket. Selvom det ikke når op på niveauet fra Civilization-seriens seneste afsnit, er det bestemt ikke dårligt.

Foto: Oxide Games / Anders Isaksen

Innovation er både en styrke og en svaghed

Et af de mest markante aspekter ved Ara: History Untold er dets afvigelse fra traditionen med at genfortælle verdenshistorien. I stedet skaber du din egen historie, hvor historiske ledere ikke nødvendigvis er store politiske skikkelser, men kan være vigtige personer på andre områder, som Eva Perón for Argentina.

Der er mange innovative idéer i spillet, som jeg virkelig vil rose udviklerne for. Et af de mest bemærkelsesværdige er måden, hvorpå krigstropper håndteres. I stedet for at flytte individuelle enheder rundt på kortet, som man typisk gør i 4X-spil, kan du i Ara: History Untold samle tropper i bataljoner, trupper eller hele legioner. Du kan også justere deres opstilling – for eksempel ved at lade bueskyttere blive beskyttet af fodfolk. Dette tilføjer en strategisk dybde til spillets kampe, som jeg virkelig sætter pris på. Desuden fjerner det meget af det mikromanagement, der ofte præger denne type spil, og som normalt får mig til at undgå militaristiske nationer i 4X-spil.

Der er også et produktionssystem, hvor du kan opgradere de bygninger, du bygger, med værktøjer, maskiner og teknologi. Dette tilføjer en ekstra dimension til spillet, da du enten skal producere eller handle for at få de nødvendige varer.

Men her opstår mit første problem: Mikromanagement bliver hurtigt uoverskueligt, når du har mange byer og bygninger, der skal opgraderes og vedligeholdes. I begyndelsen er det sjovt at bygge små produktionslinjer og sikre, at alt kører optimalt. Men efterhånden som dit imperium vokser, og fjender måske begynder at plyndre dine forbedringer, ender det som en frustrerende administrativ opgave.

Dette reddes dog til en vis grad af spillets simultane ture. I både singleplayer og multiplayer er turbaserede spil ofte præget af lange ventetider, især mod slutningen, hvor hver spiller har meget at tage stilling til. I Ara: History Untold kan alle tage deres tur samtidig, og begivenhederne udfolder sig løbende. Det gør spillet hurtigere og mere flydende, men det kan også være forvirrende, da der nogle gange sker mange ting på én gang.

Foto: Oxide Games / Anders Isaksen

Prestige-systemet: en kontroversiel sejrsmekanisme

Den mekanisme, jeg havde sværest ved at vænne mig til, er måden, hvorpå sejre afgøres. I stedet for de klassiske sejrskriterier i 4X-spil – som erobringer, diplomati, eller teknologiske gennembrud – afgøres sejren i Ara: History Untold ved hjælp af et prestige-point-system. Dette system minder meget om det, man kender fra brætspil, hvor point bruges til at bestemme vinderen. Der er tre akter i spillet, og ved afslutningen af hver akt rangeres nationerne efter, hvor mange prestige-point de har samlet. De to nederste nationer bliver elimineret, og ved slutningen af den tredje akt vinder den spiller, der har samlet flest prestige-point.

Du kan optjene prestige på flere måder, f.eks. ved at dele din religion, bygge vidundere, opføre store værker eller udvide dit rige gennem erobring af provinser. Pointsystemet er beregnet til at holde spillerne engagerede hele vejen igennem spillet, hvilket kan være et frisk pust i en genre, hvor et spil normalt kan afgøres længe før det reelt er slut. Det sikrer også, at du ikke kan ignorere bestemte aspekter af spillet, hvis du ønsker at vinde – alle dele af dit imperium skal fungere, og du kan ikke blot satse alt på militær eller videnskab, som i klassiske 4X-spil.

Dette bringer både styrker og svagheder med sig. På den ene side betyder det, at alle aspekter af dit imperium føles relevante, da det er nødvendigt at balancere mellem udvikling, diplomati og militære opgaver for at maksimere dine prestige-point. På den anden side kan systemet til tider virke kunstigt og antiklimatisk. I et af mine spil formåede Persien at blive den dominerende magt med et stort imperium og en stærk økonomi, men fordi de ikke havde samlet nok prestige-point, blev de elimineret, da spillet skiftede akt. Det føltes helt forkert, at en nation, der var så succesfuld på andre måder, blev straffet så hårdt for ikke at have samlet nok prestige-point, og det fjernede en del af følelsen af progression, som jeg normalt forbinder med denne genre.

Et andet problem er, at pointenes betydning kan være forvirrende. Det er svært at forudsige, hvor mange point du vil optjene for en given handling. Du har ganske rigtigt en oversigt der viser præcis hvor meget du har tjent på de forskellige spil elementer, men uden nogen detaljer så det er meget svært at lægge en klar plan fra begyndelsen. Det er en mekanik, der forsøger at gøre spillets midt- og slutfase spændende, men det kan også føles tilfældigt hvor man lander på grund af de simultane ture og den lidt mangelfulde information hvilket føles frustrerende.

Foto: Oxide Games / Anders Isaksen

Encarta-nostalgi

Hvis du er af min generation, husker du måske Microsoft Encarta, det digitale leksikon. Ara: History Untold har et leksikon, der hedder Encarta, og det bliver hurtigt en trofast ven, fordi spillets tutorial er ret mangelfuld. Den fortæller, hvordan du gør visse ting, men ikke hvorfor, og tooltips er ofte utilstrækkelige. Derfor vil du finde dig selv ofte slå ting op i Encarta for at få vigtige oplysninger.

Selvom det er et godt værktøj, føles det frustrerende, at jeg skal tilbringe så meget tid i leksikonet i stedet for at kunne finde informationerne direkte i spillet. Desuden har jeg oplevet fejl i oversættelsen til dansk – for eksempel var begrebet “Lykke” kaldt “Tilfredshed” i Encarta, hvilket skabte forvirring.

Foto: Oxide Games / Anders Isaksen

Konklusion

Ara: History Untold har været en blandet oplevelse for mig. Der er mange virkelig gode idéer og innovative mekanismer, der flytter genren i nye retninger, men samtidig er der også elementer, der vil frustrere spillere dybt. Grundstammen er der til en solid 4X-titel, men den har brug for finpudsning og balancering.

For nogle vil frustrationerne være for store, mens andre vil elske de nye idéer. Personligt vil jeg fortsætte med at spille Ara: History Untold, fordi det på trods af sine fejl har en fascinerende kerne, og alt i alt er det et godt spil. Titlen er nærmest det perfekte eksempel på hvorfor Gamepass er sådan en god ide, for det er i den grad et spil der fortjener at blive prøvet af alle med bare den mindste lille strateg gemt i hjertet.

Udvikler/Udgiver: Oxide Games, Oxide Interactive LLC / Xbox Game Studios

Genre: 4X strategi

Platform: Windows PC

Anders Isaksen – Skribent & Anmelder


Selvom de grå hår for længst har vundet kampen, så er Anders’ begejstring for spil akkurat lige så stor, som da han var barn. Især japanske rollespil og obskure indie-titler kan gøre ham helt varm indeni.




Mest læste

© Copyright - arkaden.dk
Våbenrøg i Sæson 6 forringer spiloplevelsen i Warzone
Activision
NeowizOfficielt Lies of P merchandise er udkommet